Anton Iversen, afdelingsingeniør og chefkonsulent, Aarhus Kommune, er død 63 år. Anton var håndværker af grunduddannelse, men tog senere civilingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet, hvor han også blev undervisningsassistent. I 1987 blev han ansat i Aarhus Kommune og har siden sat utallige spor i den aarhusianske trafikplanlægning - ikke mindst når det drejede sig om de store og komplicerede sager. I 2001 blev han ansat som afdelingsingeniør i trafikplanlægning. Anton gjorde ikke meget væsen af sig, men man var ikke i tvivl om hans faglige dybde. Man kunne derfor være sikker på, at det, der kom fra hans hånd, var i orden og af høj kvalitet. Det gjaldt de tekniske løsninger, det gjaldt hans mange velformulerede notater og indstillinger til byrådet, det gjaldt de fyldige rapporter om de store planløsninger gennem årene. Trafikplanlægning er i sin natur trafikpolitik lige ned til de enkelte sekunder i signalanlæggene, hvor tiden prioriteres mellem biler, busser, cyklister og fodgængere. Anton var yderst bevidst om sin embedsmandsrolle i den forbindelse. Byrådet beslutter. Embedsmanden kommer med kvalificerede oplæg. Selvom han havde sine egne personlige holdninger til de trafikale løsninger, havde han stor respekt for demokratiet. I sit indre kunne han dog være ærgerlig over, hvis der blev valgt andre løsninger end dem, han kunne anbefale. Hans rolige og afbalancerede sind var ham til stor hjælp i de situationer. Hans stædighed gjorde, at han ikke gav op lige med det samme. Hans store faglighed kombineret med samarbejdsvilje og ordentlighed gjorde, at de beslutningsoplæg, han producerede til Byrådet og Teknisk Udvalg, var af høj kvalitet. Af store planlægningsopgaver, som han var dybt involveret i, skal nævnes Infrastrukturudvalgets rapport fra 2000. Infrastrukturudvalget blev nedsat af stat, amt og kommune, og udbyttet var en konkret handlingsplan, hvorefter store vejanlæg som f.eks. Søften-Skødstrup motorvejen, Genvejen, udbygning af Åhavevej-Marselis Boulevard, Grenaavejen på en bro over jernbanen blev bygget i årene herefter. Anton var også dybt involveret i masterplanen for Aarhus Havn, midtbytrafikplanen og parkeringspolitikken. Han nåede at være med til at færdiggøre planlægningsarbejdet omkring den store vej fra Bering til Beder i den sydlige bydel. Dertil kommer en stor indsats i forhold til trafiksikkerhed særligt omkring skoler og planlægning for cyklister. Da jeg besøgte ham på hospitalet, vendte vi også letbanen. Han var på det tidspunkt bevidst om, at han ikke ville nå en tur med den. Typisk for hans positive sind sagde han: jo men jeg har fået en plads her ved vinduet, og der kan jeg se togene køre op og ned ad Nørrebrogade. Anton var en fantastisk kollega, som udover sin store faglighed besad gode menneskelige egenskaber som samarbejdsvilje, loyalitet, empati og humor. Anton var derfor en fornøjelse at være sammen med både fagligt og socialt, og han efterlader et stort savn hos kollegerne i Aarhus.

Strukturreformen har givet både kommunerne og Vejdirektoratet nye udfordringer. I et samarbejde mellem de to vejbestyrelser skal vi sikre udvikling, ny viden og tilgængelighed til denne. Samtidig skal vi sammen med læreanstalterne have fokus på, at vejsektoren kan skabe attraktive arbejdspladser og dermed tiltrække nye medarbejdere.