I denne artikel undersøges, hvordan COVID-19-pandemien har påvirket brugen af kollektiv transport i Storkøbenhavn gennem en toårig periode i årene 2020-21 ved brug af data fra Transportvaneundersøgelsen og Rejsekort. Analysen omfatter ændringer i de samlede passagertal fordelt over tid og sted, samt hvordan forskellige passagertyper ændrede brugen undervejs gennem perioden. Specielt fandt studiet, at det generelle fald i passagertal dækker over, at passagerer skiftede til mindre frekvente rejsemønstre.

I denne artikel undersøges det, hvordan sporarbejder påvirker passagerernes rejsemønstre, efter sporarbejdet slutter. Der tages udgangspunkt i den tre måneder lange sporlukning på Frederikssundsbanen i 2018. Ved hjælp af data fra Rejsekortet analyseres, hvordan sporarbejdet har påvirket forskellige passagergrupper. Analysen viser, at især pendlerne påvirkes negativt af sporarbejdet, og dette kan give værdifuld viden i forhold til planlægningen af de mange store sporarbejder på jernbanen i de kommende år.

I denne artikel undersøges, hvorledes passagerventetider afhænger af køreplanstype samt frekvens. Baseret på et stort antal observationer fra Rejsekortet fandt vi, at mange passagerer aktivt planlægger deres ankomst til stationen for derved at nedbringe deres ventetid - selv ved meget høj frekvens såsom 5-minutters drift. Resultaterne understreger vigtigheden i at offentliggøre nøjagtige og opdaterede køreplaner til passagererne, idet de derved kan spare tid ved at planlægge ankomsten.

Igennem de senere år har mange lande og regioner udviklet nationale og regionale modeller for at understøtte transportpolitiske beslutninger. Organiseringen af modellerne rummer en række udfordringer, som knytter sig til det faglige niveau i udviklingsfasen, videreførelse af faglige kompetencer, etablering af standardiserede beregningsmiljøer, udveksling og opdatering af data, åbenhed og dokumentation samt bevarelse af armslængdeprincippet mellem modeludviklere og aftagere af prognoser. Artiklen giver et overblik over, hvordan arbejdet med den Danske Landstrafikmodel er organiseret, og hvordan arbejdet med lignende modeller i udlandet er organiseret.

Mange byer investerer i at forbedre transportnettet, så det bedre tilgodeser cyklister. Cykeltransport indgår imidlertid fortsat meget forsimplet i de fleste transportmodeller. Så der er ikke samme grundige grundlag for at vurdere cykelprojekter, som der er for vej og kollektiv trafik. På DTU arbejder vi derfor på at forbedre rutevalgsmodeller for cyklister, så de bl.a. kan tage højde for stigninger, omgivelser og stitype samt cyklisters individuelle præferencer.

Den danske landstrafikmodel frigives i løbet af efteråret 2018 i en version 2.0 og forventes fortsat i de kommende år at spille en central rolle i planlægningen af den danske infrastruktur. Modellen er resultatet af et komplekst storskalaprojekt med involvering af en lang række forskere, modeludviklere, planlæggere, dataspecialister og softwareudviklere. Modellen anvendes til at regne på effekter af større transportprojekter og vil gennem en kobling til den samfundsøkonomiske evalueringsmodel TERESA understøtte evidensbaserede, transportpolitiske beslutninger. Artiklen giver et overblik over modellens input og output-data, de forskellige modelkomponenter og deres indbyrdes sammenhæng.

