Stedfæstelse af vejtekniske målinger i landskoordinatsystemet som supplement til VejID og kilometrering muliggør direkte anvendelse i GIS-systemer, som mange forvaltninger i dag anvender i administrationen og beslutningstagningen. Behovet for stedfæstelse har stillet nye krav til registreringen i marken.

Den årlige europæiske ENC-GNSS (European Navigation Community Global Navigation Satellite System) konference blev i år afholdt den 27.-30. maj i København. Konferencen var organiseret af Nordic Institute of Navigation www.nornav.org.

Flere forhandlere af landmålingsinstrumenter har haft prismeløse totalstationer på mar-kedet i et par år, men det nyligt vedtagne EU-laserregulativ åbner for alvor mulighed for anvendelse af dem til bl.a. indmåling af utilgængelige punkter, automatisk skanning af facader osv. Den første generation af disse totalstationer havde en rækkevidde på ca. 60 meter, men den nye lovlige udsendelseseffekt muliggør måling af afstande på op til 250 meter reflektorløst. Måleafstanden afhænger dog af refleksionskoefficienten for det ob-jekt, der måles til. Jo lysere objektet er, des større er refleksionskoefficienten og dermed rækkevidden. Brugeren ser i totalstationens optik en rød prik på den fysiske baggrund f.eks. en mur. Denne røde prik skabes af totalstationen og indikerer dermed punktet, som instrumentet måler til. Nøjagtigheden for denne type totalstationer er helt ned til 3 mm + 2ppm på af-standsmåling og 0,5 mgon på vinkelmåling. De prismeløse totalstationer kan også måle traditionelt til prismer og opnår derved en rækkevidde på op til 7,5 kilometer på blot et prisme. Kilder: http://www.leica-geosystems.com/dk/surveying/news/tps_xrange_dk.htm http://trimble.dk/pdf/TTS300specs.pdf http://www.norgeodesi.no/gdm/DR200.htm Emneord: Landmåling, totalstationer

Som brugere af positionerings- og navigationssystemer samt kortprojektioner i Danmark tager vi afstand fra Leif Kahl Kristensens argumentation og pointer for bevarelse af det alternative System-34.

Gennem en årrække har satellitnavigationssystemet GPS været anvendt til landmåling, positionering og navigation. GPS er opbygget og drevet af det amerikanske militær, men civile kan via specielle modtagere anvende systemet. EU har i en årrække diskuteret muligheden for opbygning af et lignende system af stra-tegiske og økonomiske årsager. Denne diskussion har nu ført til, at det europæiske transportministerråd på sit møde den 4.-5. april 2001 har vedtaget opbygningen af et ci-vilt europæisk satellitnavigationssystem med navnet GALILEO. Ganske uventet blev beslutningen ikke taget under det franske EU-formandskab i december 2000, men det svenske formandskab har formået at bringe så stor klarhed over projektet, at EU-landene kunne enes om en egentlig opstart af GALILEO. GALILEO vil i opbygning minde en del om det GPS, vi kender i dag, men der vil kunne opnås væsentlig bedre faciliteter med GALILEO i visse henseender. Faciliteter, som og-så forventes implementeret i GPS i løbet af de næste 10 år. Der tilsigtes størst mulig in-ter-operabilitet mellem GALILEO og GPS. Dette bevirker væsentlig bedre mulighed for navigation og positionering specielt i områder med besværlige modtageforhold som f.eks. i skove og tæt bymæssig bebyggelse. De første GALILEO-satellitter vil efter pla-nen blive opsendt i 2005, og systemet forventes færdig og fuldt operationelt i 2008. Til-sammen vil de knapt 60 navigationssatellitter, som GPS og GALILEO vil kunne mønstre i 2008, give enestående landmålings, positionerings- og navigationsmuligheder.

Gennem det seneste halve år er der taget 2 initiativer, der forventes at forbedre mulig-hederne for landmåling med GPS betragteligt. De to initiativer indebærer etablering af en lang række permanente referencestationer, så GPS-brugere ikke selv er tvunget til at anskaffe, opsætte og verificere deres egen referencestation. De to initiativer medfører etablering af to uafhængige referencekæder, som opbygges efter noget forskellige principper. Resultat forventes dog at blive nogenlunde ens: Mu-lighed for GPS-landmåling med ganske få centimeters nøjagtighed. Realtidsmodtagelse af data fra referencestationerne baseres i det væsentlige på GSM-datatelefoner. Hvis koordinaterne ikke kræves beregnet i realtid, kan referencedata ef-terfølgende hentes via Internettet. Kilder: www.gpsnet.dk/ www.gps-referencen.dk/ Referent: Henrik Vad