Mere end 150 mio. kr. er der investeret i cykelprojekter i Aalborg Kommune siden 2010. Indsatsen har fået markant flere til at cykle og samtidig ændret selvopfattelsen blandt aalborgenserne, som nu rent faktisk opfatter sig som en del af en cykelby. Kommunikation, innovation og helhedstænkning er blevet en integreret del af cykelindsatsen og vil også være en del af løsningen, når cykelpuljemidlerne løber ud.

For 10 år siden var konklusionen på en konference om kommunalreformen, at transportsektoren er den stille dreng i klassen, som løser sine opgaver uden den store virak. Der var udsigt til færre midler til vejområdet, og hvordan skulle det hele gå, når kommuner og stat i fællesskab skulle overtage de ganske veldrevne amtsveje. Det måtte sektoren selv finde ud af – man har en tradition for at leve med de vilkår andre lægger til rette, og så får man det bedste ud af det. Transportsektoren har en stærk ansvarsfølelse, som vi alle kan være stolte af, og den har samtidig en formidabel evne til at effektivisere og til at holde en stabil kurs i tæt tåge. Selv i tider med stærkt begrænsede midler til planlægning og udvikling af morgendagens infrastruktur er sektoren i stand til at levere bedre trafiksikkerhed og afvikling af rekordstore trafikmængder. Det går imidlertid ikke altid lige hurtigt. Trængslen er stigende, og bilisterne deler mange steder skæbne med passagererne i den kollektive trafik hvad angår ventetid og uforudsigelighed. Vores muligheder for at oppebære en høj mobilitet er af flere årsager under pres, og det kan potentielt skade vores muligheder for at have effektive økonomiske og sociale relationer. Det har aldrig været billigere at anskaffe sig en bil, og bilsalget har de senere år slået nye Danmarksrekorder. Den store efterspørgsel på vejtrafik står paradoksalt over for den manglende investeringsvilje i fortsat udvikling af infrastrukturen. Og dette mens erkendelsen af den høje produktivitets betydning for Danmarks økonomi breder sig fra et notat fra Finansministeriet. Vi lever højt på gradvist at udnytte tiden bedre til at være endnu mere effektive. En velfungerende infrastruktur er et godt sted at forebygge spildte ressourcer. Men hvis troen på selvkørende biler og forestående digital disruption af hverdagen, som vi kender den, når en højde, hvor investeringslysten i velfungerende infrastruktur vakler, så er der stor risiko for, at vi fejler i at have grundpræmissen på plads for at kunne levere gods og tjenesteydelser og have effektiv pendling. Den ene store mulighed for at tage næste skridt ligger i både at arbejde med efterspørgslen på transport og på mere effektiv udnyttelse af infrastrukturen. Dette er stærkt hjulpet på vej af, at prisen på detektering og data er faldende, hvilket giver unik adgang til information om, hvordan transportsystemet bedst kan optimeres og fintunes til at understøtte både erhvervs- og privatlivets transporter. Digitale platforme gør det også nemmere at tilrettelægge transport – og at være fleksibel på transportmiddelvalg og styre uden om spidsbelastninger i de situationer, hvor det lader sig gøre. Vaner og myter kan afmonteres med langt større målrettethed og forbrugervenlighed i transportudbuddet. Den anden større mulighed er samtidig en absolut nødvendighed. Bedste bud er, at transportarbejdet vil fortsætte sin stigning – også hjulpet af selvkørende biler – og det kræver fortsat udbygning af infrastrukturen. Så transportsektoren skal ud over at absorbere og udnytte morgendagens nye teknologi bevare sin evne til fortsat at levere en høj kvalitet af veje, pladser, stier, broer og tunneler. Den stille dreng i klassen er klar til at løfte begge muligheder – men der må gerne genfindes en investeringslyst hos vores politiske beslutningstagere, så der er ressourcer til løsningen.

I denne måneds nyheder omtales nogle af de konsekvenser, som den nye postaftale får i forhold til sagsbehandlingen efter vejlovgivningen. Nyhederne berører også det problem, at der endnu ikke – som det ellers var forudsat i bemærkningerne til den nye vejlov – er udarbejdet en bekendtgørelse, der viderefører reglerne om hjørneafskæring. Derudover omtales en udtalelse fra Vejdirektoratet om betydningen af, at udgifterne til oprensning af grøfterne langs en privat fællesvej viser sig at være væsentligt større end et overslag. Endelig omtales to afgørelser om henholdsvis partsbegrebet i forhold til lysgener fra en lysmast, og om ”skøn under regel” i forbindelse med beregningen af reduktioner i bidrag til vedligeholdelse af en privat fællesvej.

Nye Vejregelhåndbøger om Letbaner i høring Klimatilpasning i vejprojektering Nye bekendtgørelser om vejafmærkning på vej

Sweco har tilknyttet trafiksikkerhedseksperter fra deres kontor i Holland til at forbedre trafiksikkerheden for cyklister i København. I Holland er adfærdsanalyse af trafikanterne meget udbredt for at forbedre forholdene for bl.a. cyklister.

Der er i løbet af 2015 gennemført en midtvejsevaluering af effekten af 161 afsluttede cykelprojekter, der har fået tilskud fra Cykelpuljen. Der blev i 2009 afsat 1 mia. kr. til en statslig cykelpulje i forbindelse med aftalen om ”En grøn transportpolitik”. Cykelpuljen har i perioden 2009-2014 givet tilskud på i alt 717 mio. kr. til 338 forskellige cykelprojekter landet over. Kommuner, virksomheder og organisationer har kunnet modtage tilskud til fx anlæg af ny cykelsti, prioritering af cyklister i kryds, kampagneaktiviteter eller anlæg af cykelparkeringspladser. Derudover er der givet 297 mio. kr. til 50 cykelprojekter på statsveje.

Den 27. april 2015 skød Smart mobilitet i Aarhus Kommune et stort el-cykeleksperiment i Beder-Malling i gang, hvor 30 borgere meldte sig til at skifte bilen ud med elcyklen på turen til arbejde i et helt år. Projektet blev afsluttet 27. april 2016, hvor størstedelen af deltagerne valgte at beholde elcyklen og fortsætte deres nye vaner.

Ved cykelkonferencen 2015 blev Odense Kommune udnævnt til Årets Cykelkommune. Udnævnelsen blev blandt andet begrundet i arbejdet med at gøre Odense til en grønnere og mere cykelvenlig by, samt byens konstante fokus på at få børn og unge til at vælge cyklen. Men hvad betyder det at blive udnævnt til Årets Cyklekommune? Og hvad er der sket det sidste år?