Den 8. juni 2017 markerede Sorø Kommunes tekniske forvaltning opstillingen af et informationsskilt og en stander til foldere ved Krebshusalléen ved en lille sammenkomst på rastepladsen ved Slaglille med repræsentanter for kommunen, Dansk Vejhistorisk Selskab, Danmarks Naturfredningsforening, Bevaringsforeningen og Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn. På initiativ af Dansk Vejhistorisk Selskab havde de alle samarbejdet i fælles bestræbelse for at synliggøre dette enestående vejstykke og få dets historie udbredt. Krebshusalléen er en stump chaussé fra 1780’erne, der næsten uændret har bevaret sit udseende trods de senere udvidelser og modernisering af vejnettet. Frem til 1951 var den en del af hovedvej 1 mellem København og Korsør, men ved omlægning af hovedvejstrækningen mellem Slaglille og Restaurant – nu: Hotel - ”Krebshuset” ved Tuel Å - blev vejstykket opgivet som hovedvej og er herefter blot brugt som adgangsvej til ejendommen ”Krebshusgården”, der ligger samme sted som den oprindelige kro: Krebshuset.

Generalforsamlingen i Dansk Vejhistorisk Selskab, som blev afholdt 24. februar i år, drøftede Selskabets fremtidige virksomhed. Drøftelsen udsprang af, at Selskabets bestyrelse havde nedsat en arbejdsgruppe til at overveje dette emne, og at den derfor indledningsvis ville bede generalforsamlingen dvs. medlemmerne om at bidrage med evt. forslag og ønsker. Der er intet nyt i, at en bestyrelse gør sig overvejelser om dens fremtidige virksomhed, eller at den appellerer til medlemmerne for at få gode ideer. Aktuelt er sagen imidlertid den, at der efter nedlæggelsen af Danmarks Vej- og Bromuseum ved Andelslandsbyen Nyvang ikke er udsigt til, at der i overskuelig fremtid etableres et vejhistorisk museum i Danmark, og at dette bør have indvirkning på Selskabets vedtægter. Ifølge vedtægterne (§ 2) er det Selskabets opgave at fremme interessen for den historiske udvikling af Danmarks veje og deres brug og (§ 3) at realisere dette formål ved at samle og aktivisere interesserede gennem foredrag, diskussioner og ekskursioner, ved at formulere og bidrage til løsning af vejhistoriske opgaver og ved samarbejde med Danmarks Vej- og Bromuseum og andre relevante institutioner, selskaber og personer. I stedet for blot at foreslå, at ordene ”Danmarks Vej- og Bromuseum” slettedes i vedtægterne, finder bestyrelsen altså anledning til en gennemgribende overvejelse af Selskabets formål og fremtid. Endnu er tiden ikke inde til at fremkomme med endelige bud. Men arbejdsgruppen konstaterer, at medlemmernes gennemsnitsalder er temmelig høj – at tilgangen af nye medlemmer er meget beskeden – endvidere at Selskabets virksomhed baseres på frivillig arbejdskraft, og at disse tre forhold gør dets fremtidige virksomhed sårbar. På den baggrund opstiller arbejdsgruppen en række punkter til nærmere eftertanke således: Hvem skal Selskabet være til for? – Hvad vil Selskabet opnå ved sin virksomhed? – Hvad menes med ”den historiske udvikling af Danmarks veje”? – Skal ”veje” omfatte vejtransport? – Hvem ønsker Selskabet at påvirke og komme i dialog med? – Skal forholdet til forskningen styrkes? – Hvordan hverver Selskabet nye medlemmer? – Hjemmesiden? – Skal Selskabet anvende sociale medier for at ”nå længere ud”? – Samarbejde eller sammenlægning med Danmarks Tekniske Museum eller med en anden enhed? – Ressourcer? – Nedlæggelse? Drøftelsen på generalforsamlingen ledte ikke til anden afklaring end den, at ingen talte for Selskabets nedlæggelse. Man ønskede hjemmesiden aktiveret, og man foreslog udvidelser af kontaktkredsen og samarbejdspartnere bl.a. gennem sociale medier. Der var forslag om at revitalisere den foreslåede ”historiske vej”, som jo var indgået i planerne for Vej- og Bromuseet. Ligeledes var der forslag om at få Selskabet markedsført i forbindelse med Hærvejen. Men der er stadig plads til visioner og konkrete forslag. Medlemmerne og herunder læserne af dette tidsskrift er hermed opfordret til at overveje, hvad de forventer af deres medlemskab af Dansk Vejhistorisk Selskab og til at fremkomme med evt. gode forslag.

Kjell Hegdalstrand (red.): Brobyggere mellom land og folk. Udgivet af Statens Vegvesen i samarbejde med Nordisk Vegteknisk Forbund 2000. 303 sider, ill. ISBN 82-995449-0-4.