Ja, trafikanterne er tilfredse, men der er også plads til forbedringer. Undersøgelsen giver os et fingerpeg om, hvad der virker, og hvor der kan forbedres. Rejsetidsinformation er et indsatsområde, og desuden tyder respondenternes svar på, at de er i tvivl om betydningen af informationen om hastighedsgrænser.

I forbindelse med gennemførelse af Bynet 2018 etableres flere busfremkommelighedstiltag i Vanløse. Forpladsen til Flintholm Station ombygges, og det har været nødvendigt at nytænke det store 5-benede kryds, hvor Ring 2 krydser Apollovej, C. F. Richs Vej og Randbølvej. Efter udarbejdelse af forskellige principforslag endte vi med en løsning, der øgede den samlede kapacitet og dermed øget busfremkommelighed i krydset og bedre trafikafvikling på Ring 2.

Indsatsen for at reducere støjen fra de eksisterende statsveje, hvor der ikke pågår eller planlægges nye anlægsprojekter, er afhængig af særlige bevillinger til støjisolering, støjskærme mv. I aftalen om ”En grøn transportpolitik” fra januar 2009 blev der afsat en samlet støjpulje på 400 mio. kr. frem til 2014 til en målrettet indsats for at reducere støjproblemerne langs statens jernbaner og veje ved hjælp af støjafskærmninger og støjisolering af boliger m.m.

Overtaksationskommissionen for København har i kendelse af 15. januar 2013 fastslået, at to transformerstationer på privat ejendom skal fjernes for ledningsejerens regning, efter at arealet er blevet eksproprieret af kommunen til nyt vejanlæg. Overtaksationskommissionen lagde vægt på det såkaldte ulovbestemte gæsteprincip. Det er første gang, at taksationsmyndighederne i kommunalt regi tager stilling til rækkevidden af det ulovbestemte gæsteprincip.

Flere og flere byer i Danmark viser interesse for at opgradere den kollektive transport med højklassede transportmidler. Transportmidler der sikrer de elementer som travle borger efterspørger i forbindelse med deres daglige pendling mellem bolig og arbejde – nemlig høj rejsehastighed samt god og stabil regularitet/pålidelighed.

Prioritering af særlige køretøjer i signalregulerede vejkryds har i Danmark indtil nu alene omfattet busser i rutekørsel og udrykningskøretøjer i mindre omfang for at sikre fremkommeligheden – og senest letbaner på vejnettet. Særlige køretøjer kan udover de ovennævnte være tunge køretøjer i almindelighed, hvor det af hensyn til begrænsning af forurening og øget trafiksikkerhed er hensigtsmæssigt at nedbringe antallet af start/stop for netop disse køretøjer. Der er derfor behov for at udarbejde generelle metoder baseret på åbne standarder for implementering af funktionelle løsninger.

I sammenligning med de andre nordiske lande flyttes der relativt lidt gods rundt på vejene i Danmark. Det skyldes, at danske varer er lette – dvs. har stor værditæthed (værdi per ton). Til gengæld bruger danske lastbiler meget brændstof per ton-km på grund af små laster. Forøgelsen af varernes værditæthed er den primære årsag til, at transportens CO2-udledning trods stigende aktivitet i de vareproducerende erhverv kun er svagt stigende i de nordiske lande. Energieffektiviteten (ton-km per liter) har ikke bidraget, for den er generelt svagt faldene.