Mere restriktive støjgrænser om aftenen og natten er blandt de største udfordringer, når man vil sikre en succesfuld distribution i ydertimerne – uden klager fra naboer. Derfor er støj et fokuspunkt i projektet ”Distribution i ydertimerne” (DYT), som bliver finansieret af Trafikstyrelsen.

Ser man på de officielle tal for nye bilers brændstoføkonomi, har der i de senere år været en betydelig forbedring. Men hvis man sammenholder med tallene for forbruget af brændstof til personbiler, er forbedringen knap så imponerende. Der er en stigende forskel mellem de officielle tal og virkeligheden.

Voldsom regn har startet en udvikling af helt permeable veje, som kan bortlede regnvandet. Den anvendte drænasfalt har også en støjreducerende virkning. Artiklen præsenterer et eksempel fra en klimavejstrækning ved Billund.

I denne måneds nyheder fra den vejjuridiske verden kan du læse om Højesterets dom i den såkaldte Vintapperrampesag, hvor Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom. Det betyder, at ledningerne i sagen var omfattet af gæsteprincippet, selvom der var tinglyst en deklaration om ledningerne. Af deklarationen fremgik blandt andet, at der ikke måtte opføres bygninger, etableres veje, eller foretages terrænændringer på arealet over ledningerne. Afslutningsvis berøres dommens betydning for vejbestyrelserne.

Trafikstøj har altid været et problem, og støj var faktisk et af de første emner i relation til biler, der blev lavet EU-regler om. Det skete helt tilbage i 1971, den gang EU hed EF. Reglerne blev efterfølgende ændret flere gange, men fra 1995 og frem til de nye regler, der blev vedtaget i 2014, og som denne artikel handler om, har reglerne om støj fra motorkøretøjer ikke været ændret.

I området omkring Melbourne findes en række store markante støjskærmsprojekter, som præsenteres i denne artikel.

Bilisterne skal med den nye “Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning” (nr.801) gøres endnu mere opmærksomme på de steder, hvor landets skolepatruljer arbejder. Skolepatruljeblink skal nu få bilisterne til at sænke farten til større sikkerhed for de krydsende børn.

Cyklistforbundet har i samarbejde med Ældre Sagen gennemført en spørgeskemaundersøgelse om cykling blandt personer i alderen 50+. Resultaterne viser, at helbredsproblemer og utryghed i trafikken er væsentlige faktorer, når folk stopper med at cykle, og at el-cyklen har potentiale til at få folk op på cyklen igen. Det er vigtigt med god cykelinfrastruktur, der bidrager til tryghed og komfort i trafikken, og grønne områder bør prioriteres. Endelig er kvinder mere tilbøjelige til at angive at være utrygge i trafikken, og de vægter tryghed i bredere forstand end mændene. Vi fandt ikke nogen aldersforskelle, men til gengæld er der en sammenhæng mellem oplevet helbred og tryghed og præferencer i trafikken.