Der var engang… da Amtsvejinspektøren var en mand af det højere sociale netværk, der boede i sin embedsbolig, var hjemme til frokost hos fruen, en god cigar og en blund til middag, og som foretog sine inspektioner af vejnettet fra hestekaret med yngste ingeniør løbende ved siden af kareten, for at tage noter over Amtsvejinspektørens vurderinger af vejnettet. Ikke fordi der ikke var plads i kareten, men fordi han var af lavere rang. Sådan er det blevet mig fortalt fra det gamle Kronborg Amt. Det var dengang, hvor den tekniske forvaltning kun vedrørte veje og vandløb. Og det var dengang, hvor bladet Dansk Vejtidsskrift, der nu hedder Trafik og Veje, opstod som et blad til vidensdeling af den rivende udvikling, der allerede dengang var i gang på vejområdet med bilernes indtog og behovet for jævnere belægninger. Der er i tidens løb startet et utal af fagblade, der på forskellig vis har taget udgangspunkt i vejenes røgt og pleje, men dueligheden af Trafik & Veje har med dette 90 årige jubilæumsskrift vist berettigelsen af bladet. Det er ikke bare var en døgnflue, men et solidt velfunderet fagblad, som ingeniører har kæmpet for, nogle endda med deres personlige økonomi, for at bladet kunne udkomme hver måned på trods af trange tider. Tusind tak til de få, der satte deres personlige økonomi på spil, og til de mange, der gennem tiderne har medvirket til Dansk Vejtidsskrifts / Trafik & Vejes overlevelse. Et fagblad overlever ikke 90 år, uden at det har sin berettigelse. Selv i vore dages moderne tider, hvor man kan flyve til en fjern planet mange lysår borte, hvor der er trådløse forbindelser og GPS til både dit og dat, så er det umiddelbare behov stadig gode veje, trafiksikkerhed og god fremkommelighed, så vi kan komme let på arbejde og let hjem igen. I min kommune er der stadig kamp om at komme i det tekniske udvalg, fordi der tages beslutninger, der kort efter kan ses i den fysiske virkelighed. Der er ofte dialog med borgerne, som også interesserer sig levende for vejnettet, og der er mulighed for at markere sig politisk. Derfor er det også vigtigt, at ”damen her” som nu bliver 90 (dame fordi hun nu gennem 90 år har bevaret sin elegance), bevarer sin aktualitet til videndeling og de mange fantastisk gode og inspirerende artikler fra fagfolk til fagfolk. Jeg har personligt haft rigtig meget nytte af bladet, både som inspiration og kilde til viden om, hvad der sker af udvikling rundt om i landet. Mange gange er bladet med til at sætte dagsordenen for, hvilke belægninger, IT-systemer, trafiksikkerhedstiltag med meget mere, der kan giver forbedringer for bilister, cyklende og gående, samt forvaltningens arbejdsmetoder. Det har givet mig argumenter for, hvad der er vigtigt i vejforvaltningen, ideer til udvikling og eftertanke, når nye forskningsresultater bliver publiceret i Trafik & Veje. Det er kendetegnende for bladet, at det stadig skrives af fagfolk i såvel det private som det offentlige regi, der gerne – og ulønnet – skriver om specifikke vejtekniske forhold på en måde, så det er muligt at læse uden at have taget en Ph.d. inden for artiklens område. Det vurderer jeg som noget af det, der holder dynamikken i bladet vedlige og gør det til interessant og forståeligt vejmandseje. Et blad formes selvfølgelig også meget efter de ideer og tanker, som både den ansvarshavende redaktør og medredaktøren har for bladet. Vi har nu gennem mange år haft et unikt par, der både har forstået at følge udviklingen og fastholde interessen for bladet. Her skal derfor også lyde en hyldest til Svend og Tim for deres store engagement og arbejde for fagligheden og et spændende blad. Ligeledes skal der lyde en hyldest til de mange temaplanlæggere, som til hver udgave arbejder for at gøre Trafik & Veje til det blad, hvor vejsektorens udvikling beskrives og formidles til hele landets vejfolk. Med strukturreformen pr. 1. januar 2007 blev vejsektoren ændret væsentligt. Det har bl.a. betydet, at den vidensdeling, der tidligere blev formidlet mellem de forskellige vejmyndigheder på bl.a. trafiksikkerhedsområdet, er forsvundet. Tilbage står i væsentlighed Vejforum og Trafik & Veje som vejsektorens mulighed for at give ny viden videre til kollegaer, politikere og andre, der interesserer sig for området. Derfor har Trafik og Veje også i dag – lige som for 90 år siden – en særdeles vigtig funktion i forhold til stadig at opretholde formidlingen af viden om et sikkert og fremkommeligt vejnet. Uanset hvordan man vender og drejer samfundets øvrige udvikling, så er vejnettets infrastruktur stadig det, der har bærende betydning for sammenhæng og dynamik i samfundet. Længe leve Trafik & Veje.

