Fil/eres stabilnerende virkning har tæret genslanci for liogle eksamensarbejder på Laboratoriet for cc/bygning, fra—fikteknik og byplanlægning. El? formel for den visrkocritet.cogende virkning, som er fremsat af for.rkere fra Shell, synes at lære gyldig også ved lavere — og teknisk interessantere — tell/perati/rer end dem, ted hvilken formlen tidligere har været verificeret.

Århus—Viborg landevejen rettes ud, og dermed flyttes broen over Gudenåen fra det vadested, som kan føres tilbage til kong Erik Klipping.

Det engelske vejlaboratorium er ved at finde ud af, hvilke former for elektrisk opvarmning det er muligt at anvende på veje og broer. De for skellige måder, hvorpå en kørebane kan blive isglat diskuteres, og de varmemængder, der medgår til at hindre isdannelsen er målt. Detailler ved indbygningen af varmelegemerne samt de forskellige måder at styre anlæggene på, herunder forskellige automatiske styringer, om tales. Til slut får man et overblik over såvel installations- som driftsomkostninger for nogle engelske anlæg.

Forfatteren har virket som ingeniør i 41 år ved samme amtsvejvæsen og har i den tid oplevet overgangen fra hestevogne til biler. Da bilerne begyndte at ødelægge de gamle makadam veje, måtte nye byggemetoder tages i brug. Mange af disse veje ligger godt den dag i dag; men belastningsskaderne bliver nu pludselig meget hyppige. Der ligger et stort arbejde forude. De seneste år af de 41 har bragt med sig bygning af motorvej og tre store broer. Alligevel har Svendborg amt ført en sådan økonomisk politik, at det er særdeles vel konsolideret. Til slut kommer amtsvejinspektøren ind på vandløbsinspektørens arbejde og sukker over ingeniørmangelen.

Forfatteren anfører interessante eksempler på, hvad man i USA foretager sig, når en vej skal føres over blød bund. Metoder som udskiftning, fortrængning og vertikaldræn diskuteres. Artiklen slutter med nogle konklusioner.

Scanning af Dansk Vejtidsskrift oktober 1965