I artiklen berettes det om nogle af de erfaringer, som er gjort ved 3d visualisering af et større vejanlæg, der i øjeblikket skitseprojekteres af Rambøll for Aalborg Kommune.

I 2007 etablerede Vejdirektoratet afstandsmærker på fem motorvejsstrækninger for at få trafikanter til at holde større afstand. Afstandsmærkerne har stadig en effekt tre år efter. En ny evaluering viser, at antallet af biler med meget kort afstand til den forankørende er reduceret med 5% i forhold til, hvis der ikke var malet afstandsmærker på motorvejene. Effekten svarer til ⅔ af den effekt Vejdirektoratet målte 1-2 måneder efter, at afstandsmærkerne blev malet på vejene.

Om godt et år bliver der sammenhæng i motorvejsnettet omkring København mellem Motorring 3 og Motorring 4. Det sker, når 1. etape af Frederikssundmotorvejen åbner. Her følger en foreløbig status på arbejdet.

Det er karakteristisk for store vejanlæg, at beslutningerne om vejenes placering og gennemførelse bliver truffet langt væk fra de ejere, der skal stille areal til rådighed for vejanlæggene. Det er også karakteristisk, at der bliver brugt ufatteligt store beløb på undersøgelser, informationer, visualiseringer og VVM-redegørelser. Alle disse indledende undersøgelser skal sikre, at den overordnede beslutning om vejanlæggets placering er så veldokumenteret som overhovedet muligt. På trods af den omfattende dokumentation sker det i sjældne tilfælde, at en linieføring skal revideres på baggrund af ”folkelige” eller enkeltpersoners protester. Dette skete for motorvejslinieføringen i Vendsyssel ved Hjallerup. Her havde ekspropriationskommissionen bestemt, at vejlinien skulle gå igennem de naturfølsomme Hjallerup Enge og ikke hen over de nordjyske landmænds marker. Naturklagenævnet modsatte sig imidlertid vejlinien igennem engene, så linieføringen blev fastlagt af Folketinget. Ved den lejlighed blev Folketinget forvandlet til ”sogneråd”. Det endte med, at naturen sejrede, og motorvejen blev placeret over landmændenes marker. Det nyeste større eksempel på flytning af en motorvejslinie stammer fra motorvejen nord om Silkeborg. Her var ”alle gode kræfter” efter lange og grundige overvejelser nået frem til et valg mellem 2-3 brugbare linieføringer. Alligevel blev det en enkelt borgers forslag om den såkaldte kombilinie, der endte med at blive valgt, og denne er nu under udførelse. Det kan lade sig gøre på demokratisk vis at ændre store projekter, men det sker absolut sjældent. Beslutningsprocessen for de store projekter er meget langvarig. Dette er et demokratisk problem for de ejere, der bliver berørt – ofte meget voldsomt – af et vejprojekt. Det er godt, at der bliver brugt mange ressourcer på information om projekterne, men ofte er informationerne i lige så stort omfang rettet imod offentligheden i almindelighed som mod den enkelte ejer. Der er tale om information og dokumentation, der skal ”sælge” et konkret projekt. Her spiller de flotte visualiseringer en stor rolle, og det er nemt for borgeren at se vejforløbet gennem landskabet ved nogle få klik på computermusen. De ejere, der bliver berørt af vejanlæggene, bliver i visualiseringsfasen ikke altid ofret megen opmærksomhed. Dette giver for de berørte ejere en følelse af projekter, der ”bliver trukket ned over hovedet” på dem. Der opstår nemt frustrationer hos den enkelte – er jeg købt eller solgt. Dette er en demokratisk udfordring, og anlægsmyndighederne gør et stort arbejde for at informere direkte til de enkelte ejere. Desværre er informationerne ofte på et meget generelt niveau, eller også bliver informationerne opfattet som ”goddag mand økseskaft”. Jeg blev for nylig af et ældre ægtepar præsenteret for korrespondance gennem 4 år, uden at de som ejere havde fået svar på de essentielle spørgsmål: Skal vi afstå vores ejendom?, og hvad får vi i erstatning? Desværre kan svarene ikke gives på disse spørgsmål, før der er truffet en endelig beslutning om linieføring. Dette er et demokratisk problem, der vanskeligt kan løses på en ejervenlig måde. De såkaldte forlods ekspropriationer er et godt forsøg på at imødekomme nogle af usikkerhederne. Her kan muligt berørte ejere på eget initiativ anmode om at blive eksproprieret. Ofte vil anmodningen blive imødekommet, hvis der kan dokumenteres en særlig konkret begrundelse for overtagelse før tiden. Når beslutningerne om projektet så er truffet, midlerne er bevilget, og anlægsplanen er fastlagt, indtræffer et andet demokratisk problem. Nu kan rettighedserhvervelsen ikke gå hurtig nok, og her er der stort behov for, at de berørte ejere får en stor plads i tilrettelæggelsen af udførelsesfasen. Desværre bliver denne del af processen ikke altid ofret tilstrækkelig opmærksomhed. Ofte bliver ejere anmodet om at acceptere, at arkæologiske undersøgelser igangsættes næsten fra dag til dag. Dette skyldes, at eventuelle fund af spor efter døde danskere kan udsætte gennemførelsen af et ellers godt vejprojekt i måneder, måske år. Når den direkte kontakt til ejerne går i gang, sker det indimellem, at ejerne har behov for at få luft for mange års planlægningsfrustrationer. Dette kommer til udtryk, når der klages over projekterne, altså kun over de kommunale projekter. Statens projekter fastlægges af ekspropriationskommissionerne, og deres beslutning er endelig. Der kan altså ikke klages over statens projekter, bortset fra domstolsprøvelse. Dette er måske et sidste levn fra enevælden, og det må vel betegnes som en demokratisk udfordring. Ejere oplever ofte, at der ved fastlæggelsen af linieføringer tages mere hensyn til en enkelt bredsnudet, sortbroget frø i et lille surt vandhul end til en betydende stor ejendoms funktion. Det er en udfordring at forklare disse sammenhænge, og når det lykkes, bliver projekterne heldigvis også vel modtaget. Der kan ikke gives klare anvisninger på løsning af de demokratiske udfordringer, som store vejprojekter i sagens natur vil give anledning til. De bedste resultater er opnået gennem en direkte, ærlig og kompetent dialog med de berørte ejere. Dette kan de fleste heldigvis stille sig tilfreds med.

