Vejregelgruppen Tilgængelighed for alle udsendte i 2017 en ny udgave af håndbogen ”Færdselsarealer for alle” med en tilhørende eksempelsamling. Artiklen fortæller om baggrunden for den nye udgave og giver et par eksempler på, hvordan håndbog og eksempelsamling skal bruges og forstås. I eksemplerne vises, hvordan en principiel løsning kan oversættes til forskellige løsninger i praksis afhængig af f.eks., hvilke belægningsmaterialer man arbejder med.

I de senere år er der både i Danmark og i udlandet set en række eksempler på en ny type byrumsprojekter, der enten har til formål at afbøde klimaproblemer, eller som skal beskytte en bygning eller et byrum mod terrorangreb. I takt med udbredelsen og implementeringen af disse projekter høres det i stigende grad, at der med disse ofte følger en række nye barrierer for tilgængeligheden for de allersvageste trafikanter, der færdes i byrummene. En ny rapport udarbejdet for Vejdirektoratet undersøger om dette er rigtigt.

Vejregelgruppen Tilgængelighed for alle har i 2017 opdateret håndbogen Færdselsarealer for alle, der samtidig får en eksempelsamling som appendiks. Håndbogen får også ny titel, som bliver:” Færdselsarealer for Alle – universelt design af gader og veje”. Brugerne af håndbogen har i stigende grad haft en række opklarende spørgsmål om tolkning af forskellige temaer i håndbogen. For at efterkomme behovet om et klarere budskab har Vejregelgruppen derfor valgt at redigere håndbogen. Ved udarbejdelsen af den nye version er fokus rettet mod at gøre budskaberne i tekst og illustrationer skarpere. Den nye version med eksempelsamling forventes færdig i starten af 2018.

På rastepladsen Kongsted Nord er Vejdirektoratet i færd med at indrette et system for information om antallet af ledige parkeringspladser for lastbiler. Systemet baseres på registrering i hver enkelt af de 35 opstillingspladser, der er egnet til langtidsparkering af lastbiler. Informationen skal vises på to variable tavler inden rastepladsen og skal endvidere være tilgængelig på trafiken.dk og udsendes via TMC til dynamiske navigationssystemer.

Tilgængelighedsprojekter kan gøres bedre for brugerne – erfaringer og ny viden samles op i vejregelforberedende rapport, som grundlag for test i 1:1.

