Samtidig med, at trafikmængden på de større veje stiger og stiger og dermed skaber et øget støjniveau på de omkringliggende bygninger, viser forskningen, at de sundhedsmæssige konsekvenser af støjbelastningen kan være større end hidtil antaget. Ved opførelse af nyt byggeri og renovering af eksisterende byggeri langs de store veje er det derfor vigtigt, at der konsekvent bliver tænkt støjdæmpning ind i projektet. Renoveringen af Brunevang, et af Danmarks mest støjbelastede boligbyggerier, er et godt eksempel på dette.

Da vi sidste forår evaluerede på et forsøg med støjdæmpende autoværn – omtalt i Trafik & Veje nr. 6-7/18 – var der stor uoverensstemmelse mellem den målte støjdæmpning og den beregnede. Det har betydet en revidering af beregningsmetoden Nord2000. Den nye metode bliver nu implementeret.

Mange kommuner oplever en stigende interesse for trafikstøj og herunder ønsker om, at der lokalt gøres noget ved problemet. En del af løsningen skal findes tæt på boligen, hvor støjen skal hindres i at nå ind i boligen. Her er vinduerne helt centrale, da den største del af trafikstøjen som regel kommer ind i boligen igennem vinduerne. I denne artikel sættes der netop fokus på vinduet og nogle af de mange gode løsninger, som findes. Der er helt op til 20 dB forskel på, hvor godt en vinduesløsning dæmper støjen, hvilket tit og ofte overses. Så der er noget at komme efter taget i betragtning af, at 10 dB opleves som en halvering af støjen.

I denne artikel beskrives nogle af de forhold, der bør overvejes i forbindelse med dataindsamling til brug for dynamisk parkeringsvejvisning. Erfaringer viser, at der ofte i forbindelse med etablering af parkeringsvejvisningssystemer er fokus på vejvisningsmetoden, men sjældent på at sikre tilstrækkeligt gode data til brug for vejvisningen, især når en driftsperiode på eksempelvis 10 år betragtes. I artiklen beskrives derfor teknologi og metoder, der anvendes til selve detekteringen.

Politiets hastighedsindsats retter sig både mod at forbedre færdselssikkerheden og at øge borgernes tryghed. Indsatsen i forbindelse med vejarbejder retter sig mod begge formål, men med særlig vægt på vejarbejdernes tryghed og sikkerhed. Politiet tager alle henvendelser om hastighedskontrol ved et vejarbejde op til konkret overvejelse og undersøgelse. Alligevel er det kun en beskeden andel af politiets kontroltid, der lægges ved vejarbejder. Det skyldes en række formelle og praktiske forhold, som kan betyde, at der ikke bliver kontrolleret hastigheder ved et vejarbejde.

For både bymidterne og shoppingcentrene er parkering ofte en knap ressource. Kunderne forventer omvendt, at de nemt og bekvemt kan komme til at shoppe, købe dagligvarer eller komme på restaurant. ICP’s analyser viser, at parkeringsforholdene nødvendigvis ikke er ”top of mind” hos kunderne, men at det er et forhold, der forudsættes at være i orden, så man ikke skal lede længe efter en ledig plads.

Det ser ud til at beslutningen om at opklassificere en privat fællesvej til offentlig vej indebærer, at vejarealet skifter ejer – til kommunen – men er det faktisk sådan?

En norsk undersøkelse har sett på ulike faktorer, som påvirker bilistenes valg av fart i forbindelse med vegarbeid. Resultatene tyder på, at personlighetstrekk, holdninger til fart og persepsjon av risiko har betydning for valget av fart. Likevel var synlig aktivitet ved vegarbeid den faktoren, som hadde størst betydning for, at bilistene foretrakk lavere fart. Selv om det er viktig å ta høyde for menneskelige faktorer for å forklare kjøreatferd ved vegarbeid, vil det være nødvendig å se disse faktorene i en kontekst.

Klimaforandringerne bevirker et øget behov for at kunne håndtere de kraftige regnskyl, der opstår under en kort tidsperiode. Kloaksystemerne kan ikke håndtere de større regnskyl, hvorfor hændelser som oversvømmelser forekommer oftere. Dette er særligt et problem i byerne, hvor vandet ikke kan sive ned i jorden, men kræver et kloak- eller andet drænsystem. Permeable vejbelægninger med drænasfalt er en mulig løsning til at kunne håndtere disse problemer. En optimering af drænasfalt med anvendelse af to forskellige maksimale kornstørrelser vil blive præsenteret i denne artikel.

Der, hvor Chile holder op, gemt væk mellem det vilde Patagonien mod øst og Stillehavet mod vest, ligger øen Chiloé. Med en blanding af myter, legender, indianske rødder, natur og dyreliv oser øen af kultur og historie. At ankomme til øen er som at træde ind i en hel ny verden. I dag er Chiloé kun forbundet til det chilenske fastland med en færgetur på 45 minutter, men lige siden 70’erne har det været på samtlige regeringers tegnebræt at forbinde øen og fastlandet med en bro. Konstruktionen af denne bro ved navn Puente Chacao er nu endelig gået i gang. Men hvilke faktorer har gjort bygningen af Sydamerikas længste hængebro til sådan en langvarig og kompleks proces?