I denne artikel giver vi en kort historisk gennemgang af Vejforum i 20 år. Hvad har Vejforum handlet om, hvor mange har deltaget, og hvor er Vejforum på vej hen?

Færdselssikkerhedskommissionen er ved at formulere en handlingsplan for 2013 - 2020 med det mål at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne fra 2010 til 2020. Handlingsplanen lister over 70 tiltag, der retter sig mod 10 sikkerhedsproblemer, som vedrører trafikantadfærd, udsatte trafikantgrupper og særligt alvorlige ulykkestyper.

EU formulerede i 2010 et mål om halvering af antallet af trafikdræbte frem til 2020, baseret på antallet af dræbte i 2010. Dette vil i Danmark betyde, at vi skal under 127 dræbte i 2020. På baggrund af viden fra ulykkesstatistikken og den udvidede dødsulykkesstatistik vurderes mulighederne for at nå dette mål. Det er muligt!

Data om trafikulykkerne er grundlaget for arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden på vores veje. Vi skal vide mest muligt om, hvilke trafikanter og i hvilke situationer de bliver involveret i ulykker. For at forbedre vejnettet skal vi have præcis viden om, hvor og hvordan ulykken er sket. Kommunal- og politireformerne har medført ændringer i arbejdsgangene i den officielle ulykkesstatistik, der er baseret på indberetninger fra politiet. Der arbejdes samtidig på at udbygge statistikgrundlaget med data fra skadestuerne.

Trafiksikkerhed er et af temaerne i denne udgave af vejtidsskriftet. Fra forskellige vinkler beskrives metoder og viden om, hvorledes vi skaber større sikkerhed på vejene. Udviklingen i trafiksikkerheden er for tiden en meget positiv historie. Det er ikke kun i Danmark, vi ser denne positive udvikling, men det går særligt godt i Danmark. Kan denne udvikling fortsætte? For at svare herpå vil jeg først give nogle bud på, hvorfor det går så positivt: 1. Det er fordi vi har en plan og et mål 2. Det er fordi trafikanterne har skiftet holdning og ændret adfærd 3. Det er fordi bilteknikken har udviklet sig 4. Det er fordi vejene er blevet sikrere 5. Det er fordi vi målrettet har strammet lovgivningen og kontrollen. Færdselssikkerhedskommissionen formulerede i 2000 nogle klare mål og handlinger. Alle amter og mange kommuner har formuleret tilsvarende planer og mål. Der har på denne måde været en bred politisk og folkelig opbakning til gennemførelsen af de trafiksikkerhedspolitiske tiltag. Den folkelige opbakning er blevet inspireret af en aktiv og forstående presse. Aviser og æterbårne medier har taget trafiksikkerhedsproblematikken til sig. For ti år siden var det voldsomme ulykkesbeskrivelser og kritik af myndighederne, der prægede aviser, radio og TV. I dag går journalisterne bag historierne og viderebringer vores bud på de ofte mange faktorer, der ligger bag ulykkerne. Medierne bringer budskabet om, at det ofte er trafikanterne selv, der står bag de fleste ulykkesfaktorer. Medierne og de målrettede kampagner præger holdningen hos trafikanterne. Vi kan især se det på det dalende antal af spritulykker, den øgede brug af sikkerhedssele og den lavere hastighed. Bilerne er også blevet sikrere både at køre i og med hensyn til at beskytte trafikanten, når ulykken indtræffer. Nye biler bygges i dag med kollisionszoner og en sikker kabine, der er udstyret med airbag både forfra og på siden af trafikanterne. Alle biler er i dag udstyret med ABS-bremser, og et stigende antal er udstyret med ESP, Elektronisk Stabilitets Program, der hjælper trafikanten med at rette bilen op, når det er ved at gå galt. Vi, der arbejder i vejsektoren, har også en god del af æren for udviklingen. Systematisk sort-plet arbejde, trafiksikkerhedsrevisioner og sikkerhedsfremmende trafiksaneringer er med til både at gøre vejen ”selvforklarende”, så trafikanten bliver hjulpet i sin kørsel og ”tilgivende”, når ulykken sker. Alene antallet af nye rundkørsler vidner om vejteknikkernes positive fremfærd. Endelig må vi konstatere, at kampagner, viden og teknik ikke er nok. Der skal også strammere lovgivning og opfølgende politimæssig kontrol til for at sikre den positive udvikling. Dette kan vi se, når det drejer sig om reduktion af spirituskørsel og tilpasning af hastighederne til hastighedsgrænserne. Efterårets positive erfaringer med strengere straffe for spritkørsel og indførelsen af klip i kørekortet er de sidste positive erfaringer på, at pisk ofte er bedre en gulerod! Jeg tror, at den positive udvikling vil fortsætte, fordi de nævnte 5 årsager til den positive udvikling ikke er opbrugt. Lige nu står vi over for en stor udfordring – kommunalreformen. Den stiller krav om, at vi opfører os fornuftigt, både når vi organiserer de fremtidige vejbestyrelser, når vi flytter ansvar og ressourcer, og når vi etablerer de nye samarbejdsorganer. Det er vigtigt, at vi sikrer, at der fortsat er stærke aktører, som har vilje og ressourcer til at fortsætte udviklingen.

Ulykker, hvor højresvingende lastbiler rammer ligeudkørende cyklister, er ofte voldsomme over for cyklisterne. Mange vidner får desuden en meget ubehagelig oplevelse. Der er derfor kommet berettiget fokus på denne ulykkestype. 1. oktober 2004 blev der stillet krav om en forbedret spejlløsning i lastbilerne. Da der efter flere alvorlige ulykker blev rejst tvivl om løsningen har Transportministeren bedt Havarikommissionen for Vejtrafikulykker om at analysere ulykkestypen og fremkomme med forslag til reduktion af ulykkerne.

