Viborg Kommune har i løbet af 2017 undersøgt mulighederne og perspektiverne i at realisere en bedre banebetjening af kommunen med nærbanetrafik, der kan betyde flere togstop og flere tog med attraktive forbindelser til Aarhus og IC-nettet.

Forsøget skal vise, om der er andre muligheder for kollektiv transport end almindelige busser i rute. I første fase opsamles viden, og en metode og mulige løsninger defineres sammen med rådgiver og borgerne i tre delområder af Kommunen. Fase 2 i 2018 indeholder endeligt valg og afprøvning af 3 forskellige nye måder at få den kollektive transport til at virke på i landdistrikterne. I 3. fase skal der evalueres og laves en samlet beskrivelse til Trafik-, Bolig- og Erhvervsstyrelsen.

I henhold til vejregler og bekendtgørelser er der kun en mulighed for at anvende X 16, Cyklistsignal over for cyklister. Viborg Kommune har et forslag til et andet cyklistsignal. Vi vil gerne have afprøvet det almindelige X 11 hovedsignal, som også kaldes et 3-lys, i virkelighedens verden, med masker for cykler, der angiver, at signalet kun er gældende for cyklister.

Hvad skal man vælge, når et kryds skal reguleres – et signalanlæg eller en rundkørsel? Nogle steder vælger man automatisk en af disse løsninger, og man er måske mere til den ene løsning fremfor den anden.

Viborg Kommune har siden 2007 gennemført forsøg med opstilling og indstilling af signallanterne i 3 - 5 signalregulerede kryds på Indre Ringvej i Viborg. I løbet af 2007 blev tre kryds på Indre Ringvej ved Gl. Skivevej, Kirkebækvej og Jegstrupvej ombygget. Ændringen bestod i, at signalhoveder på den fjerne side (bagsiden) af krydset enten blev taget ned eller vendt. Samtidig blev stopstregerne trukket tilbage, så man, når man holder ved stopstregen, har mulighed for at se signalerne. Det er således ikke længere muligt at se signalerne, når man holder for at vente ude i krydsene.

I Viborg Kommune har vi søgt at udforme cykelstiernes passage gennem signalanlæg på en anden måde. Udformningen betyder, at man som cyklist kan svinge til højre uden om signalet. Passagen af den krydsende vej sker ved siden af fodgængerfeltet. Det betyder, at stopstregen for cyklister er rykket længere frem i krydset, end man hidtil har gjort i Danmark. Det betyder også, at cyklisterne bliver mere tydelige for de svingende biler, så vi forventer, at man på den måde kan undgå uheld med svingende lastbiler ind foran cyklister.

I Viborg skulle trafikproblemer på Randersvej løses med en rundkørsel. Men en række terrænmæssige udfordringer i området gjorde, at projektet blev utraditionelt: en oval rundkørsel med to spor.

Videodetektering anvendes mere og mere til trafikstyring af signalanlæg. Avancerede styrefunktioner stiller store krav til detekteringen, og artiklen diskuterer forskellige praktiske løsningsmodeller.

Teknik- og Miljøudvalget samt Byrådet besluttede i 1991, at flere gader i det gamle Viborg skulle brostensbelægges i forbindelse med større anlægsarbejder, f.eks. i forbindelse med istandsættelse af ledninger. På denne måde kunne der leves op til ønsket om, at vejene i den gamle del af Viborg kunne få en udformning, der passer til bygningerne, og til ønsket om at bevare det visuelle miljø i den gamle middelalderby.

Viborg Kommune har gennem det seneste år arbejdet med ændring af Randersvej, der er en af indfaldsvejene til Viborg by. Denne artikel fortæller lidt om tankerne for den fremtidige udformning af vejen, der påtænkes at være model for flere af de øvrige indfaldsveje til byen.