Viser artikel 1-10 af 4 resultat(er)
Efterhånden som overbelastning af vejene, høje omkostninger og miljømæssige bekymringer gør det at eje egen bil i storbyerne til en stadigt mere frustrerende oplevelse, mens teknologien begynder at tilbyde mere attraktive alternativer, oplever vi en ændring fra individuelle transportmetoder til alternative mobilitetsløsninger, der forbruges i form af en serviceydelse.
Med deleøkonomiens indtog i vores hverdag har vi set disruption ramme sektorer, som gennem de sidste 100 år mere eller mindre var business as usual og som i dag har måttet redefinere forretningsstrategierne, da det pludseligt er blevet brugerne som bestemmer udviklingen af nye services. Vi har alle lært at bruge nye metoder, når vi bestiller rejser, booker hoteller, ser tv, hører musik og kommunikerer. Disruption har også ramt transportsektoren, og FIA har derfor analyseret, hvilket betydning det vil få for brugerne i de kommende år, og hvilke nye produkter vi kan forvente at se i vores daglige transportbehov. Vi har udarbejdet en 2030 strategisk plan, og den viser, vi må forvente store ændringer i forretningsmodellen selv for traditionsrige virksomheder og sektorer. Der vil ske store ændringer i mobilitetsektoren. MaaS, eller mobilitet som en service, er en af dem. Denne service gør det smartere for mange at købe transportydelser, når vi har brug for dem, end at eje. Bilejerskab giver ikke mening for et flertal af os som bor i byen og har et dyrt aktiv stående ubrugt det meste af tiden. MaaS er den digitale tids tilgang til nye transportprodukter og tilbyder en vifte af muligheder baseret på tid, pris, bekvemlighed, osv. De fleste af os har en smartphone, er altid online, og er klar til at modtage tilbud til vores behov lige nu, hvor vi er, og i forhold til hvor vi gerne vil hen. Nogle kalder det Spotify for mobilitet, adgang til det vi gerne vil bruge, men uden at vi behøver at have det stående til næste gang, vi skal bruge det. MaaS startede oprindeligt i Finland, hvor vi i de kommende måneder vil se de første tilbud ramme markedet. Men mange andre byer verden over ser også dette som en mulighed for at tilbyde en forbedret transportservice uden at skulle lave store infrastrukturinvesteringer, men i stedet gøre brug af en uudnyttet kapacitet i transportsektoren. Hovedprincippet i MaaS er, at transportbrugerne skal kunne købe en service, så de kommer fra A til B på en bekvem måde ud fra de behov, de har her og nu. Det kan være med offentlig transport, delebiler, samkørsel, taxi, eller delecykel. Maas kan opnå dette ved at aggregere forskellige tilbud på markedet og give adgang gennem en enkelt app. Ideen er, at forbrugerne på sigt kan købe en månedlig pakke, der passer bedst til deres individuelle behov. Et personligt rejseplanlægningsværktøj skal så rådgive forbrugerne i, hvad der er smartest på et givent tidspunkt. Næste skridt vil så blive at tilbyde kunden, at de kan bruge samme service, når de rejser i andre lande. I vores branche har vi i mange år tilbudt bilejere, at de kan være dækket af vores service, når de rejser i udlandet, men at opnå dette er ikke så let, som det lyder, hvis man skal forhandle en lang række aftaler på plads ud over Europa. Netop derfor er FIA’s deltagelse i Maas interessant, fordi vi allerede idag dækker hele Europa og har 37 mio medlemmer i vores automobilklubber. Vores medlemmer har i dag transporttilbud, som indgår i den samlede MaaS pakke såsom samkørselordninger, biludlejning, betalingssystemer, trafikinformationsservice og vejhjælp. Men ingen sektor kan udvikle MaaS alene. Det nødvendiggør, at sektorer, som måske ser sig som konkurrenter, skal mødes ved forhandlingsbordet og sælge ud af en del af den eksisterende forretningmodel for til gengæld at få adgang til et nyt marked, som de i dag ikke har del i. Det vil først og fremmest være forbrugerne, der vil få glæde af MaaS, men det vil også være samfundet som helhed og de virksomheder, som får en bedre udnyttelse af det eksisterende materiel eller får åbnet for nye markeder. Der er stadigt en del arbejde endnu, før vi vil se fuldt integrerede løsninger på markedet, bl.a. fordi man i de fleste lande er nød til at lave ændringer i en ofte forældet lovgivning på transportområdet. I Finland har man taget de første skridt og udarbejdet en ny transportlov, som gør det muligt at sælge transport på en ny måde om det er taxikørsel, offentlig transport eller delebiler. FIA er medstifter af en ny organisation under navnet MaaS Alliance, som skal se på nogle af de juridiske og organisatoriske udfordringer, som MaaS har, og som skal løses, før vi får kommercielle produkter lanceret. Vi startede dette samarbejde i oktober 2015 og havde inden for nogle uger allerede interessetilkendegivelser fra mere end 100 organisationer globalt. Vores interesse i dette arbejde vil primært være at definere de retningslinjer, som skal sikre, at forbrugernes interesser bliver varetaget i forbindelse med de lovgivningsændringer, der skal bane vejen for udviklingen af nye tilbud. Hvis MaaS bliver den succes, som vi forventer, så vil det højst sandsynligt ændre meget på vores eksisterende forretningsmodel, som i dag er baseret på at eje. Forbrugerne er klar til denne omstilling. Musik, tv, presse, telekommunikation, banksektoren og rejsebranchen har startet denne omstilling, og nu er det så nået til os i transportbranchen, hvor det langt fra vil blive business as usual i de kommende år. Vi har så valgt at sætte os bag rattet i processen.
