Ved anvendelse af ny teknologi til affræsning, oparbejdning og produktion af asfalt er det nu muligt, at selv de mest krævende asfalttyper som SMA slidlag og ABB bindelag til tung trafik kan fremstilles mere bæredygtigt med tilsætning af genbrugsasfalt – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Denne artikel beskriver det omfattende testprogram, som i et udviklingsprojekt er gennemført for at sikre den fornødne dokumentation.

Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Trafik & Veje Den 23. august 2017 kl. 13.00-14.30 Hos COWI Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby Dagsorden: Velkomst v. formand Rasmus Albrink 1. Valg af dirigent 2. Behandling af forslag fra bestyrelse, abonnenter og medlemmer Som følge af en større organisationsændring i Trafik & Veje og introduktion af e-abonnementer har bestyrelsen fremlagt følgende forslag til ændringer i Vedtægterne for Trafik & Veje (markeret med understregning): § 2 HJEMSTED 2.1 Foreningen har hjemsted i Aarhus Kommune. § 3 FORMÅL 3.1. Foreningen har til formål at videreføre de aktiviteter, der tidligere er udført af fagbladet Trafik & Veje. • Uddele rejselegater, der gør det muligt for enkeltpersoner og grupper ved studierejser, herunder deltagelse i vejkongresser, at studere emner, der har interesse for vejsektoren. Med et stipendium følger nærmere angivne vilkår om videndeling inden for vejsektoren. § 4 KAPITAL 4.1 Bestyrelsen skal sikre, at foreningen efter udlodning i henhold til § 3 stedse har en grundkapital på DKK 300.000,00, der skal være til stede ved kontant indskud. § 5 MEDLEMSKAB 5.1 Som medlem af foreningen kan optages enhver fysisk person, der abonnerer på Trafik & Veje samt enhver fysisk person, der arbejder i en organisation eller virksomhed, der abonnerer på Trafik & Veje. Og hvor vedkommende person herigennem er tildelt et abonnement eller e-abonnement. § 7 LEDELSE 7.3 Det er hensigten, at bestyrelsen skal afspejle læserskaren under hensyntagen til organisationsmæssig tilknytning og geografisk fordeling om muligt. De 6 medlemmer af bestyrelsen for foreningen skal fordele sig fra følgende grupper af abonnenter: • Gruppe A 2 medlemmer af foreningens bestyrelse skal vælges blandt abonnenter, der arbejder i Vejdirektoratet og som er beskæftiget med administration, planlægning, anlæg, drift eller vedligeholdelse af veje. • Gruppe B 2 medlemmer af foreningens bestyrelse skal vælges blandt abonnenter, der er ansat i kommuner og regioner eller organisationer ejet af kommuner og regioner, og som er beskæftiget med administration, planlægning, anlæg, drift eller vedligeholdelse af veje. Det er fx kommuner, regioner og trafikselskaber. • Gruppe C 2 medlemmer af foreningens bestyrelse skal vælges blandt abonnenter, der er ansat i virksomheder eller andre organisationer, der beskæftiger sig med fagområdet trafik og veje. § 8 GENERALFORSAMLING 8.2 Generalforsamlingen udgøres af de til enhver tid værende medlemmer af foreningen, jfr. § 5, som forud for generalforsamlingen bliver navneregistreret med henblik på deltagelse i generalforsamlingen personligt eller ved afgivelse af fuldmagt. Seneste nummer af Trafik & Veje med indkaldelsen til generalforsamlingen skal medbringes i original, eller deltagerne skal være registreret som e-abonnent. 3. Valg til bestyrelsen. 4. Eventuelt Tilmelding sker ved at sende mail til info@trafikogveje.dk senest 15. august 2017. I generalforsamlingen kan alle abonnenter på Trafik & Veje deltage. Stemmeberettigede er tilmeldte, der møder op med juni-juli nummeret 2017 af Trafik & Veje.

