Vi har i Danmark siden den første handlingsplan for trafiksikkerhed i 1988 arbejdet for at inddrage sygehusdata i trafiksikkerhedsarbejdet. Nu er der snart gået 30 år, og sygehusdata er stadig ikke en fast del af det landsdækkende trafiksikkerhedsarbejde. Måske er det på tide at kigge andre steder hen.

Trafikeksperter taler om de syv farlige år i trafikken, nemlig den periode, hvor man tilhører aldersgruppen 18-24 år og i øvrigt er af hankøn. Grunden til, at unge (mænd) er en særlig risikogruppe, kan sammenfattes i to ord: fartglæde og manglende rutine. Unge er desuden generelt mere risikovillige end voksne. En biologisk forklaring er, at vores hjerne først er færdigudviklet, når vi er i alderen 23 - 25 år. I ungdomsårene er forbindelsen mellem de styrende frontallapper og det følelsesmæssige system under udvikling (myelinisering), og det betyder, at unge har vanskeligere ved at vurdere sammenhængen mellem en handling og dens konsekvenser og desuden er mere modtagelige over for gruppepres. Høj fart, promiller og bilen fuld af venner er en sikker cocktail til en tragisk ulykke.

I forbindelse med trafiksikkerhedsby Esbjerg er der stort fokus på at inddrage byens borgere i at finde frem til de bedste og mest effektive løsninger. Borgerinddragelsen er sket på flere platforme, dels ved møder af traditionel karakter samt inddragelse og debat via sociale medier, dels igennem et innovativt projekt med tre udvalgte ungdomsuddannelser.

En af de største udfordringer ved at kortlægge landbrugstrafikkens færden er, at denne form for trafik er betydelig mere irregulær end den øvrige trafik. For hovedparten af trafikken er der typisk tale om spidsperioder i et givent – relativt afgrænset interval, typisk på hverdage om morgenen og eftermiddagen. Spidsperioderne for landbrugstrafikken er ikke så afhængig af tidspunkt eller ugedag som den øvrige trafik, men afhænger langt mere af sæsonen hen over året, hvor der i spidsperioderne bliver arbejdet fra tidlig morgen til langt ud på aftenen og i weekenderne ligeså. Ligeledes spiller vejret også en stor faktor for landbrugskørslen. Vejdirektoratet og Cowi har undersøgt en række muligheder for at få overblik over landbrugstrafikken på en udvalgt strækning omkring Ribe, hvor der er sammenblanding af landbrugstrafik og øvrig trafik på en almindelig højklasset statsvej med strækninger på land og i by.

Hvad gør vi, når vi ikke kan ændre de unges holdninger, kommunikation ikke trænger ind, lovgivning ikke virker, biologien styrer, og de unge tror, at de er udødelige? Aabenraa Kommune og COWI/Welearn går nye veje med de unge selv og skaber undervisning, løsninger og læring. Vi designer og lærer sammen med de unge – det er nemlig vores erfaring, at de unge selv kan bidrage med langt bedre og flere ideer, når de får de rette værktøjer og støtte via lærere og eksterne fagspecialister.

Siden 2011 har Svendborg Kommune arbejdet med et nyt og spændende projekt inden for cykelfremme. Projektet drejer sig helt overordnet om at finde måder at arbejde med cykelfremme inden for rammerne af et gymnasium. Projektet nærmer sig nu sin afslutning, men der sker spændende ting i foråret 2013, og inden året er omme er projektet afsluttet og evalueret.

Svendborg blev som den ene af to byer udvalgt til årets trafiksikkerhedsby 2012. Svendborg har valgt at fokusere på to vigtige emner, som er bærende for, at byen kan arbejde frem imod målet: ”At opnå et sikkert og trygt trafikmiljø for alle grupper af trafikanter, især med fokus på fodgængere, cyklister og knallertkørere”. Midlerne til at opnå målet er en fokuseret indsats omkring fart og skoleveje. Disse to indsatser spiller godt sammen og kan tilsammen danne rammen for, at trafikmiljøet i byen understøtter visionen om det gode byliv.

Vi vil gerne lidt tættere på. Tættere på kernen af viden, tættere på trafikanterne og tættere på adfærden – og det gælder også i vores kommunikation. Vi har generelt et højt niveau af sikkerhed på de danske veje, men skyldes det egentlig de mange milliarder lagt både i forskning, udførelse af intelligente eftergivende vejdesigns og sikrere biler, eller skyldes det den lange tradition for massive adfærdskampagner fra en mængde forskellige spillere på feltet, som har sat sig fast hos trafikanterne? Svaret er selvfølgelig, at ingen af delene vil kunne undværes.

”ASTA”, en forkortelse for Active Safety Test Area, er et svensk storskala projekt, som er i gang med at udvikle og anlægge en testbane, som er langt mere omfattende og avanceret end de testanlæg, vi er vant til at se.

I 2011 købte Vejdirektoratet 30 spionkameraer og skabte med dem en anderledes trafiksikkerhedsindsats i samarbejde med den regionale presse. I alt blev der filmet 33.000 kørte kilometer, skrevet 227 artikler og skabt masser af debat og refleksion.