Vejarbejde er en uundgåelig del af byudvikling og infrastrukturforbedringer, men det kan skabe betydelige udfordringer for trafikanter - særligt cyklister. En ny undersøgelse udført af Trafitec med støtte fra Cykelpuljen 2023 belyser, hvordan cyklister forstår og reagerer på midlertidig afmærkning ved vejarbejde. Resultaterne viser, at skiltning og afmærkning har stor betydning for cyklisternes tryghed og fremkommelighed.

Der er stor fokus på trafikantadfærd, og det ér med rette for trafikantadfærden har afgørende betydning for trafiksikkerheden og ikke mindst kapaciteten på vore veje. Vejdirektoratet arbejder løbende med kampagner og nye løsninger, som kan fordele og afvikle trafikken bedre. Her kan bl.a. nævnes ”Hold til højre” kampagner, som har kørt gennem en årrække. Men hvordan skal trafikanterne forholde sig i relation til udrykning? Spørgsmålet tages periodevis op i medierne. Men er det tilstrækkeligt? - eller er der behov for klare og entydige regler på området? Det mener forfatterne til denne artikel, at der er behov for!

Undersøgelser af trafikantadfærd er et vigtigt redskab til vurdering af trafiksikkerheden og -afviklingen på en konkret lokalitet. Men som med andre typer af undersøgelser, er det vigtigt, at man definerer, hvilke kriterier man baserer sin undersøgelse på, og hvilke overvejelser der ligger bag. En undersøgelse af trafikantadfærden er nemlig aldrig bedre end de overvejelser, den er baseret på.

Fartdæmpning af trafikken forbi vejarbejder er ofte nødvendigt af hensyn til at skabe et sikkert arbejdsmiljø for vejarbejderne, der færdes på og ved vejen, mens vejarbejdet pågår. I samarbejde med SafeRoad og Gevekomarking har Trafitec for Vejdirektoratet testet forskellige løsningsforslag til midlertidig fartdæmpning for cykeltrafik, der skal passere tæt forbi arbejdszonen.

LED-lysteknikken har medført, at udviklingen i brug af LED-lysreklamer langs vejene er accelereret i de seneste år. Med den nye type LED-lysreklamer vises nu både skiftende farvereklamer og levende billeder i stor størrelse. Teknikken udnyttes helt bevidst med det formål at indfange trafikanternes opmærksomhed. En ny undersøgelse viser, at trafikanternes visuelle opmærksomhed påvirkes og medfører negative konsekvenser for trafiksikkerheden.

Der er gennem de sidste ca. 10 år etableret langt mere end 100 ’2-1’veje i Danmark, og stadig flere kommer til. Da vores viden om den trafiksikkerhedsmæssige effekt af ’2-1’veje er meget begrænset, har Trafitec lavet en uheldsanalyse af ’2-1’veje i Danmark for Vejdirektoratet. Uheldsanalysen er baseret på politiregistrerede uheld før og efter etablering af 55 ’2-1’veje med en samlet længde på ca. 57 km. Resultaterne viser, at antallet af uheld samlet set falder ved etablering af ’2-1’veje, men at effekten bl.a. afhænger af den tilladte hastighed og brugen af fartdæmpende foranstaltninger på strækningen. For ’2-1’veje med fysisk hastighedsdæmpende foranstaltninger ses et signifikant fald i antal uheld på 32%. På veje, hvor hastighedsbegrænsningen nedsættes i efterperioden, ses et signifikant fald i antal uheld på 47%.

Trafitec har for Vejdirektoratet undersøgt, om højresvingsshunts og undertavler med angivelse, at cyklister er undtaget fra signalgivningen i signalregulerede kryds, har betydning for sikkerheden. Desuden er betydning af placeringen af signalstandere i forhold til cykelstien i overliggeren i T-kryds undersøgt. I en ulykkesanalyse og en adfærdsundersøgelse er der er ikke fundet dokumentérbare forskelle i antal ulykker og konflikter mellem bløde trafikanter i kryds med og uden højresvingsshunt, med og uden tilladt højresving for rødt, med og uden tilladt ligeudkørsel for rødt i T-kryds, samt hvor cyklister føres hhv. højre og venstre om hovedsignalet i overliggeren i T-kryds.

I perioden 2010 og 2011 er der registreret i alt 44 vigepligtsulykker med dræbte, svarende til 10% af alle registrerede dødsulykker i samme periode. De 44 ulykker har resulteret i 48 dræbte trafikanter. Ved vigepligtsulykker forstås i denne sammenhæng ulykker, der sker i ikke-signalregulerede kryds eller rundkørsler, herunder medregnet ind- og udkørsler. Der er involveret mindst to parter i ulykken, og ingen af dem er fodgængere. En af parterne har haft vigepligt, og parterne er kommet fra hver deres krydsende vej. Artiklen er lavet på baggrund af en temaanalyse af de 44 vigepligtsulykker med dræbte i trafikken, som er udført som en del af pilotprojektet ”Udvidet dødsulykkestatistik”, efterfølgende forkortet DUS, og er finansieret via Den grønne transportpulje.

Bilister konfronteres ofte med mange samtidige og forskellige informationer i trafikbilledet, som de både skal nå at opfatte, forstå og bedømme. I relation til det at finde vej i trafikken skal bilister foruden at betjene bilen, også holde øje med medtrafikanters adfærd og håndtere eventuelle distraktorer. Samtidig hermed skal de skal nå at opfatte, forstå og bedømme vejvisning og vejafmærkning tilpas hurtigt for at kunne placere sig rigtigt på vejarealet i forhold til deres destination. I samarbejde med Vejdirektoratet har Trafitec undersøgt om de udenlandske erfaringer, som ligger til grund for vejvisningsreglerne, kan bekræftes i den danske virkelighed. Som grundlag for undersøgelsen blev valgt Motorvejskryds Vendsyssel.

I forbindelse med et nordisk samarbejdsprojekt om ”Den dimensionsgivende trafikant” er der gennemført et litteraturstudium om fodgængerhastigheder med særlig fokus på ældre trafikanter. Der er desuden gennemført registreringer af fodgængerhastigheder i seks danske signalregulerede kryds. Denne artikel giver en summarisk oversigt over den eksisterende viden om ganghastigheder.