I SIRI-kommissionen diskuterer vi, hvordan vi kan forberede Danmark bedst muligt på den endnu mere digitale fremtid, der kommer i løbet af de næste 10-20 år. Transport – og specielt selvkørende teknologi er højt på agendaen i dette halvår. Hvordan kan vi udnytte dette til at komme et skridt foran? Jeg hører tit, at vi skal være testland for autonome biler. Det er en god ide, men bliver også nemt bare billige politiske point, idet man tit glemmer en vigtig faktor i den ligning: bilindustrien, som jo skal levere både teknologi og arbejdstimer, hvis man skal teste noget nyt og dynamisk. Som udgangspunkt – og det er vigtigt at forstå – vil enhver producent helst teste ny teknologi i enten egen baghave, da det er meget nemmere, eller også på et strategisk vigtigt salgsmarked. Da Danmark hverken er baghave eller et stort marked, så er vi altså bagud på point fra start set fra bilindustriens perspektiv. Så hvis vi skal gøre os gældende, må vi finde parametre, som vi er foran på, og som samtidigt er vigtige for bilindustrien, og her tænker jeg, at vi heldigvis har flere muligheder. For det første har vi (i hvert fald i byerne) et udmærket offentligt transportsystem, og vi er meget langt, hvad angår cykeltransport. Jeg tror begge dele vil være vigtige i mange fremtidsscenarier – også i udlandet – fordi det kombinerer velvære og sundhed med miljøhensyn. Men offentlig transport mangler til dels hensyn til individuelle behov, og her spiller bilerne naturligvis ind i dag og i fremtiden. Udvikling og test af multimodale systemer med meget høj integration af de forskellige transportformer med udgangspunkt i den enkeltes brugers behov, tror jeg, ville være et godt område at satse på. Lad os kombinere (selvkørende) (dele-) bilers styrke i helt-til-døren transport, med kollektiv transports styrke i trængsels- og miljøeffektiv transport, med cyklens effektivitet og sublime helse- og miljøegenskaber på de korte afstande på en måde, der er acceptabel og relevant for brugerne. Derved vil de betale for det, og det skaber et økosystem, som er interessant for de kommercielle spillere at vide noget mere om. For det andet er penetrationen og accepten af avancerede IT-systemer relativt høj i Danmark. Folk er vant til online services, betaling over nettet, datadeling, deleøkonomi m.m. For at lave storskalaforsøg i en by (eller på landet) er det en klar fordel, at disse basale teknologier allerede er i brug hos mange mennesker. Samtidigt er de danske byer relativt åbne for nye forsøg, og man kan derfor inddrage både byplanlægning og offentlige transportsystemer for alvor. Det giver en kort udrulningsperiode (sammenlignet med andre lande/byer), og tid er en meget afgørende konkurrenceparameter. For det tredje har vi en nogenlunde civiliseret og regelret trafikadfærd, hvilket formentligt også vil være en attraktiv parameter, fordi man derved først kan teste i de letteste omgivelser. Det kan dog også være en ulempe, idet systemerne netop skal kunne virke i mere kaotiske bymiljøer, simpelthen fordi det er der, markedet er størst. Der er helt sikkert også andre parametre, hvor vi kan have en konkurrencefordel, men min hovedpointe er: hvis vi skal med på den forreste vogn inden for moderne transportteknologi, skal vi tænke mere i, hvad de øvrige aktører (herunder bilindustrien) gerne vil, end, hvad vi selv gerne vil. Simpelthen fordi de har en vigtig ingrediens: teknologien og produkterne. Det er fuldstændigt, som når man skal sælge andre varer – start med kundens behov. Og i dette tilfælde er kunden i første omgang dem, som leverer teknologien. Hvis vi først kommer på dét landkort, vil der være masser af både forsknings- og jobmuligheder samt store samfundsbesparelser, idet vi vil kunne udnytte vores byrum langt bedre. Det er der mange andre, som skriver om. SIRI-kommissionen IDA har sammen med folketingsmedlem for Radikale Venstre Ida Auken taget initiativ til Siri Kommissionen, der bl.a. skal kortlægge, hvordan Danmark kan udnytte udviklingen inden for kunstig intelligens og den digitale disruption til vækst og flere job. Kommissionen har i foråret 2017 kikket på transport, og der vil foreligge en rapport til Folkemødet på Bornholm medio juni 2017.

