Et stort tillykke til Dansk Vejtidsskrift med de 90 år. Det må siges at være noget af en præstation selv for et fagtidsskrift at holde sig i live gennem så mange år. Underligt er det vel heller ikke, at redaktionen har valgt at lade tidsskriftet tilføre et mere nutidigt fornavn; Trafik og Veje. For hvad er veje uden trafik?

Anlæg af veje gennem naturområder bliver mere og mere kompliceret som følge af en række krav til beskyttelse af ressourcer og miljø. Et af de områder, der har påkaldt sig stor opmærksomhed gennem de seneste år i Europa, er beskyttelsen af knappe grundvandsressourcer.

Referat af konference afholdt den 12. marts 2003

Gennem de seneste årtier har begrebet ”Miljøstyring” indtaget en fremtrædende plads blandt de sty-ringsdiscipliner, der vækker særlig opmærksomhed såvel på den politiske scene, i undervisning og forskning som i ledelsen af virksomheder og offentlige forvaltninger. Fra at have taget afsæt i nogle stærkt følelsesladede politiske holdninger til naturressourcer, forbrug og forurening helt tilbage i tresserne har miljødebatten gået sin sejrsgang over den ganske verden. Miljø er blevet hver mands eje. Vi kan hver især forholde os til begrebet, hver med vor egen over-bevisning. Nogle dybt engagerede – næsten grænsende til det religiøse – og andre med en mere di-stanceret holdning. Interessen for miljøet er kommet for at blive, og skal vi lære at begrænse nogle af de belastninger, som vor blotte tilstedeværelse på Jorden nu engang medfører, så må vi benytte styringens kunst. Den kan for miljøets vedkommende ikke være meget anderledes end tilfældet er for så mange andre styringsområder. Det drejer sig først og fremmest om at respektere andre interessenter og ikke mindst deres holdninger. Derudover kan det være praktisk at vedtage brugen af nogle strukturerede og standardiserede værktøjer. Dermed kan der opstå fælles sprog og accepterede metoder til analy-se, rapportering og afhjælpning af eventuelle skadevirkninger. Endelig skal der være rådighed over ressourcer i form af både fagligt kompetente personer og penge. Mangel på fælles sprog og disrespekt for mangfoldighed i miljødebatten har vi i Danmark på det seneste set et gevaldigt eksempel på i form af en næsten inkvisitorisk ”videnskabeligt” begrundet afstraffelse af en aktør, som formastede sig til at tale Roma midt imod. Sikke dog en redelighed! Den oplevelse kan vi ikke bruge til ret meget i miljøets tjeneste. Skal vi fremad, må det ske gennem dialog og respekt for mangfoldighed i holdninger. Det har vi da heldigvis en lang tradition for i vejsektoren. På det overordnede politiske plan arbejder vi eksempelvis med VVM-analyser (Vurdering af Virkning på Miljøet) og høringsrunder, før be-slutninger træffes om iværksættelse af større trafikprojekter. Desuden kender vi alle den tålmodige sagsbehandling af lokale miljøinteresser, som forvaltninger over hele landet ofte må gennemføre, når en stump vej skal omlægges eller anlægges i Danmark. Her er der mange gode traditioner at no-tere sig. På branche- og virksomhedsplan er holdningerne blandt rådgivere og entreprenører også sunde og imødekommende, når talen falder på miljøstyring. Og skulle man efterlyse værktøjer, har vi eksem-pelvis de kendte normer i form af EN/ISO 14001 til styring af det eksterne miljø og OHSAS 18001 til styring af arbejdsmiljøet. Blot mangler der endnu en form for belønning for engagement. Ressourcer skal der også til for at sikre miljøstyringen, og her taler vi både om penge og faglige kompetencer. Kompetencerne får vi gennem et velfungerende forsknings- og uddannelsessystem. Pengene opkræver vi i rigt mål hos forbrugerne, og det er jo som bekendt bilisterne. Uanset om man så synes, at der afsættes midler nok til vejformål eller ej, så må man da med glæde konstatere, at det sjældent fra politisk hold skorter på bevillinger til miljøstyring på vejområdet. Miljøstyring i den danske vejsektor er under opbygning over en bred front og af en høj faglig stan-dard. Det gælder inden for stort set alle delsektorer; såvel hos forvaltningerne som hos de rådgiven-de ingeniørvirksomheder, entreprenører og leverandører. I bund og grund er det jo alt sammen meget godt, men jeg sidder alligevel tilbage med en lyst til at spørge, hvad det alt sammen skal nytte. Der ofres årligt store summer på miljøstyringen i vejsekto-ren, alt mens den generelle vedligeholdelse af fortidens kæmpeinvesteringer i vejanlæg og broer bliver mindre og mindre – og forfaldet breder sig. Det er jo ikke bæredygtig udnyttelse af vore ressourcer – og dermed er det slet ikke nogen god styring af miljøet.