Nødvendigheden af den grønne omstilling er de seneste år gået op for alle brancher i Danmark - og i særdeleshed bygge- og anlægsbranchen. Asfaltindustrien har også sat fokus på, hvordan branchen kan gentænke sig selv for at imødegå klimaforandringerne, blandt andet ved at reducere CO2-udledning i forbindelse med produktion og udlægning af asfalt samt ved genanvendelse af asfalt i ny varmblandet asfalt. Dette dokumenteres gennem miljøvaredeklarationer (EPD’er) på de enkelte produkter fra de enkelte produktionsanlæg. Denne artikel beskriver og dokumenterer den mindre CO2-udledning, der opnås ved anvendelse af danske grusgravsmaterialer i stedet for udenlandske granitter.

Som grundejerforening eller kommune køber man et nyt slidlag. Allerede første dag konstateres der visuel forskel på håndudlagte og maskinudlagte arealer. Frustrationen stiger, når der ved første regnskyl står vandpytter på belægningen, og man efter et par uger ser vridmærker ved indkørsler og på vendepladser. Man bliver rigtigt træt af entreprenøren, når der måske opstår dampbuler hen på foråret og revner et års tid efter udlægningen.

COOEE projektet, som er støttet af Det Strategiske forskningsråd med 14 millioner kroner, har som delmål at udvikle nogle nye belægningstyper som udover at give de fornødne funktionaliteter også bevarer disse i hele vejbelægningens levetid. Denne levetid skal så for at gøre CO2 reduktionen mærkbar svare til de mest almindelige levetider for de belægningstyper, der anvendes i Danmark. COOEE projektets partnere, Grundforskningscentret Glas og Tid på RUC, DTU-BYG, NCC Roads og Vejdirektoratet, har derfor stor fokus på, at de nye belægningstyper, som udvikles i COOEE projektet, derfor også har en lang holdbarhed.

Anvendelse af modificeret bitumen er af logistikmæssige grunde vanskelig, da jobs på det danske vejnet er relativ små. 15 års erfaring har vist, at det er muligt at tilsætte polymer direkte i asfaltmikseren og opnå forbedrede funktionsegenskaber i forhold til standardbitumen.

På rasteanlægget Arnakke ved motorvejen syd for Holbæk blev der i efteråret 2011 etableret et lille feltforsøg med et helt nyt poro-elastisk vejbelægningsmateriale. Dette er en belægningstype med et meget stort støjreducerende potentiale. Artiklen præsenterer resultaterne fra forsøget.

Vejreglerne tillader anvendelse af op til 15% genbrugsasfalt i nye højværdige slidlagsbelægninger som skærvemastiks (SMA), men der har været en vis skepsis overfor, om der sker en kvalitetsforringelse, når der tilsættes genbrug. På en hovedvej ved Esbjerg er der anvendt 15% knust fræsemateriale i en ny SMA, og resultaterne viser, at den nye asfalt med genbrugsasfalt har en kvalitet, som er fuld på højde med en tilsvarende asfalt uden genbrug.

Danmark var tidligt blandt de førende lande med hensyn til genbrug af asfalt, og i en lang periode var der stort set balance mellem mængden af opbrudt/affræset asfalt, og det der blev genbrugt i nye belægninger. I de senere år er denne balance ændret til en voldsom ubalance, hvor gammel asfalt ophobes på værkerne og i store mængder udlægges på stier, skovveje og pladser. Det er simpelthen misbrug af værdifulde naturråstoffer, som udvindes fra bjerge og olieboringer i andre lande og importeres til Danmark.

Ved at optimere anvendelse af forskellige genbrugsprodukter i asfaltproduktionen er det muligt at reducere energiforbruget og dermed også CO2 udledningen til udvinding af nye råvarer. Desuden kan vi strække jordes knappe ressourcer, og vi mindsker samtidigt behovet for affaldsdeponering

NVF ”Belægninger” har i kongresperioden 2008-2012 arbejdet med nogle af de mest aktuelle temaer i Norden. Udvalget har haft fokus på miljø og fremtid og derigennem fået et overblik over de samlede nordiske erfaringer med Warm mix asfalt, Genbrugsasfalt samt Trafiksikkerhed for belægningsarbejdere.

Vinteren har efterladt sig en række skader på det danske vejnet. Nogle af disse skader kan repareres på traditionel vis, men der er nu mulighed for at tænke i nye løsninger, som kan give mere holdbare reparationer til gavn for trafikanterne og de slunkne kommunekasser.