I disse dage udgiver Produktivitetskommissionen deres endelige rapport til forbedring af Danmarks produktivitet og forøgelse af arbejdsudbud. I januar 2014 udgav Kommissionen delrapport 5 om infrastruktur, omfattende både transport og digital infrastruktur. I artiklen fokuseres på transport og sammenfatning af nogle af de væsentligste anbefalinger.

Du sidder nu med årets sidste udgave af Trafik & Veje, som atter indeholder en lang perlerække af spændende artikler til gavn for hele vejsektoren. Med et nyt år forude er mange af os i gang med at planlægge, hvordan vi bedst får budgettet til at hænge sammen i det nye år, og hvilke spændende nye tiltag og forandringer der skal til for at udvikle og forny, uden at regnskabet bliver rødt. Den øvelse er vi også i gang med for Trafik & Veje, hvor vi gerne vil tilpasse bladet til læsernes behov, både i forhold til indholdet og i forhold til formen, som bladet kan tilgås på. Der er en hastig digital udvikling inden for alle fagområder, og en stor del af de kommunalbestyrelser, der nu er valgt, vil ikke længere modtage trykte dagsordner, men digitale filer der kan læses på mobile enheder som tablets, iPads m.m. Udviklingen går også på, at vi trods en vis forsinkelse bliver mere og mere papirløse, så notater, mødebilag m.m. altid forefindes tilgængeligt på den mobile device, og der ikke skal udskrives bunker af papir for hver deltager med vedlagte bilag m.m. i store mængder. Den udvikling har vi også taget ad notam i bestyrelsen for Trafik & Veje og har på et netop afholdt strategiseminar drøftet, hvordan vi både kan matche og håndtere denne fremtid. Matchet består bl.a. i, at det stadigvæk er langt de fleste af bladets læsere – og særligt dem der er født før 1970 – der foretrækker at læse et fysisk blad, der kan tages med i tasken overalt og læses hvor som helst, uanset netadgang eller genopladningsbehov. Samtidig vokser antallet af læsere dog også, som gerne vil kunne tage bladet med på deres iPad eller Tablet, så tasken ikke er fyldt med tungt læsestof. Og skal vi holde de unges interesse fanget for vejområdet, er langt det meste af den skrevne presse og formidling af viden yt, hvis det kun kan ske gennem trykte fagblade. Vores snak og strategiske overvejelser går på, at vi inden længe (læs ¾ – 2 år) skal kunne tilbyde bladet i både en trykt udgave og en ægte digital løsning, så vi holder fast i interessen for fagområdet og bladet hos både den ene og anden type læsere. Udfordringen er bl.a. håndteringen af en digital udgave. Selv om alle skriver uden at få andet end et par flasker vin som tak, så koster det fortsat en del penge at producere bladet, og vi har de sidste 2 år oplevet en væsentlig nedgang i antallet af annoncer, der i høj grad er med til at finansiere bladet og holde udgiften for et årsabonnement på et acceptabelt prisniveau, når vi sammenligner med tilsvarende blade. En digital udgave gør det samtidig nemmere at kopiere og videresende, uden at der kommer et større oplag eller indtægter til at dække produktionsomkostningerne. Derfor er vi også gået i tænkeboks på, hvordan vi skal håndtere dette, så det stadig bliver attraktivt at holde bladet, hvad enten det er digitalt eller trykt og uden at miste annoncører i øvrigt. Vi vil gerne holde fanen højt for at fastholde bladets kvalitet som vejsektorens vigtigste og reelt eneste formidlingskanal, hvor fagfolk har mulighed for at skrive om nye spændende forhold og udvikling på vejområdet til gavn for fagfæller og beslutningstagere. Vi har fuld forståelse for, at der skal spares generelt, når krisen kradser, men her til sidst skal alligevel lyde det opråb til alle med interesse for bladet og formidlingen af såvel personlige som firmamæssige erfaringer og nyheder, at det kun kan ske, hvis alle fortsat vil støtte op om bladet med køb af abonnementer og annoncering af produkter og kompetencer m.m. Spændende artikler fra private firmaer giver også god og gratis reklame, som det er værd at sætte pris på ved også at støtte reklamesiden i bladet. God jul og godt nytår til alle vores kære læsere, skribenter og annoncører.

