DTU Transport har i to projekter kvantificeret effekten af bilers aktive og passive sikkerhedsudstyr. Som eksempel på aktivt sikkerhedsudstyr er effekten af elektronisk stabilitetskontrol (ESC) beregnet; passivt sikkerhedsudstyr er analyseret samlet gennem en klarlægning af den statistiske sammenhæng mellem alvorligheden af et færdselsuheld, givet at uheldet er sket, og bilens årgang.

Alkohol er væsentlig hyppigere til stede hos alvorligt tilskadekomne bilister end misbrugs- og lægemiddelstoffer, hvorimod forekomsten hos bilister i trafikken er ligeligt delt mellem alkohol og andre stoffer. Højeste risiko for alvorlige personskadeuheld findes hos bilister, der kører med ulovlige alkoholpromiller.

I Danmark bliver 300-400 trafikanter dræbt i trafikken hvert år. Det skønnes, at en fjerdedel af disse kunne have reddet livet, hvis der ikke blev kørt spirituskørsel. At køre med spiritus i blodet, er åbenlyst risikabelt. Dels er ens reaktionstid forøget, når man har indtaget alkohol, og dels er ens dømmekraft svækket, så man kan have vanskeligt ved at vurdere det, der sker i trafikken. Det samme gælder i forskelligt omfang ved at køre med stoffer i blodet, det vil sige medicin og narkotika. Blot ved vi langt mindre om ved hvilke koncentrationer af disse stoffer, køreevnen svækkes. Kørsel med stoffer og alkohol i blodet er selvfølgelig ikke kun et dansk problem. Derfor er DTU Transport gået sammen med 36 organisationer og institutter over hele Europa i et EU-finansieret samarbejde om alkohol og stoffer i trafikken.

Viden om risiko ved at færdes i vejtrafikken er et vigtigt værktøj, både når der skal planlægges vigtige indsatsområder, og når effekten af indsatserne skal måles. Risiko i trafikken kan måles som personskader pr. enhed, der f.eks. kan være kilometer. Egenrisikoen, der er baseret på dræbte og alvorligt skadede i færdselsuheld i forhold til kørte kilometer, er af denne type og er beskrevet i det følgende.