Midt i hjertet af Europa – dér hvor Luxembourg møder både Frankrig og Tyskland – ligger fire byer, som hver især byder på noget helt særligt for cyklister. Strasbourg, Freiburg, Tübingen og Luxembourg er ikke bare smukke eller velorganiserede – de er laboratorier for fremtidens mobilitet. Derfor drog vi afsted med cyklerne spændt bagpå, klar til at opleve cykelkulturen på første hånd. Vi ville mærke, hvordan det føles at være cyklist i byer, hvor politik, design og teknologi arbejder sammen for at få flere op på sadlen – og måske finde nogle løsninger, Danmark kan lære af.

Her på redaktionen har vi bedt en række fageksperter kommentere de historiske artikler, som er bragt i uddrag i dette nummer. Spørgsmålene, vi har stillet fageksperterne, er formuleret med henblik på at skabe refleksioner over udviklingen inden for vejsektoren og sammenhængen mellem fortid og nutid. Artiklerne i deres helhed kan søges frem på vores hjemmeside www.trafikogveje.dk under menupunktet ”Artikelarkiv”

Man skal huske at kigge sig godt omkring, når man leder efter god inspiration. Bologna overrasker med sin satsning på cykeltrafik og lave hastigheder. Det giver god effekt, som danske byer bestemt bør lade sig inspirere af.

Paris er ikke den første by, man tænker på, når der hentes inspiration til bedre cykelbyer. Men der er sket rigtig meget i byen de seneste år, og de har fået både cykelstier og cyklister. Spørgsmålet er, om denne pludselige vækst har fungeret, eller om der er behov for at justere kursen i de kommende år. I Paris har man haft rigtig meget fart på udviklingen, og der er taget nogle af de upopulære opgør med bilisterne, som vi ikke har villet tage i Danmark.

Flere danske byer er i disse år i gang med at gentænke mobilitetens rolle. Løsninger, der fremmer cykling i samspil med kollektiv transport og gang vinder indpas. Imidlertid bliver cyklen først for alvor konkurrencedygtig med de øvrige transportformer, hvis den tænkes med ind i bystrukturen som del af en samlet helhed. Og hvordan gør man så det mere konkret? Her præsenteres syv principper for cykelvenlig byplanlægning, som er udviklet af Urban Creators for Det Kommunale Cykelfagråd.

Et samarbejde på tværs af de fynske kommuner fremmer cykelområdet både indenfor hverdagscyklisme og cykelturisme. Et spirende projekt kan gøre Fyn til den første landsdel i Danmark, der kortlægger, verificerer og planlægger et sammenhængende cykelknudepunktsnetværk.

De sidste 7 år er alle cykelprojekter i Odense blevet gennemført på baggrund af kvalitetsmanualen for cyklister. Manualen er 20 siders koncentrerede standarder for, hvordan cykelprojekterne løftes til et niveau væsentligt højere, end vejreglerne angiver. Samtidig sikrer kommunens projektmodel, at der udformes en meget detaljeret proces- og produktbeskrivelse. På den måde løftes kvaliteten af cykelprojekterne, så cyklisterne får størst mulig kvalitet for pengene.

Ligesom i Holland cykler man rigtig meget i den nordlige flamsktalende del af Belgien. Her er man også stærke på udbygningen af supercykelstier, mens man i flere byer har valgt en anderledes tilgang til at få flere op på cyklen. Særligt de to byer Gent og Leuven har opnået rigtig gode resultater ved konsekvent at hindre gennemkørende biltrafik i bymidten. Der er tale om rigtig gode resultater til en moderat investering, noget mange danske byer kan indføre på tilsvarende vis.

Belgien sætter nye standarder for oplevelser for cyklister og gående ude i naturen. I den nordøstlige del af Belgien er der i de seneste år etableret tre markante vartegn og kunstværker, som giver nye fine oplevelser på de rekreative cykelture. Den rekreative cykeltur bliver til en unik oplevelse, hvor cykelglæden får frit spil. Disse cykelprojekter bør give anledning til at etablere tilsvarende værker i den danske natur.

Odense Kommune arbejder med parkeringsplanlægning i praksis. Et stærkt stigende bilejerskab medfører et stort behov for regulering. Her er der konflikter i forhold til de mange øvrige funktioner, som boligveje også skal kunne rumme.