Viser artikel 1-10 af 11 resultat(er)
I juni 2021 blev ”Infrastrukturplan 2035” (herefter kaldet IP35) politisk besluttet. Det betyder, at Vejdirektoratet i de næste mange år står over for at skulle anlægge en række større anlægsprojekter, såvel nyanlæg som udvidelser af eksisterende veje, dog med en overvægt på udvidelse af eksisterende veje. Herudover skal der anlægges en række mindre anlægsprojekter i form af fx cykelstier, krydsudbygninger, ladeparker og støjskærme.
Så nærmer sidste del af motorvejsprojektet i Vendsyssel sig sin afslutning. Projektet blev igangsat i 1985, og anlægsloven blev vedtaget i 1990, og endelig nu i 2004 kan vi gøre status over det samlede motorvejsprojekt
Motorvejen fra Bjergby til Skagensvej og udbygningen af hovedlandevejen fra Skagensvej til Hirtshals Havn åbnes for trafik den 9. oktober 2004. Dette er den sidste del af forbindelsen fra Nørresundby til Hirtshals. Samtidig er det også den sidste del af motorvejsprojektet i Vendsyssel, som blev igangsat med anlægslov tilbage i 1990.
Motorvejen fra Brønderslev til Hjørring åbnes for trafik den 28. september 2002. Motorvejsstrækningen Brønderslev - Hjørring har budt på mange udfordringer til projektingeniører, rådgivere, geoteknikere, entreprenører og tilsyn. Et forbilledligt samarbejde gav resultat: Motorvejen blev færdig til tiden.
Motorvejen fra Nørresundby til Brønderslev åbnes for trafik lørdag den 6. oktober 2001. Motorvejen er et led i forbin-delsen fra Nørresundby til Hirtshals. Motorvejsstrækningen Nørresundby - Brønderslev udgør med sine ca. 23 km den sydlige del af den i alt 65 km lange motorvejsstrækning fra Nørresundby til Hirtshals, som forventes at stå færdig i sin helhed i 2004. Arbejdet i marken blev påbegyndt i sommeren 1997.
Motorvejen fra Jyske Ås til Sæby åbnes for trafik den 7. oktober 2000. Motorvejen er et led i forbindelsen fra Vodskov til Frederikshavn. Motorvejsstrækningen Jyske Ås - Sæby udgør med sine ca. 19 km den midterste del af den i alt 47 km lange motorvejsstrækning. Forbindelsen fra Vodskov til Frederikshavn er nu færdig i sin helhed, da motorvejsstrækningen Sæby - Frederikshavn blev åbnet den 25. oktober 1996, og motorvejsstrækningen Vodskov - Jyske Ås blev åbnet den 17. oktober 1999.

