Viser artikel 1-10 af 76 resultat(er)

Placering af signallanterner i lyskryds (Login)

Et nyt grundlag for beregning af trafiksignalers synlighed for bilister og cyklister er opstillet. Bilister i en tilfart kan maksimalt se primære signaler i krydsets forkant fra tre kørespor. Venstresvingende cyklister kan ikke se primære signaler. Bilister på vej frem mod kryds kan på grund af forankørende højt køretøj ikke se primære signaler i visse kryds. Derfor skal der i langt de fleste lyskryds opsættes sekundære signaler

Trafiksikkerhed på dobbeltrettede cykelstier i lyskryds og vejsti-kryds (Login)

Vi har set på ulykker på dobbeltrettede cykelstier i 90 lyskryds og 224 vejsti-kryds. Antallet af ulykker er tæt forbundet med antallet af motorkøretøjer, cykler og knallerter i kryds. I lyskryds stiger ulykkestallet med cirka 7 %, når stiens krydsningslængde hen over krydsbenet øges med en meter. I vejsti-kryds har vigepligtsforhold en afgørende betydning, da kryds, hvor stitrafikanter har ubetinget vigepligt, er fem gange mere sikre end kryds, hvor vejtrafikanter har ubetinget vigepligt.

Automatisk rødkørselskontrol (Login)

Omkring 15 % af alle ulykker sker i signalregulerede kryds, og næsten hver tredje ulykke i signalregulerede kryds skyldes rødkørsel. Automatisk rødkørselskontrol reducerer omfanget af rødkørsel og forbedrer trafiksikkerheden. Denne type kontrol er ret dyr, men kan være samfundsøkonomisk fordelagtig at etablere i områder med høj tæthed af signalregulerede kryds.

Vejadganges betydning for trafiksikkerheden (Login)

Nogle typer af vejadgange i åbent land har stor betydning for trafiksikkerheden. Særligt adgange til erhverv, tankanlæg, landbrugsejendomme og private fællesveje giver anledning til et forøget antal ulykker. Det er formentlig trafikmængden på adgangen, der er af afgørende betydning for trafiksikkerheden. Etablering af nye adgange eller ændring af eksisterende adgange til nye formål skal derfor overvejes grundigt, særligt langs de mest trafikerede veje

Håndbog om fysisk terrorsikring er fyldt med dilemmaer (Login)

Normalt kan håndbøger fra Vejregelgruppen "Udstyr for veje og bygværker" bruges som opslagsværker. Er du i tvivl, kan du slå op i håndbogen og være sikker på, at dit vejudstyr kan projekteres og opstilles i pagt med love, regler og fysiske fordringer. Sådan er det egentlig også med håndbogen om ”Fysisk terrorsikring af offentlige trafikarealer”, men her er der er plads til – og faktisk krav om – individuelle løsninger og kreativitet.

TEMA - Trafikafvikling, kapacitet og serviceniveau (Login)

Busstoppesteder og supercykelstier i Odense (Login)

Odense Kommune vil etablere supercykelstier på Hjallesevej-Odensevej-Svendborgvej fra Allégade i nord til Energivej i syd. Supercykelstierne skal være mindst 2,5 meter brede i begge vejsider. Det er en stor udfordring at få plads til gode busstoppesteder med så brede cykelstier. Artiklen angiver, hvordan udfordringen er løst.

Bilisternes oplevede serviceniveau i kryds (Login)

Hvad gør bilister tilfredse i kryds? Ventetiden ved krydset er af meget stor betydning. Jo længere ventetid, desto mere utilfreds bliver bilisten. Men andre forhold er også af betydning - fx manøvre og krydstype. Eksempelvis bliver bilister meget utilfredse i et prioriteret kryds efter cirka 85 sekunders ventetid, mens det først sker efter cirka 175 sekunder i et signalreguleret kryds.

TEMA - Biler, biler og biler (Login)

Bilisters oplevede serviceniveau på by- og landeveje (Login)

Hvad gør bilister tilfredse? På landeveje er det høje hastigheder, fladt terræn, brede kørebaner, fuldt optrukne kantlinjer og cykelfacilitet. På veje i byer er det høje hastigheder, midterrabat, cykelfacilitet, fortov samt ingen (få) fodgængere og parkerede biler i vejarealet. Ved brug af en pålidelig, valideret metode, hvor respondenter blev vist videoklip optaget fra en kørende bil og derefter besvarede spørgsmålet ”Hvor tilfreds var du som bilist på den viste vej?”, er bilisters opfattelser og præferencer afdækket.

SØG I ARTIKELARKIVET