Nykøbing Falster Omfartsvej skal krydse jernbanen mod København i den nordlige udkant af Nykøbing. For ikke at genere togtrafikken mere end højst nødvendigt blev broen bygget ved siden af jernbanen for derefter at blive skubbet på plads i løbet af Kr. Himmelfartsferien. Det blev 4 hektiske døgn, hvor mange folk var af huset for at hjælpe til.

I dette nummer af Trafik & Veje forsøger vi set fra Vejdirektoratets udkigspost at give et overblik over de forskellige puljer, som er med til at finansiere forbedringer af vejnettet i disse år. Det er primært puljer, som er rettet mod forbedring af statsvejnettet, men også en række puljer, som åbner mulighed for statslig medfinansiering af vejprojekter i kommunerne. Artiklerne under temaet ”Statens puljer” har fokus på puljer rettet mod vejområdet, men det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at puljerne også finansierer en række projekter inden for den kollektive trafik. Puljefinansiering er ikke en ny opfindelse på trafikområdet. Bl.a. blev der i 90’erne fra ”Trafikpuljen” ydet tilskud til en lang række forskellige projekter. I Vejdirektoratet har vi i en årrække kunnet gennemføre forbedringer af statsvejnettet via ”puljen til fremme af sikkerhed og miljø” (i daglig tale ”rådighedspuljen”). Puljen blev – såvel økonomisk som i relation til formål – udvidet betragteligt i forbindelse med kommunalreformen. Med den politiske aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der afsat langt større beløb, end vi tidligere har set til puljer. Det kan betragtes som et direkte signal om, at den politiske interesse for udviklingen på transportområdet ikke stopper ved de store spektakulære projekter, men går i dybden. Når puljerne udmøntes, tages der politisk stilling til projekterne. Nogle projekter vælges til, andre vælges fra. Der er politisk forståelse for, at også de små projekter kan skabe meget store fordele for trafikanterne. Til forskel fra tidligere er den politiske forankring betydelig – puljerne er ikke vejforvalternes cigarkasser. Puljerne er inden for deres forskellige temaer i de seneste år udmøntet til en række konkrete projekter – projekter, som løbende gennemføres og er med til at skabe et bedre og mere velfungerende vejnet mht. fremkommelighed, sikkerhed og miljøpåvirkning. Vi kan se, at puljerne er med til at skabe retning og energi. F.eks. har cykelpuljen været med til at sætte fokus på cykelområdet – der er skabt omfattende forbedringer for cykeltrafikken i hele landet, og en ny cykelstrategi er på tegnebrættet. Vi havde ikke nået alt dette uden cykelpuljen. Såvel puljerne fra aftalen om grøn transport fra 2009 som rådighedspuljen udløber i 2014. Hvordan man politisk fremover vil håndtere finansiering af de forskellige indsatsområder, har vi ikke p.t. noget klart billede af. Det er et vilkår for vejområdet såvel som den øvrige del af den offentlige sektor, at der er behov for hård prioritering, når midlerne fordeles. Men det er vores indtryk, at de problemstillinger, som puljerne adresserer, står meget højt på den politiske dagsorden, herunder f.eks. i relation til fremme af cykeltrafik. Det er vigtigt, at vi ved, at projekterne virker. Ikke at vi tror, at de virker. Vi har derfor fokus på at evaluere de projekter, som gennemføres i Vejdirektoratet. Bl.a. har vi i år samlet erfaringerne fra en lang række projekter i publikationen ”Evaluering af rådighedspuljen”. Evalueringerne viser, at de projekter, som gennemføres, har en god effekt i forhold til de trafikale problemer, som søges løst. Projekterne har således som hovedregel en høj samfundsøkonomisk forrentning. Vi har i Vejdirektoratet gjort en række erfaringer med at arbejde med puljer – disse erfaringer kan bidrage til at gøre arbejdet fremover endnu mere målrettet. Vi tror, at det er erfaringer, som er relevante for hele vejsektoren, og de viser, at vi bl.a. skal have fokus på: Projekternes effekter – det er ikke nok at redegøre for projekternes tekniske indhold. Det er de trafikale effekter, som har betydning, både i den politiske prioriteringsproces og for brugerne af vejnettet. Vi skal hele tiden arbejde med at analysere og formidle effekter, det kræver bl.a., at vi udvikler metodegrundlag og evaluerer de projekter, som er gennemført. Der kan være en tendens til at ”glemme” projekterne, når de er gennemført. Men det er dumt og risikabelt. Kun ved at evaluere og dokumentere effekterne, kan vi forklare, hvorfor det er en god ide at investere i dem. Evaluering og effektberegninger er centrale elementer i udvikling af vejsektoren. Prioriteringsmodeller – der skal foreligge et transparent og forståeligt grundlag for prioritering af projekterne. Vi har også lært, at det er en hårfin balance. På den ene side efterspørges faglige, tekniske vurderinger i beslutningsprocessen. Men anvendelse af meget tekniske og detaljerede modeller kan ikke bruges, hvis de ikke kan formidles – også selv om de objektivt er ”retfærdige”. Som vejmyndigheder skal vi have det faglige, tekniske grundlag i orden samtidig med, at vi kan forklare, hvorfor vi nogle investeringer er vigtigere end andre. Det er en faglig udfordring, som vi skal kunne håndtere, og som vi hele tiden skal blive dygtigere til. Artiklerne i bladet fortæller om forskellige puljer – resultater og erfaringer hermed. God læselyst.

