I Danmark findes omkring 2800 signalanlæg fordelt på et stort antal vejbestyrelser. De enkelte kommuner ejer og driver signalanlæg på deres egne veje, og Vejdirektoratet har ca. 300 signalanlæg på statsvejene, som løber på tværs af kommunegrænserne. Styring af langt de fleste signalanlæg sker udelukkende lokalt uden mulighed for her og nu at tilpasse styringen til en større uplanlagt ændring i trafikmønstret, fx som følge af et færdselsuheld på en motorvej.

Vejdirektoratet bygger i løbet af det kommende år Danmarks første ”Dynamiske ruderanlæg” ved TSA 52, Odense SV på E20, dér hvor Assensvej krydser Den fynske Motorvej. Det dynamiske ruderanlæg er i USA kendt under navnet ”DDI – Diverging Diamond Interchange”. I denne artikel belyses de særlige forhold mht. signalregulering i det dynamiske ruderanlæg.

Detektorer har været brugt til trafikregulering næsten lige så længe, som man har haft signalanlæg, med det formål at begrænse unødvendige ventetider og andre gener. Detekterings- og styringsmetoder er blevet gradvis bedre og mere præcise, og den teknologiske udvikling åbner fortsat nye muligheder.

På rastepladsen Kongsted Nord er Vejdirektoratet i færd med at indrette et system for information om antallet af ledige parkeringspladser for lastbiler. Systemet baseres på registrering i hver enkelt af de 35 opstillingspladser, der er egnet til langtidsparkering af lastbiler. Informationen skal vises på to variable tavler inden rastepladsen og skal endvidere være tilgængelig på trafiken.dk og udsendes via TMC til dynamiske navigationssystemer.

Trafikstyring af signalanlæg er gennem årene blevet mere og mere avanceret med et stort antal detektorspoler som resultat. De er dyre i anskaffelse og vedligeholdelse og sårbare over for vejarbejder, og det viser sig i praksis svært at holde spolerne i et signalanlæg fuldt funktionsdygtige. Men defekte detektorspoler giver mærkbart dårligere trafikafvikling. Det bør derfor overvejes, om andre detekteringsformer kan løse opgaven, hvis vi accepterer en mindre avanceret trafikstyring i nogle typer af kryds.

For at afvikle trafikken så effektivt som muligt skal signalanlæg løbende justeres og trimmes. Mange vejbestyrelser har indført signalovervågningssystemer, men de fleste overvågningssystemer fokuserer på signalets tekniske funktioner. Hvis vi skal forbedre både systemerne og trafikafviklingen, er det ønskeligt at udvide overvågningen til også at omfatte trafikale og trafikrelaterede forhold.

Videodetektering anvendes mere og mere til trafikstyring af signalanlæg. Avancerede styrefunktioner stiller store krav til detekteringen, og artiklen diskuterer forskellige praktiske løsningsmodeller.

Der gøres status over de automatiske styringsfunktioner på Motorring 3 efter, at systemet har været i drift i ca. 1½ år.

Herning-Bording motorvejen er udstyret med nye nødtelefoner, der indeholder forbedrede funktioner for både bilister og myndigheder. Telefonerne kobles til en ny central, som skal håndtere alle nødtelefoner på det danske vejnet.