Restriktionerne som følge af COVID-19 pandemien medførte store ændringer i danskernes trafikvaner og trafikforbrug. Denne artikel belyser trafikkens udvikling indenlands og ved grænserne i perioden januar til august 2020 for motorkøretøjer og cykler. Den reducerede trafik betød blandt andet også mindre trængsel og kortere rejsetid, hvilket beskrives sidst i artiklen.

Trafikanters primære opgav, når de færdes på vejnettet, er ”kørselsopgaven” (the driving task) – dvs. det at styre og navigere samt løbende at træffe beslutninger om korrektioner fx bremse, dreje etc. For at løse denne opgave benytter vi vores sanser, hvoraf langt den vigtigste er synssansen. Men hvad kigger trafikanterne egentlig på? Hvilke elementer i vejmiljøet er vigtige i forhold til den visuelle adfærd og den aktuelle køreopgave? Og hvad sker der, når vi bliver visuelt distraheret og bruger tid på at kigge på noget andet end det, som er vigtigt for selve køreopgaven? Nærværende artikel giver en række illustrative eksempler på, hvordan eye tracking kan bruges til at vurdere den visuelle adfærd.

LED-lysteknikken har medført, at udviklingen i brug af LED-lysreklamer langs vejene er accelereret i de seneste år. Med den nye type LED-lysreklamer vises nu både skiftende farvereklamer og levende billeder i stor størrelse. Teknikken udnyttes helt bevidst med det formål at indfange trafikanternes opmærksomhed. En ny undersøgelse viser, at trafikanternes visuelle opmærksomhed påvirkes og medfører negative konsekvenser for trafiksikkerheden.

Cyklisters hastigheder og placering på cykelstier er observeret på 8 cykelstier med forskellige bredder. Data er anvendt til at beregne kapaciteten på en 2-sporet cykelsti og give anbefalinger til stibredder.

Vejdirektoratet har med hjælp fra Trafitec udarbejdet en ny håndbog i trafiksikkerhedsberegninger og ulykkesbekæmpelse. Håndbogen samler den eksisterende viden om systematisk ulykkesbekæmpelse med vejtekniske tiltag. Målgruppen for håndbogen er fagfolk, der arbejder med trafiksikkerhed i kommuner og i Vejdirektoratet samt hos rådgivere.

Hvordan påvirkes hastighedsadfærden ved forskellige typer af hastighedsdæmpende foranstaltninger etableret op til et vejarbejde på motorvej? Artiklen beskriver effekten af forskellige idéer, der er blevet testet og evalueret.

I 2007 etablerede Vejdirektoratet afstandsmærker på fem motorvejsstrækninger for at få trafikanter til at holde større afstand. Afstandsmærkerne har stadig en effekt tre år efter. En ny evaluering viser, at antallet af biler med meget kort afstand til den forankørende er reduceret med 5% i forhold til, hvis der ikke var malet afstandsmærker på motorvejene. Effekten svarer til ⅔ af den effekt Vejdirektoratet målte 1-2 måneder efter, at afstandsmærkerne blev malet på vejene.

Ved brug af køresimulator og eyetracker er samspillet mellem indkørende bilister og cirkulerende cyklister i byrundkørsler med forskellige designs undersøgt. Undersøgelsen viser, at der er forskel på trafikanternes adfærd set i forhold til design og oversigtsforhold.

Hvordan ser ulykkesbilledet og ulykkesrisikoen ud i kompakte toplanskryds – de såkaldte hankeanlæg? Er der nogen udformninger af hankeanlæg, der sikkerhedsmæssigt fungerer bedre end andre? Hvordan vejvises der i relation til hankeanlæg, og findes der sammenhænge mellem visse ulykkestyper og anlæggenes vejvisning og udformning? Disse spørgsmål søges besvaret i en analyse, som Trafitec har gennemført for Vejdirektoratet.