Vejbefæstelser projekteres traditionelt ud fra et teknisk og økonomisk standpunkt. Ved at belyse vejbefæstelsernes klimaaftryk i form af CO?eemissioner kan aktører i branchen også træffe det mest bæredygtige valg i nyanlæg. Vores studie har anvendt Vejdirektoratets ’InfraLCA’ værktøj til at udføre livscyklusvurderinger for danske katalogbefæstelser.

For at styrke den økonomiske vækst, forbedre infrastrukturen for borgerne og imødekomme øget turisme har Grønlands Selvstyre besluttet at udbygge de eksisterende lufthavne i Nuuk og Ilulissat og bygge en ny indenrigslufthavn i Qaqortoq. Den eksisterende landingsbane i Nuuk bliver forlænget fra 950 meter til 2.220 meter i Nuuk, og banen i Ilulissat forlænges fra 845 meter til 2.200 meter. Udvidelsen betyder, at lufthavnene kan modtage større fly som Airbus A330 med op til 300 passagerer fra eksempelvis Europa og Nordamerika. Planen omfatter også en ny indenrigslufthavn med en 1.500 meter landingsbane i Qaqortoq i det sydlige Grønland, som kan beflyves fra Island og (under begrænsninger på vægt) Europa med fly op til Airbus A320-serien.

En helt ny udbudsforskrift for slidlagsgrus ser dagens lys. Af hensyn til grusbelægningers komfort og slidstyrke anbefales det at anvende slidlagsgrus som toplag. Udbudsforskriften præsenterer materialekrav for tre typer slidlagsgrus: SLG I (0/16 mm), SLG II (0/8 mm) og SLG III (0/5,6 mm) i henhold til europæiske standarder.

Udbudsforskriften for Brolægning er blevet revideret i forhold til opdaterede europæiske standarder. Samtidig er der i Almindelig Arbejdsbeskrivelse indført krav til alle standardmaterialer. I december 2016 vil udbudsforskriften for brolægning kunne findes på www.vejregler.lovportaler.dk.

Udbudsforskriften for Macadam er blevet revideret i forhold til opdaterede europæiske standarder. Dette betyder, at materialer til bærelag af macadam skal være CE-mærket. I december 2016 vil udbudsforskriften for macadam kunne findes på www.vejregler.lovportaler.dk.

Permeable belægninger har en plads i dansk vejbygning som et muligt middel til – sammen med andre tiltag – at håndtere såvel den almindeligt forekommende nedbør som de store og pludselige regnhændelser. Hermed kan vejinfrastrukturen spille en rolle i forhold til at afhjælpe og reducere skader og samfundsmæssige omkostninger fra oversvømmelser.

I disse tider kæmper vejsektoren og samfundet som helhed stadig med eftervirkningerne af den verdensomspændende økonomiske krise. Mange nationale vejmyndigheder i Europa, ja i hele verden, slås med faldende budgetter og har dertil store udfordringer med at klare den stigende vækst i trafikken, at skabe mindre trængsel på vejene, samt at efterleve eksisterende servicemål på trods af flere hændelser som følge af klimaændringer. Samtidig skal vejmyndighederne også levere i forhold til mål for miljø og samfund. Det er på denne baggrund, at FEHRL (Forum of European National Research Laboratories) har lanceret sit femte strategiske forskningsprogram SERRP V (Strategic European Road Research Programme).

På mødet den 13. marts (2007) godkendte Vejregelrådet en revideret udgave af ”Dimensionering af Befæstelser og Forstærkningsbelægninger” inklusive brugervejledning og dimensioneringsprogrammet MMOPP. Ved første øjekast vil brugeren ikke bemærke nogen forskel. Vejreglen bevarer sit navn. Dimensioneringsprogrammet skifter derimod modelbetegnelse fra MMOPP4 (fra dengang det kun kunne håndtere 4 lag - altså ingen forstærkningsberegning) til MMOPP2007 (svarende til udgivelsesåret).

Med den 7. International Bearing Capacity Conference var man nu for 4. gang vendt tilbage til det sted, hvor det hele startede i Trondheim, Norge, i 1982. Bæreevne er et vigtigt emne for samfundets infrastrukturelementer, hvilket understreges af, at organisationskomiteen sidste gang havde udvidet titlen til at omfatte ”Roads, Railways and Airfields”, men det er først fra nu af, at Railways vil blive ”optaget” i konferencens akronym/logo.

Det netop afsluttede europæiske forskningsprojekt FORMAT tilbyder hjælp til vejbestyrelsens arbejde med vedligeholdelse af belægninger. Nye metoder til vejtekniske målinger, til vedligehold af belægninger og til trafikledelse ved vejarbejder skal sætte vejbestyrelsen i stand til at tilbyde trafikanterne sikker transport og fornuftige rejsetider. Samtidig er målet, at vejbestyrelsen selv får optimal nytte af de midler, der anvendes til vejbelægninger.