Med Transportministeriets tilgængelighedspolitik ”Transportpolitik for mennesker med et handicap”, der blev offentliggjort lige inden sommerferieperioden, er emnet nu også blevet solidt forankret i hele vejsektoren. Der er vel ikke mange, som ikke har oplevet, at vejen frem til målet har været fuld af barrierer og næsten ufremkommelig, En tidskrævende omvej har været eneste udvej, hvis missionen skulle fuldføres. Nogle gange har man måske helt måtte opgive ”at levere varen”, fordi målet var komplet utilgængeligt. Især de svageste trafikanter oplever, at rejsemålene kan være utilgængelige. Her tænker jeg ikke kun på personer i kørestol eller folk med nedsat syn, men også på den hele voksende gruppe ældre som stiller et helt naturligt krav om mobilitet. Krav om at være mobil både med og uden hjælpemidler. Krav som medfører skærpede krav til indretningen af det fysiske miljø. Med offentliggørelsen af Transportministeriet tilgængelighedspolitik bringes temaet i fokus endnu engang. Siden Danmark tiltrådte FN’s Standard Regler i 1994, har der været en række politiske initiativer, der har tilskyndet, at tilgængelighed systematisk tænkes ind i anlægsprojekter så tidligt som muligt. Med den nye tilgængelighedspolitik har man valgt at ledsage de politiske målsætninger med systematisk at beskrive de initiativer, man arbejder med i de enkelte fagområder, der ligger inden for ministeriets ansvarsområde. Så udover at beskrive de generelle politiske ønsker og målsætninger og de hidtidige politiske initiativer sammen med de fremadrettede indsatser kan man i udgivelsen også læse om de initiativer, der gennemføres inden for følgende områder: ”Kørsels- og ledsageordninger, Jernbane, Bus og Taxi, Metro, Vej og Fly”. Med den valgte form og indhold i Transportministeriets tilgængelighedspolitik har man skabt en udgivelse, der ikke alene henvender sig til de politisk ansvarlige, men der er også tale om en pjece, der henvender sig direkte til de fagligt ansvarlige på det operative plan. Jeg synes godt man kan sige, at vejsektoren er velforberedt til denne tilgængelighedspolitik. Faktisk refereres der til Vejregelgruppens ”AG10 Tilgængelighed for alle” arbejde og også tilgængeligheds-revisoruddannelsen nævnes. Revisoruddannelsen, der er et tredages VEJ-EU kursus, har eksisteret siden 2003. Efter en tøvende start har der været udsolgt ved de seneste kurser, der nu mødes med interesse fra stort set alle ”grene” i vejsektoren. På listen over uddannede tilgængelighedsrevisorer ses således: bygherrer, bygherrerådgivere, planlæggere/projekterende og udførende med flere. Kurserne skaber rum til mange spændende erfaringsudvekslinger. Gang- og opholdsarealer er nogle af de centrale faglige temaer, som behandles på kurserne. Fordi det især er på byens strøg, på det sidste stykke fra parkeringspladsen til stationen, til busstoppestedet, til biblioteket, til biografen eller til rådhuset etc. man støder på barriererne. For på trods af betegnelsen ”gang- og opholdsarealer” er de ikke kun forbeholdt fodgængere. I bykernen er det attraktive arealer, og derfor er der er mange andre aktører, der gør krav på sin tilstedeværelse på netop ”gang- og opholdsarealer”. Butikker udstiller sine varer, der er fortovscafeer, der ”rykker på græs” i sommerhalvåret, hertil kommer det almindelige vejudstyr som belysning, skilte og tavler m.m., samt ønskerne om udsmykning af det offentlige rum, og der er cyklisterne, der efterlader sit transportmiddel hvor som helst. Endelig skal tilføjes, at mange torve og pladser i æstetikkens ånd udlægges – eller snarere ”dekoreres” med belægninger, der til tide forvirrer fodgængerens trafikflow mere end de gavner. Og hvor er det dog ærgerligt at være vidne til, når to af de væsentligste parametre – tilgængelighed og æstetik – ikke understøtter hinanden. Jeg kan sagtens forstå, at flere oplever det som rene jungler at bevæge sig rundt i det offentlige rum, fordi man ikke altid er sikker på, om man kan gennemføre hele rejsen/ sin mission. Tilgængelighedsrevisorer går ind og fokuserer på de detaljer, som er afgørende for, at der skabes tilgængelighed for alle. Planlægningen er den vigtigste fase. Det er her tilgængelighedsbehovene skal identificeres. Det gøres bedst ved at inddrage – de i øvrigt lovpligtige – kommunale handicap- og ældreråd. Herefter er det os som bygherrer og planlæggere, der skal sikre, at tilgængeligheden indbygges. Tilgængelighed kræver en større detaljeringsgrad i projekteringsfasen, et detaljeringsniveau der måske bedst kan sammenlignes med den detaljeringsgrad, man kender fra husbygningsprojekter. Trafik & Veje har her i septembernummeret ”tilgængelighed for alle” som tema, og jeg kan kun opfordre dig til at læse de spændende artikler længere inde i bladet og så ønske dig god læselyst.

I de seneste år er presset på de danske rastepladser blevet stadig større. Chauffører kører forgæves til pladserne, og det gør det sværere for chaufførerne at overholde de lovpligtige hviletider, når de arbejder på de danske motorveje. Derfor er der behov for nye løsninger, der kan udvide kapaciteten på rastepladserne.

FN’s handicapkonvention trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009. Formålet med konventionen er ”at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed”.

Interessen for at løfte opgaven med at skabe bedre tilgængelighed for mennesker med handicap i trafikken er stigende i disse år. Det skyldes bl.a. øget politisk fokus på emnet, en styrket informationsindsats, og at alle kommuner efter kommunalreformen har nedsat lokale handicapråd. Den øgede interesse for tilgængelighed i trafikken kan bl.a. umiddelbart aflæses i antallet af tilmeldinger til uddannelsen som tilgængelighedsrevisor. Uddannelsen har været udbudt af Vejdirektoratet siden november 2003, men i år oplever vi for første gang en rekordstor tilstrømning.