At opnå et ligeværdigt transportsystem handler i Sverige ikke bare om at få kvinder og mænd til at rejse på samme måde. Det handler mere om, at kvinders og mænds transportvaner vejer lige tungt i planlægningen, og at kvinders og mænds erfaringer, holdninger og værdier vægtes lige meget i planlægningen

Helhedsplanlægning af bylogistik kan give bedre forudsigelighed, mere effektiv levering af varer og et bedre arbejdsmiljø for chaufførerne. Bylogistik refererer her til transport af varer, udstyr og affald. Helhedsplanlægningen kan også give en lettere overgang til brug af nul-emissionskøretøjer

For at reducere udledningen fra den tunge transport har Norge stor fokus på indfasning af ny teknologi og et stigende antal batteridrevne el- og biogaslastbiler. I en ny rapport fra Transportøkonomisk institutt (TØI) gives der en opdateret oversigt over erfaringer, barrierer, drivere og læringspunkter for yderligere teknologiændringer med hensyn til batteridrevne elektriske lastbiler, idet de har størst fokus på markedet. Men de har også lavere markeds- og teknologimodenhed end gasbiler og flere og større udfordringer i fremtiden

Hvilke betydninger har det for trafiksikkerheden, når der sker samtidige og enkeltvise ændringer i flere elementer af vejdesign og vejudstyr, fx rækværk, skilte og belysning? Hvordan kan eventuelle interaktionseffekter mellem elementerne forudsiges at påvirke trafiksikkerhed? Hvordan kan samfundsudviklingen tænkes at påvirke kravene til vejdesign? Er der andre sektorer/industrier/lande, hvor systemer for samtidige ændringer af flere tekniske elementer er håndteret, og hvor dette eventuelt har en overføringsværdi til vejsektoren? Det giver dette referentindlæg indblik i.

Hjertezoner påvirker trafikkulturen blandt foresatte. Der er signifikante forskelle mellem skoler med indførte hjertezoner og skoler, som ikke har gennemført tiltag i forhold til, hvad der anses for normale måder at bringe / hente på. Der er indikationer på, at tiltaget har medført ændrede rejsevaner blandt forældre og elever. 16 % af forældrene til elever på hjertezoneskoler oplyser, at de bringer/henter mindre med bil end før indføringen, 14 % rapporterer, at deres barn cykler mere, og 10 % rapporterer, at deres barn oftere går til/fra skolerne. Over halvdelen af skolerne rapporterer, at hjertezoner har bidraget til et mere systematisk trafiksikkerhedsarbejde og større bevidsthed om trafiksikkerhed blandt forældre, ansatte og elever.

Det anslås, at danske virksomheder årligt bruger 18,3 milliarder kroner på at løse juridiske konflikter. Det svarer til to tredjedele af prisen på en ny Øresundsbro, hvis den skulle bygges i dag. For den enkelte virksomhed betyder det, at de bruger 8,2 % af deres resultat efter skat på at bekrige deres samarbejdspartnere. På den baggrund er bevægelsen ’Samarbejdsløftet’ startet med henblik på at fremme en god samarbejdskultur i byggeriet. Artiklen handler om bevægelsen og nedslag i udvalgte områder af særlig interesse for vejsektoren.

Avancerede førerassistentsystemer og skærmgrænseflader, der erstatter traditionelle knapper og switches, findes i dag i de fleste nye biler. Udviklingen er gået relativt hurtigt og indebærer ændringer i miljøet omkring føreren af bilen, og det kræver, at føreren interagerer med bilen på andre måder end før. Der er derfor behov for mere viden om, hvordan brugen af avancerede førerassistentsystemer og skærmgrænseflader påvirker kørselsadfærd, og hvilke konsekvenser det kan have for trafiksikkerheden.

Førerstøttesystemerne på moderne personbiler reducerer risikoen for ulykker, og en øget udbredelse kan forbedre trafiksikkerheden yderligere. Flere systemer kan dog også have en negativ indvirkning på sikkerheden. Den samlede effekt af, at flere og flere biler har stadig mere avancerede førerstøttesystemer, vil derfor formentlig være mindre, end man kunne forvente, ud fra hvordan de enkelte systemer fungerer.

Hvordan adskiller bredden af infrastruktur for fodgængere og cyklister sig mon imellem lande som Norge, Danmark, Sverige, Finland, Holland og Tyskland? De gående – fodgængerne – og cyklisterne kommer frem på mange forskellige typer af arealer langs vejene eller i selvstændige tracéer - det viser en international erfaringsopsamling omkring infrastruktur til fodgængere og cyklister.