Når man i projekteringssammenhæng søger retningslinjer for lidt mere ”eksotiske” løsninger, er der sjældent megen hjælp at hente i det gældende regelsæt, og man må da ty til udenlandske forskrifter med al den usikkerhed, det giver med hensyn til validiteten under danske klimaforhold. Det behøvede imidlertid ikke at være sådan. De seneste 20 år har budt på mange tilløb til etablering af holdbar viden om de mere utraditionelle belægningsløsninger, men for det meste har der manglet det lange, seje træk, der skal til for at dokumentere resultaterne på et niveau, hvor de kan indgå i for eksempel vejregelarbejdet. I artiklen omtales en række ufuldendte værker, der med en passende vilje og ressourcetildeling kunne give væsentlige bidrag til fremme af belægningsteknologien.