Anvendelse af Intelligente Transport Systemer (ITS) i vore biler har udviklet sig meget i de seneste 10 år. Vi er under stor påvirkning af Europæiske og nationale politikker, og virksomhedernes muligheder for at implementere nye ITS applikationer afhænger i høj grad af muligheden for internationalt udviklingssamarbejde. Denne udvikling er baggrunden for etablering af ERTICO for ca. 10 år siden. Organisationen omfatter nu 99 virksomheder og offentlige myndigheder fra hele Europa. Målsætningen for ERTICO er at gøre ITS til en del af den enkelte borgers daglige virke. Dette sker gennem Kommissionsfinansierede og egenfinansierede aktiviteter, hvor vi har forsøgt at skabe et samarbejde mellem de tekniske eksperter, industriledere og beslutningstagere i og uden for Europa. Resultatet er blevet løsning af en række grundlæggende problemer i ITS sektoren, som vi mener kun kan løses i fællesskab på tværs af virksomheds- og nationale interesser. ITS services kan ikke skabes uden en tæt dialog imellem industrisektoren og offentlige myndigheder, da der er tale om en teknologi, der skal servicere eksempelvis transportpolitiske tiltag eller styrke mobiliteten og infrastrukturudviklingen. Nogle af de væsentligste områder for udvikling ITS er . Integration af multimedia servicer for trafikinformationer . Automatiske alarmopkald fra køretøjer . Den digitale fartskriver . Dynamisk opdatering af digitale kort og sammenkobling til sikkerhedssystemer . Satellitpositionering . Udvikling af Galileo applikationer . Nye betalingssystemer i transportsektoren . Åben arkitektur for køretøjers telematiske platform . Hastighedsalarmering . Elektronisk ID for køretøjer . Internationalt samarbejde for ITS implementering og standardisering (for Kina, USA, Østeuropa, Sydamerika, etc.) Processen imod fuld integration af telematiske systemer, som forhåbentligt en dag vil være en naturlig del af vores hverdag, er langt fra simpel og uden forhindringer. Dette er den væsentligste grund til, at ERTICO har kunnet notere en stigende tilgang i de seneste år på trods af den ellers generelle afmatning i den internationale økonomi. Der vil altid være sektorer, hvor industrien vil udnytte egen teknologisk udvikling som et konkur-renceparameter, som det bl.a. til tider er tilfældet inden for bilindustrien, men samtidigt har industrien også set de økonomiske stordriftsfordele, som et samarbejde kan skabe. Vi har vænnet os til - takket være GSM - at vi kan tale i mobiltelefon uanset, hvor vi er på ferie i Europa, eller for den sags skyld i mit tilfælde når jeg rejser rundt i Kina. Men mon ikke også en dag vi vil kunne bruge vores integrerede "tag" i bilen, når vi kører igennem Europas betalingssystemer og kan få trafikoplysninger digitalt transmitteret til vores bil uanset, hvor vi er. Vi vil blive automatisk informeret om hastigheden på den pågældende vej, vil have en elektronisk ID for vores bil og være beskyttet af automatiske sikkerhedssystemer i en bil, der sender et nødopkald med bilens data og position, hvis det endeligt skulle gå galt. Når vi en dag har fået rimeligt styr på persontrafikkens implementering af ITS services, så kan vi fortsætte med kommercielle køretøjer og godstrafikken, som er et helt kapitel for sig med mindst lige så mange komplicerede forhindringer. I øjeblikket betragtes det ikke som et massemarked og har derfor ikke den kommercielle bevågenhed, som ofte er nødvendig for teknologisk implementering. Men det kræver endnu mange års internationalt samarbejde mellem industrien, forskningsinstitutioner og myndighederne, før vi er nået så langt - men uanset hvad, så vil ITS fortsat blive en større og større del af vores hverdag. Fra dansk side er Nordjyllands Amt og Vejdirektoratet aktive medlemmer af ERTICO.