I forbindelse med planlægningen af nyt regionshospital ved Gødstrup har Herning Kommune med Rambøll som rådgiver udarbejdet en linjevalgsundersøgelse omfattende en screening af forskellige korridorer for en vestlig omfartsvej samt 3D-visualiseringer heraf. Screeningen belyser mulige linjeforslag og afgrænser samtidig en undersøgelseskorridor til den efterfølgende VVM-proces, hvor analyserne og visualiseringerne kan benyttes og viderebearbejdes.

I forbindelse med etablering af Frederikssunds Motorvejens etape 1 er der etableret et større udfletningsanlæg mellem Motorring 3 (M3) og Frederikssunds Motorvejen (M12). Udfletningsanlægget består bl.a. af en rampe under Jyllingevej, der skal føre trafikken fra M12 nordpå ad M3. Tidligt i forløbet blev det klart, at der skulle udføres en omfattende midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med projektet, da bundkoten for rampeunderføringen lå ca. 4,5 meter under det eksisterende grundvandsspejl.

”Vinderveje” var det ambitiøse navn på en konference, som KTC, Dansk Vejforening, Asfaltindustrien og Grontmij holdt i Odense midt i maj. Målet var at gøre vejene til vindersager i kommunerne – at finde og fortælle de gode historier om de kommunale veje… at få vejene på dagsordenen.