Der er efterhånden bud efter veje og parkeringspladser til utallige andre formål end trafik.

De kommunale forvaltningers driftsafdelinger er udsat for skarp konkurrence i disse år. Som altid når det er lavkonjunkturer, bliver drift af veje og kommunale arealer en interessant opgave for private entreprenører, fordi kommunerne er solide betalere, og der er muligheder for en stabil indtjening. Det er en helt naturlig mekanisme, også selv om der ikke er den store fortjeneste, for det er både et spørgsmål om overlevelse for de private entreprenører og en sund mekaniske, der kan være med til at udvikle den offentlige sektor med kompetenceudvikling og syn for begrænsninger og beskrevet drift, når bundlinjen presser kvantitet og kvalitet. Alt for ofte er vi i det offentlige vant til, at vore egne kommunale driftsafdelinger klarer den løbende drift og vedligehold, uden at vi aftaler bindende kvalitetskrav eller opgør og prissætter detaljerede mængder, som vi er nødt til ved udbud til eksterne entreprenører. Det betyder, at vi forventer, at vores egne driftsafdelinger kan aflæse de politiske og administrative ønsker til driften, uden at vi konkret har forholdt os til, hvordan det skal ske. Arbejderne udføres solidt og godt, men også rutinemæssigt i forhold til, at det skal være ordentligt i hele kommunen. Det koster en bunke penge at vedligeholde veje, parker, skove, kirkegårde m.m., uden at der egentlig er meget synlighed omkring resultatet. Det er rigtig svært at gennemskue, om det er den rigtige måde, vi anvender pengene på, fordi vi let kommer til at måle det i brugertilfredshed og klager i stedet for i konkrete detaljerede nøgletal og effektiv drift; og det i øvrigt er rigtig svært at sammenligne den ene kommune med den anden, ligesom det er svært at sammenligne den ene entreprenørs delpriser med en anden entreprenørs delpriser. Med smalhals i de kommende år er vi i kommunerne nødt til at blive bedre til at dokumentere vores effektivitet og sørge for at få etableret mekanismer, der sikrer, at vi hele tiden giver borgerne størst mulig valuta for skattebilletten. Det vi ikke kan dokumentere, at vi gør effektivt i forhold til markedsprisen, tror jeg ikke kommunerne selv får lov at udføre. Opgaver, der kræver spidskompetencer i en kort periode eller kræver særligt materiel eller udstyr, bør vi vurdere muligheden for alternative løsninger på. Jeg vil gerne her slå et slag for, at vi får udbygget partnerskabstankegangen i forhold til i dag. Det kan både være interne partnerskaber, partnerskaber med private entreprenører og partnerskaber med nabokommuner. Det vigtige i den sammenhæng er, at der fastlægges nogle klare arbejdsbeskrivelser, mængder, kvalitet og kvantitet, nøgletal, prioriteringer, m.m., så opgaverne kan effektivisere på konkrete fakta, måltal og forventninger. Desto mere præcise vi er i mængder og priser, uanset om arbejdet udføres internt, eller det udføres af en ekstern entreprenør, desto klarere står konsekvenserne af kommende års sparerunder og nedskæringer. Det må både for politikerne og forvaltningerne være et højt prioriteret mål i de kommende år, ellers ender de kommunale driftsorganisationer, inspirerende partnerskaber eller gode udbud i dårlige oplevelser og bristede forventninger til, at de kan klare det hele til den halve pris.

Rudersdal Kommune har valgt, at “smalhals” skal takles proaktivt. I Teknik og Miljø er vi gået foran med et nyt elektronisk skrivebord, der giver hurtigere sagsbehandling, borgerindsigt i henvendelser og sikrer kvalitet.