Det kan være svært at overskue konsekvenserne af et givet trafikprojekt, og mange interessenter kan have forskellige prioriteringer og ønsker. Derfor er trafikmodeller et nyttigt værktøj til at konsekvensvurdere effekterne af nye projekter. Ofte indgår trafikmodeller i debatten for og imod et bestemt projekt, og de er der ofte nyttige til at tilbagevise ønsketænkning og projekter, der ikke er samfundsøkonomisk rentable. Men modeller kan også benyttes til at sammenligne linjeføringer, så man får størst nytte af investeringen, og de kan benyttes til at dimensionere det enkelte projekt, så man ikke efter en kort årrække står over for en kostbar udvidelse – eller modsat – at man har investeret i overflødig kapacitet årtier ud i fremtiden. Der har over de sidste årtier været en betydelig metodisk udvikling af state-of-the-art inden for trafikmodeller, så de beskriver adfærd mere realistisk, er teoretisk konsistente, benytter mere effektive løsningsalgoritmer, og bygger på geografiske informationssystemer og dataplatforme, der gør det lettere at redigere input og validere output. Dertil kommer at udviklingen af computerkraft og nye datakilder muliggør at langt større og samtidigt mere detaljerede modeller kan bringes i anvendelse. Sidst men ikke mindst giver moderne software muligheder for at visualiseret resultater af modeller, så de er lettere at formidle. UNITE projektet undersøgte danske trafikmodelprognoser og sammenholdt disse med faktisk observeret trafik efter åbning for alle de danske projekter vi kunne finde dokumentation for siden 1960. Især inden for det sidste årti er prognoserne blevet mere sikre. Særligt inden for vejtrafik. Samtidigt kan man se, at der, hvor der benyttes mere avancerede modeller, er prognoserne også mere sikre. Det er glædeligt, og som artiklerne i dette nummer af Trafik & Veje viser, sker der løbende forbedringer af danske trafikmodeller. Der er dog stadigt mange forbedringsmuligheder, eksempelvis er OTM modellen langt mere avanceret end de øvrige regionale modeller i Danmark. Samtidigt er der identificeret udbygningsmuligheder i Landstrafikmodellen. På det regionale og lokale niveau er der også potentiale for at understøtte trafikplanlægningen med mere detaljerede trafikmodeller, end vi har i dag, eksempelvis så nye cykelprojekter prioriteres der, hvor de har størst efterspørgselseffekt. Og aktivitets- og individbaserede modeller muliggør en mere detaljeret beskrivelse af husstandes efterspørgsel efter transport. ACTUM projektet har forskningsmæssigt demonstreret dette for Hovedstadsområdet. Prognoser med trafikmodeller bliver aldrig bedre end de baggrundsforudsætninger man lægger ind i dem. Landstrafikmodellen undervurderede f.eks. trafikudviklingen på E45 ved Århus fra 2010 til 2015. Det skyldes primært, at Folketinget efterfølgende ændrede bilbeskatningen af ”mikrobiler”, så der kom en større vækst i bilejerskab end forudsat, samt at væksten i arbejdspladser og befolkning i regionen var større end de officielle prognoser. Nye beregninger med justerede baggrundsforudsætninger har efterfølgende vist, at modellen kunne forudse udviklingen langt bedre med de rette inputforudsætninger. Det kalder på mere konsekvente følsomhedsberegninger for modellernes input, når man bruger dem til beslutningsstøtte. Dernæst bør man mere konsekvent gøre rede for modellernes usikkerheder som anbefalet i UNITE-projektet. Trafikmodeller benyttes i dag primært til at understøtte beslutninger om nye anlægsprojekter. Men inden for kollektiv trafik er der også et stort potentiale for at underbygge køreplanlægning af såvel tog- som bustrafik. Dette kan også lede til omlægninger af busnettet samt ændringer af køreplaner, der i højere grad tilfredsstiller efterspørgslen. IPTOP projektet viser, at dette kan resultere i store fordele for passager i form af reduceret skifte- og ventetid, og generelt kortere rejsetid inden for de samme – eller lavere – driftsomkostninger. Man vil dermed med mere detaljerede og forbedrede modeller kunne få et mere robust samspil mellem de kommunale bestillere og trafikselskaberne, så man ikke står med lavere passagermængder og færre billetindtægter, og dermed efterregninger. Dette vil lede til en højere grad af passagerorienteret planlægning som i sidste ende kan have betydning for den overordnede efterspørgsel. På længere sigt vil trafikmodeller kunne benyttes til mere operationel planlægning, såfremt de bliver i stand til at foretage hurtige pålidelige korttidsprognoser. Det kan f.eks. være i relation til trafikstyring og samlet optimering af lyssignaler i vejnettet, eller til realtidsinformation og køreplansjusteringer, ved forsinkelser i den kollektive trafik.

Fremtidens Intelligente Transportsystemer bliver baseret på store og åbne data på tværs af transportformer og beslutningsplatforme. Men hvor stort er potentialet for at bruge Big Data i Transport?

Drivkræfter og begrænsninger i transportudviklingen – bidrag til klimaforandringer Hvilke drivkræfter ligger bag transportudviklingen, hvilke begrænsninger er der for denne udvikling, og hvordan kan fortsat økonomisk vækst forenes med en reduktion af transportsektorens udslip af drivhusgasser? Et nyt projekt på DTU Transport sætter fokus på disse spørgsmål. Usikkerheder i vurderinger af transportprojekter Den offentlige sektor investerer meget store beløb i transportsektoren. Usikkerheder i trafikprognoser og anlægsoverslag kan derfor få store konsekvenser. Et nyt projekt på DTU Transport vil sikre et forbedret beslutningsgrundlag

Regeringen lægger i sin nye plan ’Bæredygtig transport – bedre infrastruktur’ op til, at der skal udvikles en landstrafikmodel for Danmark, så beslutningsgrundlaget for den fremtidige transportpolitik styrkes. Med udgangspunkt i danske behov og ønsker skitserer artiklen en mulig udformning af et dansk modelsystem.