Slidlagsgrus Skal du anlægge en grusvej eller -sti, er der nu hjælp at få. Den nye udbudsforskrift for slidlagsgrus beskriver både materiale- og udførelseskrav. Slidlagsgrus adskiller sig fra andre grusmaterialer som f.eks. stabilt grus ved, at den maksimale kornstørrelse er mindre, og at lerindholdet er større. De mindre kornstørrelser gør, at overfladen bliver mere jævn, samtidig med at leret binder overfladen, så den bliver fast og tæt. Samlet giver dette en bedre komfort for brugeren – både biler, cykler og gående – samtidig med at opgivelserne vil opleve en frigivelse af de fine partikler (støv). For at sikre grusveje og -stier forbliver komfortable for brugerne er det vigtigt, at de anlægges så vand løber af på overfladen og ikke ned i befæstelsen. Samtidig skal overfladen af slidlagsgruset vedligeholdes ved løbende drift. Den nye udbudsforskrift indeholder også forskellige eksempler på befæstelsesopbygninger med slidlagsgrus. Befæstelsesopbygningerne er givet for trafikklasserne T0 – T2, svarende til grusstier uden lastbiltrafik og op til grusveje med maks. 65 lastbiler pr. døgn. Du finder den nye udbudsforskrift for Slidlagsgrus, som består af en Vejledning, en Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) og fire paradigmer, på Vejregler.lovportaler.dk. Har du opsamlet mere vejvand, end din recipient må modtage? Nedbør, der falder på veje, afstrømmer uden særlige foranstaltninger til vandløbene med større hastighed, end nedbør, der falder på jorden. Dertil kommer, at nedbør, der falder på veje, uden særlige renseforanstaltninger afstrømmer til vandløbene med indhold af forskellige potentielt miljøskadelige stoffer. I de senere år har man undersøgt kapaciteten i vandløb og vandløbssystemer med sigte på at kunne differentiere udledningen i forhold til de lokale forhold og recipienternes tålegrænser. Også en ændring af renseanlægsstrukturen har givet anledning til, at recipienterne er blevet undersøgt for deres kapacitet. Dette kan du nu læse om i notatet Differentieret udledning fra bassiner, som du finder på Vejregelportalen.  Notatet behandler emner som: • Vurdering af vandløbs kapacitet og robusthed • Påvirkning af vandløbenes økologiske tilstand • Påvirkning af de vandløbsnære arealer • Regnvandsbassiners udformning og drift • Intelligent styring af udledning fra bassiner • Perspektiver ved differentieret udledning. Der behandles også emner som oversvømmelsesrisiko og erosionsrisiko ved anvendelse af forskellige metoder, samt hvordan der kan bruges vandløbsanalyser. Ifølge vandområdeplanerne skal den økologiske tilstand bedømmes pga. biologiske kvaliteter for smådyr, fisk og planter udtrykt ved index.     Endelig kan du også læse om alternativer til traditionelle bassinløsninger, og hvordan brugeren kan anvende alternative virkemidler. For bassiner omtales, hvordan intelligent styring kan bringes i anvendelse, og hvilke perspektiver det har. Du finder baggrundsrapporten Differentieret udledning fra bassiner på Vejregler.lovportaler.dk Opdatering af Færdselsarealer for alle Vejregelgruppen Tilgængelighed for alle er gået i gang med at opdatere Færdselsarealer for Alle, og samtidig bliver der lavet en eksempelsamling, der understøtter håndbogen. Erfaringer med Færdselsarealer for alle har vist, at det kan være svært at ”oversætte” de anbefalede løsninger i håndbogen til konkrete løsninger på vejene. Revisionen fokuserer derfor på at gøre tekst og illustrationer mere klare og forståelige, hvorimod der ikke vil blive ændret på de anbefalede dimensioner eller løsninger. Eksempelsamlingen skal vise eksempler på gode løsninger, ikke nødvendigvis løsninger, der er 100% efter bogen, men også f.eks. kreative løsninger under snævre pladsforhold og lignende. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har kommentarer til den foreliggende håndbog, forslag til nye løsninger eller forslag til udførte løsninger, der vil være egnede til eksempelsamlingen. Send din kommentar til projektleder Jacob Deichmann, jpd@ramboll.dk. Få nyheder om Vejregler Husk at du kan tilmelde dig Vejreglernes nyhedsbrev, så du hele tiden opdateret på den nyeste viden fra Vejregelarbejdet. Tilmeld dig på Vejregler.dk

Fokus på bæredygtighed har efterhånden bidt sig fast i asfaltindustrien. Her arbejdes der hele tiden på at optimere produkterne til grønne og mere klimavenlige løsninger. Det gør man blandt andet ved at sænke energiforbruget i produktionen og ved at genbruge forskellige restprodukter.

Gennem det seneste 1½ år har Arkil Asfalt A/S og COWI A/S arbejdet sammen med det mål at se på nye, innovative og cirkulære løsninger i forbindelse med asfalt til slidlag. Specifikt har et af målene i dette symbioseprojekt været at kunne påvise, at det er muligt at anvende op til 30% genbrugsasfalt i SMA, frem for de nu tilladte 15% – uden forringelse af produktet. Kvaliteten af SMA 8 med genbrugsasfalt dokumenteres via standard Marshall analyser, sporkøring, fatique test, vandfølsomhed på prøver med genbrugsasfalt holdt op imod en reference af tilsvarende asfalt uden genbrugsasfalt. Det er sikret, at bitumenhårdheden i de 2 produkter er ens. Det kan konkluderes ud fra disse undersøgelser, at der ikke er betydende kvalitetsforskelle mellem SMA 8 med 30% genbrugsasfalt og SMA 8 uden genbrugsasfalt.

Autonome biler er blevet et hot emne såvel i forskerkredse som blandt menigmand. Selvkørende biler og specielt autonome biler vil skabe radikale ændringer i mobiliteten og store udfordringer gennem stærkt øget biltrafik. Med politisk vilje kan situationen dog udnyttes til samlet set bedre løsninger.

Når et udslidt asfaltslidlag skal fornyes, er det almindeligt, at det bortfræses til opnåelse af passende lysningshøjde og ikke mindst et sundt underlag for det nye asfaltslidlag. Med udgangspunkt i ønsket om opnåelse af en større grad af bæredygtighed ved at kunne genbruge gammel asfalt bedst muligt i ny varmblandet asfalt er projektet ”Cirkulær asfaltproduktion i Danmark” igangsat. Som en del af udviklingsprojektet er der set nærmere på den anvendte fræseprocedures sammenhæng med den opnåede genbrugsasfalts genanvendelighed.