Viser artikel 1-10 af 12 resultat(er)

In-situ modificeret asfalt – 20 års succeshistorie (Login)

Indførelse af in-situ modificeret asfalt i Danmark har vist sig at være en stor succes. I 1991 blev den første in-situ modificerede GAB I belægning udført med forstivende additiv for at forbedre belægningens modstand mod sporkøring. Der blev anvendt amid-voks med højt smeltepunkt (PBS). Siden da er in-situ modificering mod sporkøring, med forstivende voks- og plastomer typer, blevet standard løsning hos mange danske asfaltfirmaer. Vokstyperne giver ud over forbedret sporkøringsresistens også forbedret komprimeringsevne af asfaltlaget. I 1995 blev de første slidlag in-situ modificeret, med polymerer af elastomer typen, for at opnå forbedret fleksibilitet. Dette har vist sig at være en mindst ligeså stor succes, som modificering mod sporkøring. For en meget beskeden meromkostning, kan man opnå en betydelig forøgelse af slidlagets levetid, ligesom modstanden mod revnegennemslag fra underlaget øges væsentligt, idet bitumens elastiske egenskaber bevares i slidlagets levetid.

Danskerne kan spare milliarder med energibesparende veje (Login)

Trafikken er den næststørste udleder af CO2 til atmosfæren. Hvor der som følge af lovindgreb og forskellige kampagner er lykkedes at vende forureningskurven for industrien og andre sektorer, er forureningen fra biltrafikken stadig voksende. Årsagen hertil er den stadigt voksende biltrafik, så bilfabrikkerne og dækproducenterne har en stor opgave i at fremstille mindre forurenende biler. Vejsektoren kan dog også yde sit bidrag til at nedsætte CO2 forureningen, nemlig ved at udvikle og udlægge nye energibesparende belægningstyper, der giver mindre rullemodstand mellem dæk og vej, og dermed nedsætter forbruget af brændstof.

Overfladebehandling (OB) - og støj (Login)

Overfladebehandling (OB) og støjsvage slidlag siges normalt at være to uforenelige størrelser. Imidlertid findes der typer OB, som kan anvendes, hvor en vejbestyrelse ønsker at udlægge et økonomisk attraktivt slidlag, der ikke påfører beboerne langs vejen unødige støjbelastning.

Tynde SRS slidlag til landeveje og motorveje (Login)

Behovet for anvendelse af støjreducerende slidlag på de danske veje er stigende. På landeveje og motorveje, hvor dæk-/vejbanestøjen er den dominerende faktor, er tynde SRS belægninger, med optimeret overfladestruktur, det ideelle valg. Vejdirektoratet og NCC Roads A/S har i 2008 gennemført de første målinger i en ny forsøgsrække, ”Herning-II forsøgene” med disse belægningstyper på motorvejen syd for Herning. De første støjmålinger ser meget fine ud, og belægningerne bliver fulgt i de kommende år.

Støjreduktion - drænasfalt får nyt toplag (Login)

Der har siden 1999 været støjreducerende to-lags drænasfalt på Øster Søgade i København. Hulrummene i forsøgsbelægningernes toplag er gradvist blevet stoppet til, og støjreduktionen er således gradvist forsvundet. I 2007 fik belægningerne udskiftet det øverste lag med et nyt lag drænasfalt. Derved blev den støjreducerende virkning næsten, som da belægningen var ny.

Støjoptimering af tyndlagsbelægninger (Login)

De første resultater af støjmålinger viser, at der er opnået op til 5 dB støjreduktion for personbiler for nye optimerede tyndlagsbelægninger på Vejdirektoratets forsøgsstrækning på M64 ved Herning.

Prisgunstige, støjreducerende belægninger (Login)

Der er et stadig stigende behov for at reducere vejstøjen, så man kan undgå negative helbredsmæs-sige følger af et utilfredsstillende højt støjniveau i boligområder. Problemet er ikke kun et dansk fænomen, men er udbredt over det meste af Europa. Der er på denne baggrund igangsat et fælles-europæisk projekt under navnet SILVIA, som sætter fokus på at reducere vejstøjen.

2-lags drænasfalt - belægningsteknologi og specifikationer (Login)

Nærværende artikel redegør for de belægningstekniske muligheder, der er for at sænke støjniveauet på bygader med langsomkørende trafik. Hvis trafikstøjen er uacceptabel, og muligheden for trafikomlægning er udelukket, giver et nyt drænasfaltkoncept mulighed for at reducere støjniveauet. Det nye koncept baseret på hollandsk teknologi viser, at det ved optimalt belægningsvalg er muligt at opnå en støjre-duktion, som svarer til en reduktion af trafikbelastningen på op imod 80%. Herved reduceres behovet for kostbar faca-deisolering eller landskabsdominerende støjskærme betragteligt, og løsningen er tilmed økonomisk gunstig set i relati-on til facadeisolering og etablering af støjskærme.

Støj og åbne belægninger (Login)

Der stilles i dette indlæg spørgsmål ved, om Hans Bendtsen i sin Focusartikel "Drænasfalt virker mod støj på landeveje" i Vejtidsskriftet 9/99 ikke drager for generelle konklusioner, når han klassificerer AB12å belægninger som særligt støjende

Flexfalt - ny flexibel pulverasfalt (Login)

SØG I ARTIKELARKIVET