Artiklen omtaler 2 taksationskendelser, gengivet i KfE 1/2000 side 236 og 276 samt en utrykt, upåanket dom, afsagt af Østre landsret den 16. marts 2005 (22. afd. nr. B2645-99). Heri fastslås, at der alene er hjemmel til fradrag i ekspropriationserstatning for specielle fordele og ikke generelle fordele, som hidtil antaget af ekspropriationskommissionerne, samt at det påhviler de takserende myndigheder selvstædigt at vurdere og kritisk efterprøve, om der virkelig foreligger en sådan værdiforøgende fordel, der kan fratrækkes i erstatningen.