Aarhus Kommune og WSP har gennemført en undersøgelse, der har til formål at bidrage til et kvalitetsløft af cykelstierne langs indfaldsvejene i Aarhus. Projektet indebærer inspektion af cykelstier, hvor temaerne fremkommelighed, sikkerhed og tryghed afdækkes, samt en vidensopsamling om blandt andet cykelstibredder og deres sammenhæng til cykeltyper og hastigheder.

Egentlig har det at færdes til fods ikke ændret sig mærkbart de seneste 100 år. Vi går stadig på gader, veje og stræder, imellem transportformer, og vi bruger gang og det at gå som en hel eller delvis transportform. I de seneste 100 år har vi forsøgt at lave færdselsregler for fodgængere, vi har reguleret, opdraget, arbejdet med de gåendes sikkerhed i trafikken, lavet gågader, set på kønsaspektet blandt fodgængere, arbejdet med fortoves og krydsningspunkters udformning, arbejdet med fodgængerstrategier og -mobilitet og oprettet interesseorganisationer til varetagelse af de gåendes vilkår og fremme af fodgængertrafik, og vi har arbejdet med fremtiden.

Denne artikel stiller skarpt på de svære spørgsmål om el-ladestanderstrategier/-planer og udbud af el-ladestandere. Artiklen beskriver de udfordringer og perspektiver, WSP har udpeget i forbindelse med arbejdet med el-ladestandere. For at sikre, at el-ladestanderne er robuste, tilgængelige og attraktive at benytte – i dag såvel som i fremtiden – skal der inddrages flere perspektiver i planlægningen end blot en behovsanalyse og planlægning af placeringen af ladestanderne.

Danmark har ikke en national gåstrategi for de gående. Men i kommuneplaner og mobilitetsplaner er der ofte hensigtserklæringer og observationer omkring fodgængere, fx at fodgængere skal sikres gode forhold, at gang er en sund transportform, og at mange rejser starter til fods, hvad enten det er ud til bilen, til cyklen, til bussen eller til og fra toget på vej til arbejde, studie- eller fritidsformål. Men hvis der skal laves en national gåstrategi, er der så inspiration at hente internationalt?

Begrænsning af biltrafikken skaber et byrum, der er mere attraktivt at færdes i som blød trafikant – til fordel for menneskets fysiske og mentale sundhed. Artiklen stiller skarpt på bilfri bymidter gennem eksempler fra Ærøskøbing og Odense. I disse byer skabes der med forskellige udgangspunkter og greb attraktive bymidter og færdselsarealer for bløde trafikanter. Artiklen belyser også, hvordan byens indretning kan evalueres ud fra Healthy Streets-konceptet.

For at understøtte skiftet til mere klimavenlige transportformer – såsom cyklen og kollektiv transport – skal der tænkes i løsninger, der gør de klimavenlige transportformer mulige og attraktive som alternativ til bilen. I denne artikel beskrives, hvordan Bornholms Regionskommune og Ballerup Kommune arbejder med at gøre cykling mere attraktivt – hvor Bornholm er i stadiet med at udarbejde en handleplan for tiltag, og Ballerup arbejder meget konkret med tiltag inden for fysisk udformning.

I forbindelse med trafiksikkerhedsby Esbjerg er der stort fokus på at inddrage byens borgere i at finde frem til de bedste og mest effektive løsninger. Borgerinddragelsen er sket på flere platforme, dels ved møder af traditionel karakter samt inddragelse og debat via sociale medier, dels igennem et innovativt projekt med tre udvalgte ungdomsuddannelser.

Horsens Kommune har nu gennem de sidste 4 år opnået støtte fra statens pulje til mere cykeltrafik og investerer dermed i alt knap 40 mio. kr. i cykelfremme. Der er gennemført en række projekter som en del af et vidt omspændende cykelbyprojekt, der har budt på alt fra konkrete cykelstiprojekter til cykelkampagner, servicefunktioner for cyklister og sikring af skoleveje både i og uden for Horsens.

Randers Kommune har opnået, hvad mange drømmer om, at få andelen af borgere, der cykler, til at stige – og det endda markant. 44% flere af de korte ture sker på cykel, og det har resulteret i en titel som årets cykelkommune i 2013. En helhedsorienteret tilgang til cykelplanlægningen i nogle specifikke områder af byen har sammen med en massiv kommunikationsindsats gjort udslaget. Kommunen har fortalt om både stort og småt, og har andre sat initiativer i gang, har kommunen også formidlet det. Det har betydet, at borgerne cykler mere og er mere tilfredse.

Assens Kommune ser flere muligheder for med fordel at skabe en bedre vejforbindelse mellem den sydlige del af kommunen og motorvejen samt Odense. Behovet for en bedre infrastruktur til Assens er længe blevet omtalt og nævnes også jævnligt i medierne. Derfor godkendte Assens Kommunes byråd 19. december 2012 et kommissorium for arbejdet med analyse af transportmuligheder i Assens Kommune. Et af kommissoriets punkter var: Analyse af de overordnede vejforbindelser.