Vejen mod et bæredygtigt transportsystem er flere cykelture, men samtidig er cyklister en udsat trafikantgruppe med en langt større risiko for at komme i ulykke end bilister. I denne artikel argumenteres for, at der er et stort uudnyttet potentiale i at sikkerhedsudvikle cyklen med kørelys, bremselys og blinklys, men også sidespejle, ABS-bremser og bedre sensorer til motorstyring på elcykler. Det foreslås også at indføre et EURO NCAP for cykler. Behovet for gode og tyverisikre parkeringsforhold for cyklister diskuteres også.

Ser vi med Statler og Waldorf på balkonen i Muppet Show på, hvordan forskningen i veje og trafik gennem de sidste hundrede år har præget sektorens udvikling, er indtrykket, dels at aktiviteten har været meget alsidig, dels at indsatserne ofte har haft kort levetid. Over scenen går en revy med fokus på tidsaktuelle udfordringer, men med få langsigtede og vedholdende missioner. Med artiklens nedslag vil vi give eksempler såvel på forskningsområder, der har båret frugt, som på muligheder, der blev forsømt.

Hvert år kommer mange cyklister til skade i trafikken, herunder adskillige i flerpartsulykker enten med motoriserede køretøjer, fodgængere eller andre cyklister. I dette projekt har Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet undersøgt, om kørelyset NOVA fra firmaet Reelight kan nedbringe antallet af flerpartsulykker, idet hypotesen er, at med øget synlighed vil andre trafikanter i højere grad blive opmærksomme på cyklisten med kørelys med færre ulykker til følge.

Politiet registrerer under 100 eneuheld med cyklister om året. Fokus på og kendskab til de mest gængse uheldsfaktorer blandt denne uheldstype er derfor begrænset. Et forskningsprojekt fulgte cirka 7.000 cyklister i et helt år, hvilket endte ud i 349 selvrapporterede eneuheld på cykel. Formålet med forskningsprojektet var at afdække uheldsfaktorer for eneuheld på cykel baseret på selvrapporteringer blandt aktive cyklister i Danmark.

Ingen ved rigtig noget om eneulykker med bløde trafikanter, for under 100 registreres af politiet. Men de er talrige og har store menneskelige omkostninger for de skadelidte. En befolkningsundersøgelse viser, at der hvert år er omkring 21.000 faldulykker med fodgængere og 25.000 eneulykker med cyklister på offentlig vej. Skal vi have mest muligt for de ressourcer, der investeres i trafiksikkerhed, må disse ulykker frem i lyset, og vi må udvikle strategier til at forebygge dem.

I en befolkningsundersøgelse bad vi et tilfældigt udsnit af danskere om at indrapportere deres trafikulykker gennem et år. På den baggrund er det bedste bud på trafikulykkernes fulde omfang i Danmark, at der er 85.300 personskader pr. år. Over 70 % af disse er skader blandt bløde trafikanter. De fleste sker i byer

Kan uheldsramte selv berette korrekt og præcist om deres uheld, så deres selvrapportering kan anvendes i trafiksikkerhedsarbejdet? Det har været det store omdrejningspunkt for et forskningsprojekt med støtte fra TrygFonden, hvor patienter på akutmodtagelserne i Region Nordjylland gennem et år har selvrapporteret deres uheld. Resultaterne fra projektet ligger nu klar.

Interessen for klimaudfordringen har aldrig været større blandt befolkningen, medierne og politikerne. Siden 1990 er siddende regeringer kommet med sit bud på, hvordan transportsektoren skal håndtere udfordringen, og med hvilke politiske styringsmidler sektoren skal reducere sin CO2-udledning. Eksempelvis anføres i ”En grøn transportpolitik” fra 2009, at den kollektive transport skulle løfte størstedelen af fremtidens vækst i trafikken. Den trafikpolitiske strategi har været konsekvent brug af ”gulerod” i form af tillokkende styringsmidler, hvor fremme af alternativerne til privatbilismen alene skulle føre til et frivilligt skift i transportadfærd. Det er imidlertid ikke sket, og har resulteret i at udledningen fra vejtransporten blot er fortsat med at stige, og udgør i dag mere end 30 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning. Denne artikel fortæller om en Stated Preference undersøgelse, der viser, at der skal mere til end blot prisreduktioner og afkortet rejsetid på den kollektive transport, hvis bilisterne skal hives ud af bilerne.