I efteråret 2004 har Vejdirektoratet gennemført et ”roadshow” med henblik på at forbedre uheldsstatistiksystemet. Roadshowet har omfattet 7 seminarer med deltagelse af 416 politi-, amts- og kommunefolk, der til daglig arbejder med statistikken. På seminarerne fremkom mere end 400 konkret formulerede forslag. Topscorerne var forbedringer af stedfæstelsen af uheldene, bedre vejledning til politifolkene og justeringsønsker til politiets system, POLSAS. Trafikuheldsstatistikudvalget, TUSU, arbejder nu med at prioritere de gode forslag og gennemføre ændringerne.

Som teknikere møder vi oftere og oftere kravet om korrekte data og eksakt viden om det, vi arbejder med. Når vi skal møde dette stigende krav, skal vi standardisere yderligere og kvalificere adgangen til data og viden. Det er en omfattende opgave, som kun kan løses gennem samarbejde i sektoren. Den fælles vejportal er svaret!

Havde det været under en tidligere regering, ville budskabet måske være, at ”det går ufatteligt godt”. For de øjeblikkelige tal for dræbte og alvorligt tilskadekomne ligger under de generelle mål og alle delmål i Færdselssikkerhedskommis-sionens målsætning. Men i denne branche går det ikke godt, så længe der dræbes og kvæstes personer i den danske tra-fik, uanset at vi ligger godt i forhold til målsætningen. Vi skal videre ned. For at opnå dette kræver det en indsats fra mange sider. Vejmyndighederne skal sikre, at vejene er udformet, så de ud-over optimal fremkommelighed også sikrer en optimal trafiksikkerhed. Især skal den enkelte trafikant leve op til sit an-svar. Husk sikkerhedsselen så du ikke bliver slået ihjel, hvis du kommer ud for en ulykke. Husk ikke at køre for hur-tigt. Høje hastigheder øger alt andet lige risikoen for alvorlige skader. Husk at alkohol og kørsel er en farlig cocktail. Tre forhold, der kan synes selvfølgelige, men hver dag koster liv og lemmer, når man glemmer de simple regler. Når vi i dag skal vurdere udviklingen i trafiksikkerheden, baserer vi os på politiets informationer. Dette er den eneste entydige, landsdækkende information. Fra de skadestuer, hvor der i dag sker en udvidet registrering i forbindelse med trafikulykker, ved vi, at politiets registreringer kun er toppen af isbjerget. Især ulykker med lette trafikanter, specielt cyklister, kommer ikke ofte nok til politiets kendskab. Det er derfor positivt, at der på flere sygehuse arbejdes med at kombinere informationerne endnu bedre fra politiet, vejmyndighederne og skadestuerne. Målet må være at etablere et landsdækkende system. En yderligere mulighed for at skabe et samlet billede ligger i også at inddrage de informationer, som Bilinspektionen indsamler i forbindelse med trafikulykker. Det vil typisk kun være de alvorligste ulykker, de kommer ud til, men det vil kunne give et godt supplement på køretøjssiden. Jeg har med stor interesse læst den første rapport fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, der netop er baseret på en meget tilbundsgående sammenstilling af viden fra politi, bilinspektører, hospitaler og vejmyndigheder. Første tema handlede om eneulykker med unge trafikanter. Det næste tema er motorvejsulykker. Jeg glæder mig over resultater, der kan medføre endnu bedre trafiksikkerhed på vore veje. I Færdselssikkerhedskommissionen modtager vi cirka en gang i kvartalet en oversigt over, hvordan udviklingen i trafiksikkerheden er i forhold til målsætningen. Oversigten viser – ud over den generelle udvikling – udviklingen i forhold til de særlige indsatsområder. Der er dog et indsatsområde, nemlig hastighed, som stadig ikke indgår. Alle ved, at hastighed er en væsentlig faktor i mange ulykker, om ikke for deres opståen, så for konsekvensen. Baggrunden for, at der ikke kan vises noget om udviklingen i forhold til hastigheder, synes at være, at der i politiets indberetninger for ofte mangler information om en skønnet hastighed. Det er vigtigt at slå fast, at statistikdelen af ulyk-kesregistreringen intet har at gøre med de juridiske aspekter ved en trafikulykke. Man kan altså godt foretage et hastig-hedsskøn uden at skulle forfølge det i selve rapporten. Jeg vil foreslå, at dette tages med i den kommende justering af uheldsstatistiksystemet, som netop er under omlægning til et mere direkte samspil mellem politi og vejmyndighed. Det er mit håb, at hastighedsinformationerne efterhånden bliver så fyldestgørende, at også dette aspekt kan indgå i opfølgningen på målsætningen. Et er data. Gode, pålidelige og tilgængelige data er vigtige, hvis man skal handle. Noget andet er handling. Det er vigtigt, at de enkelte vejmyndigheder anvender ulykkesdata til en målrettet indsats, enten mod ulykkesbelastede steder på vejnettet, eller mere generelt i kampagner og lignende. I den forbindelse bør også politiet inddrages, så de kan se, at de-res informationer bruges og gør nytte.

I fremtiden vil vi kræve og opleve øget integration mellem systemerne samt mellem brug og ajourføring af data og vi-den. Sammenhæng og integration er nøgleordene i digital forvaltning.