Viser artikel 1-10 af 5 resultat(er)
Måske bør vi i bymidterne tænke cykelfremme på en alternativ måde. I stedet for at anlægge cykelstier kunne man måske fjerne unødvendig, gennemkørende biltrafik, sænke hastigheden for den tilbageværende biltrafik, og udnævne bygaderne til cykelgader. Bilisterne bliver gæster i gaden. Metoden er anvendt i andre byer bl.a. i Aarhus, og nu er Næstved på vej til at omdanne en del af bymidten til cykelgader.
I løbet af de seneste år er posen med kvalificerede vej- og trafikmedarbejdere i Danmark blevet rystet ganske grundigt. Strukturreformen fordelte de tidligere amtsmedarbejdere til Vejdirektoratet og de nye kommuner – mens andre valgte at søge nye udfordringer hos de rådgivende virksomheder. Kommunerne er vokset i størrelse, og der er skabt nye, lokale kompetencecentre i vejsektoren. Dermed bærer kommunerne i fremtiden et langt større ansvar for at engagere sig i og sikre en stærk faglig kultur i vejsektoren. Der er flere mulige omdrejningspunkter for denne kultur, og ét af dem er NVF samarbejdet. I denne artikel belyses værdien og nødvendigheden af, at de danske kommuner engagerer sig i det fremtidige NVF arbejde.
Der har igennem de seneste år været et stigende politisk pres for at få forbedret vejforbindelserne til og fra Næstved. Mange vejstrækninger i byen er tæt på og over kapacitetsgrænsen. Byen oplever desuden i disse år en markant tilflytning. For at fastholde et højt serviceniveau for både borgere og erhvervsliv er det besluttet at arbejde aktivt for at udbygge vejnettet omkring Næstved. Derfor arbejdes der i øjeblikket intensivt med at færdiggøre det planmæssige grundlag, der skal danne grundlag for en tiltrængt udbygning af vejnettet i området.
Som led i en cyklisthandlingsplan arbejder Næstved kommune med forbedring af cykelparkerings-forholdene i Næstved by. Med baggrund i data om eksisterende cykelparkering og benyttelsen af cykelstativer har kommunen udarbejdet forslag til, hvordan cykelparkeringsforholdene kan forbedres.