Vi var fire medarbejdere fra Vejdirektoratet, der deltog på konferencen ”Internoise” i New York sidste år. Til daglig arbejder vi med forskning, udvikling, planlægning og støj i Vejdirektoratet, og vi deltog med fem præsentationer. Nu har vi skrevet en rejserapport med korte sammenfatninger af de mest interessante indlæg i forhold til forskning og udvikling samt håndtering af støj i den danske vej- og trafiksektor. Sammenfatninger af vores 5 præsentationer er også medtaget i rapporten. Rapporten ”Internoise støjkonferencen 2012 - Rejserapport” er udarbejdet af Hans Bendtsen, Jakob Fryd, Jørgen Kragh og Jens Oddershede. Download rapporten på http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/publikationer/sider/publikation.aspx?pubid=000061649 Om Internoise Konferencen ”Internoise” er den vigtigste internationale konference, som også omhandler støj fra vejtrafik. Konferencen afholdes en gang om året, og i 2012 foregik den i New York under temaet ”Quieting the World’s Cities”. Der deltog over 1.400 personer fra det meste af verden, og der blev præsenteret mere end 1.000 indlæg. Vejdirektoratet gav følgende fem præsentationer: • Integration af støj i vejplanlægning i Danmark • Støjreducerende tyndlagsbelægninger i Danmark • Støjens udvikling når vejbelægninger bliver ældre • Pilot-test af beregningsmodel for dækvejbanestøj • Beregning af støj fra laboratorium fremstillede asfalt plader.

Om en vej er en fællesvej er helt afgørende for, om kommunen kan træffe afgørelse om vejen iht. privatvejsloven. Vejdirektoratets krav om dokumentation for, at der er vejberettigede, medfører, at kommunerne i nogle tilfælde afskæres fra at træffe afgørelse, selv om vejen med stor sandsynlighed er en fællesvej. Det er utilfredsstillende.

Når byer og byområder bliver slidte og forfalder, er det ikke kun huse og grønne områder, der trænger til en kærlig hånd. Veje og forbindelser bliver også slidte og uhensigtsmæssige, ligesom cykelstier er ikkeeksisterende flere steder. Det er derfor oplagt at integrere trafikplanlægning i en områdefornyelse.

Dansk Vejhistorisk Selskab arrangerer onsdag den 18. september 2013 et heldagsseminar med titlen Broer og færger – forbindelser over vand. Seminaret finder sted på M/S Museet for Søfart i Helsingør – et spændende museum i nye omgivelser. ”Broer og færger” er et meget omfattende emne, og seminarets i alt 9 foredrag kan derfor kun blive nedslag om forskellige aspekter inden for emnet. Fra programmet kan nævnes 4 foredrag om færger og færgefart: A. Færgefart over Øresund i 1840’erne – om den første dampskibsrute over Sundet v/ civ.ing. Ingvard Hansson, Malmø. B. Storebæltsoverfartens afvikling – et emne der har skabt virkelig meget stor polemik gennem tiderne v/ Peter Olsen, Færgehistorisk Selskab C. Færgetrafikken over Kattegat – fra 1875 frem til nu – og med relation til en fast forbindelse mellem Sjælland og Fyn v/ adj. professor Mogens Nørregaard-Olesen, Københavns Universitet og D. Roll—on/roll-off--færgerne Esbjerg-England, som i ’60-erne blev indsat til brug for lastvognstrailere v/ Jørgen Burchardt, Ringe. Om broer er der 2 indlæg: A. ”Den høye bro” på den gamle Kongeveien i Gudbrandsdalen, som led i Norges nationale opbygning i 1814 skulle bygges op igen v/ fhv. museumschef Geir Paulsrud, Norge og B Flottbroar – gamle ponbroer af træ, hvoraf der selv i dag findes et antal i brug i Dalarne v/ museumschef Jan-Olof Montelius, Sverige. Til sidst 3 indlæg om store faste forbindelser: A. Femern Bælt – om nogle af de politiske, trafikale, tekniske og økonomiske aspekter ved det store projekt v/ adm.dir. Claus F. Baunkjær, Femern Bælt, B. Megaprojekter og deres regionale perspektiver – om de samfundsmæssige konsekvenser af de meget store danske store projekter og om de får den ønskede effekt v/ professor emeritus Christian Wichmann Matthiessen, Københavns Univesrsitet og C. Fra færge til bro – årsager og grunde til, hvorfor og hvornår det besluttes, at en færgeforbindelse skal afløses af en fast forbindelse v/ lektor Per Homann Jespersen, Roskilde Universitet. Seminaret slutter med en rundvisning på Museet for Søfart, som i juni 2013 er flyttet fra Kronborg til Helsingør Skibsværfts gamle arealer ved havnen. Det er museum om et af Danmarks vigtigste erhverv – og et museum i overraskende arkitektoniske rammer. Yderligere oplysninger, herunder detaljeret program, pris for deltagelse og tilmelding, hos Dansk Vejhistorisk Selskab c/o Vejdirektoratet, Postboks 9018, Niels Juels Gade 13, 1022 København K, hos DVSs sekretær Ulrik Blindum på mail dvs@vd.dk eller hos DVSs næstformand Carl Johan Hansen på mail cjhansen22@gmail.com, tlf. 2484 8059.

Ja, trafikanterne er tilfredse, men der er også plads til forbedringer. Undersøgelsen giver os et fingerpeg om, hvad der virker, og hvor der kan forbedres. Rejsetidsinformation er et indsatsområde, og desuden tyder respondenternes svar på, at de er i tvivl om betydningen af informationen om hastighedsgrænser.