Viser artikel 1-10 af 22 resultat(er)

Det moderne motorvejslandskab – et samspil mellem mange aktører (Login)

Nutidens motorvej er ikke blot en del af den infrastruktur, der bringer os hurtigt og sikkert fra ét sted til et andet. En motorvej er heller ikke kun en forbindelse mellem byer i det åbne land. Den er i høj grad også en integreret del af de større sammenhængende byområder, og motorvejen er blevet en markant del af vores byer og landskab og vil præge landet og rejseoplevelsen i mange generationer. Blandt andet derfor er det vigtigt at skabe sammenhæng, helhed og god kvalitet i designet.

Forenkling, men samtidig større frihed (Login)

Vejdirektoratet har udarbejdet retningslinjer, som betyder, at udbud og indkøb af støjskærme bliver lettere og mere enkelt. Der er nu kun tre hovedtyper af støjskærme, men stadig mulighed for individuelle løsninger, som tager hensyn til såvel leverandører og vejmyndigheder som til vejens naboer.

Det nye landskab omkring motorvejen (Login)

Når vi bevæger os gennem landet på motorvejen, afhænger oplevelsen af landskabet af mange forskellige forhold. Der er skift mellem åbne strækninger med vidt udsyn og lukkede strækninger indrammet af beplantning eller erhvervsbebyggelse – eller lukkede, fordi der er opstillet støjskærme eller etableret støjvolde for at skærme naboerne mod trafikstøj. Disse forhold er på en gang med til at fortælle os, hvor på motorvejen man befinder sig, og de forskellige støjskærme eller støjvolde fortæller om de naboforhold, der findes det pågældende sted.

Støjskærmen på Lyngbyvejen - Arkitektoniske forhold og udformning (Login)

Vejdirektoratet har i mange år arbejdet bevidst på at danske vejanlæg skal være smukke og fremstå med gennemtænkte arkitektoniske løsninger. Støjskærme er bygværker, der fremstår med tydelige elementer i vejbilledet, og den markante synlighed i landskabet stiller store krav til udformning af skærmene. Støjskærme kan både fremhæve vejens linjeføring og understrege vejens rumlige forløb.

Parkér & Samkør pladser (Login)

Artiklen fortæller om begrebet ”Parkér & Samkør” og redegør for de tanker, Vejdirektoratet arbejder med ved design og funktion af Parkér & Samkør pladser. Resultatet kan blandt andet ses ved de pladser, der er anlagt i de seneste år ved nyere motorvejsanlæg. Samkørsel er godt for miljøet, transportprisen og trafikmængden – udfordringen er at få mange mennesker til at turde bruge det. Det stiller krav til den arkitektoniske omtanke og kvalitet. Parkér & Samkør pladser skal signalere overskuelighed, enkelhed, have en god funktionalitet og fremstå med arkitektonisk omtanke.

Vejprisen 2009 (Login)

Vejdirektoratet uddeler en gang årligt Vejprisen som et led i Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje. Når Vejdirektoratet uddeler en årlig vejpris, er det med det formål at sætte fokus på den måde, vi i Danmark vælger at indrette vejens rum på. De er f.eks. de elementer, vi bygger ind i vejen, den be-lysning vi vælger, livet der opstår omkring vejene, og den oplevelse vi som trafikanter får ved at bevæge os på vejen. Vejene og deres elementer er en dynamisk faktor, som nok er afledt af en samfundsmæssig udvikling – men som samtidig er med til at udvikle samfundet og sætte sit præg på dette. Vejprisjuryens medlemmer kan ses på www.vd.dk – juryen har netop haft møde for at diskutere årets tema for uddeling af Vejpris 2009. Tema for årets Vejpris 2009: DEN REKREATIVE VEJ Klassiske vejanlæg betragtes ofte som en teknisk installation, som derudover kan have arkitektoni-ske kvaliteter, men i det klassiske vejanlæg er funktionen alene knyttet til transport. Vejprisjuryen efterlyser gode eksempler på vejprojekter, hvor flere funktioner end kun det trans-portmæssige indgår. Der tænkes ikke på den egentlige gågade i byerne, men der tænkes på ”vejen i et bredere felt”. Det multifunktionelle vejanlæg, der skal fungere sammen med trafik. Eksempelvis tænkes på vejen i samspil med pladsdannelser, større og mindre sportsanlæg, leg, parkstrøg, men også andre funktioner. Der søges efter gode eksempler på vejen som en hybrid, det anlæg, hvor vejen indgår som en naturlig del af et område, men ikke virker som en barriere. Et pro-jekt, hvor det er åbenlyst, at der har været et godt fagligt tværsektorielt samspil. Der kan både være tale om et ombygget og renoveret anlæg, men også et nyt anlæg. Derfor søges fortrinsvis projekter, der enten er gennemførte eller er under etablering. Forslag bilagt materiale og begrundelse bedes sendt til juryens sekretariat Vejdirektoratet Att: Chefarkitekt Ulla Egebjerg Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K. hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes, tlf. 7244 3638 – e-mail: ue@vd.dk Frist for indkomne forslag er torsdag den 4. juni 2009

Vejprisen 2008 - Projekter med afsæt i helhedsorienteret planlægning (Login)

Når Vejdirektoratet uddeler en årlig vejpris som et led i Vejdirektoratets Strategi for Smukke Veje, er det med det formål at sætte fokus på den måde, vi i Danmark vælger at indrette vejen på. Det er eksempelvis de elementer vi bygger ind i vejen, den belysning vi vælger, livet der opstår omkring vejene, og den oplevelse vi får ved at bevæge os på vejen. Vejene og deres elementer er en dynamisk faktor, som nok er afledt af en samfundsmæssig udvikling – men som samtidig er med til at udvikle samfundet og sætte sit præg på dette.

Hvorfor Vejarkitektur? (Login)

Den stigende interesse for arkitektur er også nået til vejsektoren – det gælder både store og små vejanlæg. Ved årets Vejforum gennemgås et stort projekt, vejudvidelsen af Motorring 3 samt et mindre projekt, ombygningen af rute 26 ved Kongens Bro. Herudover introduceres Vejdirektoratets bogudgivelse fra foråret 2007, ”Smukke Veje – ABC i Vejarkitektur”, der gennemgår aktuelle projekter fra de seneste 5 års vejbyggeri.

Byen, Vejen og Landskabet - Nye visioner for det motorvejsnære landskab (Login)

Vejdirektoratet, Ålborg Universitet og Kgl. Veterinær Landbohøjskole har fået tildelt forskningsmidler (2,2 mio. kr.) af Fonden Real Dania, til forskningsprojektet ”Byen, Vejen og Landskabet”. Formålet med forskningsprojektet er, på baggrund af pendleranalyser, landskabs- og byanalyser, at udforme en rumlig strategi og vision for fremtidens planlægning af det danske motorvejsnet og dets møde med landskabet og byen.

Rundkørsler i nyt design (Login)

Rundkørsler er blevet et vigtigt element i vores moderne vejsystem. I de sidste 20 år er der udført et stort antal rundkørsler både i vores byer og i det åbne land. Rundkørsler giver en glidende trafikaf-vikling, men den vigtigste grund til populariteten er, at rundkørsler er meget effektive til at begrænse ulykker. På vejregelsiden er der gjort et stort arbejde for at udvikle rundkørslerne og anvise løs-ninger til endnu større sikkerhed.

SØG I ARTIKELARKIVET