Der sker noget, når en cykelmand og en jernbanemand mødes over en kop kaffe på Strandvejen i Aarhus. Ja, hvad sker der, hvis man kombinerer transportformer og aktiverer det glemte ”grid” af nedlagte jernbanestrækninger? Så opstår der helt nye muligheder, som kun delvist på nuværende tidspunkt bliver udnyttet i Danmark. Det handler om at aktivere og skabe en sammenhæng mellem det eksisterende ”sti-grid” og de mere end 3.000 km nedlagte banestrækninger fordelt på ikke mindre end 89 strækninger/lokationer i Danmark. De nedlagte jernbaner har et kæmpepotentiale som selve rygraden i et nationalt net af supercykelstier og mobilitetskorridorer, der kan løfte Danmark som cykelland – også i landdistrikterne.

En ny Storstrømsbro, en fast forbindelse til Tyskland og en fremskudt færgehavn, der kan bringe sejltiden imellem Lolland og Langeland ned til 20 minutter. De kommende år byder på store trafikinvesteringer omkring Lolland-Falster og kan skabe dramatiske ændringer i dette hjørne af Danmark.

I 2013 satte Lolland kommunes park og vej sine vandløb, veje, broer, parker og idrætsanlæg ind i en samlet langsigtet plan. Det var dels en erkendelse af, at det er dyrt at være fattig, og dels et ønske om at bruge strukturering og effektiviseringer til at flytte store ressourcer fra drift til udvikling. Operationen lykkedes, og trafik- og vejområdet er i dag blevet et værktøj, som bidrager til udviklingen af en kommune, som står med nye muligheder.

Velkommen til en stor geografi der er kommet godt igennem en af landets mest komplicerede kommunesammenlægninger. Lolland Kommune blev skabt af tre meget forskellige købstadskommuner og fire ligeså forskellige landbrugskommuner i kombination med et amt som blev nedlagt. Lolland Kommune modtog et vejnet på 1400 kilometer, der ikke kunne være mere forskellige. Nogle veje var nyrenoverede andre var bogstavelige talt kørt helt i sænk. Generelt et vejnet med et enormt vedligeholdelsesefterslæb. Det er lykkedes at sætte struktur på forskellighederne og igennem effektiviseringer at flytte ressourcer fra drift til udvikling.

Siden istiden er Lolland sunket 2 mm hvert år. Derfor ligger store dele af øen under havets overflade og beskyttes af 120 km diger. Lolland Kommunes park og vej vedligeholder 1000 km vandløb, som leder overfladevandet frem til 112 pumpestationer, som holder byer, landbrugsland og infrastruktur tør. Den største pumpestation ligger i Kramnitze og smider 20 m3 vand i sekundet ud i Østersøen. Lavlandet præger kommunen og har inspireret til at sammentænke højvandsikring og udvikling.

Der var engang for længe siden, hvor den stolte danske vejingeniør havde status i samfundet med sin solide uddannelsesmæssige baggrund fra Polyteknisk Læreanstalt og let adgang til at finansiere sine faglige ambitioner med vejfondstilskud. Det skulle få en brat ende, da han pludselig havnede i en behandlingskrævende depression ved de årlige budgetforhandlinger, hvor asfaltskontoen blev fjernet med et pennestrøg for at lappe nogle af hullerne fra de eksploderende kommunale omkostninger på socialområdet. Det meste af vejsektoren blev taget på sengen og var ude af stand til at forklare omgivelserne, at udskydelse af slidlag var det samme som at tænde lunten til en økonomisk bombe, som ganske vist først ville detonere efter det kommende kommunevalg. Sådan er det ikke helt længere. Trængsel, personskader og omfartsveje er blevet samfundsøkonomi. Selvom mange vejbestyrelser tænker og arbejder med tværfaglighed og forrentning af kapital - så er der langt igen. Omkostninger i nye veje, cykelstier, uheldsbekæmpelse og krydsombygninger opfattes almindeligvis som udgifter, da det er fælleskassen, som skal betale. Af samme grund har vejsektoren et kæmpe ansvar for at løfte bevisbyrden, når de offentlige udgifter på vejområdet i fremtiden skal planlægges, designes og forstås som lønsomme investeringer i samfundets økonomiske fødekæde. Der er eksempelvis rigtig mange penge i at holde landets arbejdsstyrke sund og rask på den daglige cykeltur - der er mange penge i at folk ikke kommer til skade, og der er gennemtestede redskaber til at bringe økonomien ind i et regneark. I dette forår er Trafik & Veje taget på danmarksturne og besøger i dette nummer Lolland - landets mest udskældte udkant, som har været et yndet udflugtsmål for de nationale medier, når der skulle sættes fokus på tidens sociale begrædeligheder. En fattig landsdel, hvor det igennem den sidste generation har været nødvendigt at vende hver en femøre. Sådan har det også været med trafikken og vejene. Nøden har imidlertid lært den afklædte vejmand at tænke ud af boksen. Lollands vejvæsen er blevet gennemprofessionaliseret, hvor det kommunale vejnet bruges offensivt til investeringer i klimatilpasning, jobskabelse, turisme og stimulering af ejendomspriser. Hvordan det hænger sammen, ser vi nærmere på i temaartiklerne om Lolland, der ikke mindst sætter fokus på, om trafikken og vejene er en nødvendig offentlig udgift og/eller en sund investering, der skal bidrage til den fælles husholdningskasse og den offentlige velfærd.

Lolland Kommune har siden sin start arbejdet på at udvikle Nakskov som cykelby. Byens cykelrutenet har kostet 100 mio., og indsatsen virker efter hensigten - blandt andet er det årlige antal personskader med cyklister faldet fra 22 til 2.

Cyklens bidrag til mobiliteten i Aarhus stiger kraftigt i disse år. En ny cykelhandlingsplan 2017-2021 skal sætte yderligere skub i en udvikling, som er et helt nødvendigt bidrag til byens økonomiske fødekæde og mobiliteten i et stort fleksibelt arbejdsmarked i Østjylland. Udviklingen har imidlertid krævet en ny værktøjskasse og et helt nyt tankesæt.

Byrådet i Aarhus vedtog i 2007 en cykelhandlingsplan, der skulle få flere aarhusianere ud af bilen og op på cyklen. Siden har antallet af cyklister i Aarhus aldrig været større. Nu er der en ny cykelhandlingsplan 2017-2021 på vej, som skal styrke cyklens transportarbejde yderligere. Midlet er blandt andet massive investeringer i ny cykelinfrastruktur, der skal afmontere barriererne for mere cykeltrafik.