Forleden dag blev jeg ringet op af en journalist, der i anledning af den kommende vinter gerne ville vide, hvornår vinteren og dermed vores mobilisering startede i forhold til vintertjenesten på statsvejnettet. Hertil svarede jeg, at det for os skam var vinter hele året. For sagen er jo, at de vinteransvarlige i stat og kommuner året rundt udfører en lang række forberedende aktiviteter, der i sidste ende skal sikre, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem – også om vinteren. De omhandler blandt andet at sikre, at der i foråret udarbejdes og godkendes et vinterregulativ til den efterfølgende vinter, at ruter, materiel og målestationer gennemgås og revurderes, og at der gennemføres udbud af ruter, materiel og salt hvis nødvendigt. Om sommeren påbegyndes planlægning af vinterorganisationen, og der lægges vagtplaner, materiellet vedligeholdes og klargøres, og der planlægges uddannelse af chaufører, værkstedspersonale og personale i vagtcentralerne. Om efteråret, og inden vinteren for alvor starter, offentliggøres vinterregulativet, der beskriver det serviceniveau, som myndigheden har lagt sig fast på. Alle oplysninger vedrørende nye entreprenører, veje, ruter og priser opdateres i vinter management systemerne og entreprenørerne og personalet ”køres i stilling”. Og så kan vinteren bare komme an. Når vinteren for alvor er i gang, er der tale om anseelige mængder materiel og tømidler, der skal mobiliseres og hertil en betragtelig økonomi. På en normalvinter, som svarer til gennemsnittet for kalenderårene 2000 – 2014 (eksklusiv den ekstreme vinter i 2010), bliver der forbrugt 300.000 tons salt på samtlige veje svarende til ca. 130 kg pr. personbil. De primære udkaldsårsager er rim og frysende våde veje. Et udkald til saltning på samtlige veje i Danmark koster ca. 4 mio. kr. Og hvis vi har et døgn med landsdækkende snestorm, koster det ca. 10 mio. kr. på statsvejene og ca. 50 mio. kr. for stat og kommuner tilsammen. En normalvinter på landsplan løber op i ca. 1 mia. kr. for stat og kommuner. Målet for vintertjenesten er, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem. Trafikanterne tænker ikke over, hvornår de kører på en stats- eller kommunevej. De vil bare gerne have en sammenhængende rejse fra A til B. Dette kræver et tæt samarbejde mellem stat og kommuner og på vinterområdet, og det er der en lang tradition for. I vinterudvalget samles erfaringer fra vejmyndighedernes vinterindsats og muligheder for at forbedre vintertjenesten vurderes løbede. Dette resulterer i forbedring af beslutningsgrundlag, bedre trafikant- og borgerinformation og udviklingsmuligheder til forbedring af sikkerhed og fremkommelighed på vejnettet under hensynstagen til miljø og økonomi. I det seneste år fungerer Vinterudvalget nu også som høringspart i forbindelse med lovgivning, vejregler, standarder og lignende ift. vintertjeneste. Vejdirektoratet afholder og faciliterer endvidere kommunemøder sammen med det lokale politi 2 gange årligt på 6 lokaliteter. Endelig har Vejdirektoratet udviklet systemerne Vinterman og Vejvejr, som skal understøtte den optimale vintertjeneste. Disse systemer anvendes af de fleste kommuner i Danmark. At alle oplysninger er samlet ét sted, betyder også, at trafikanterne på tværs af stats- og kommuneveje kan få vinterinformation om glatte veje, og hvornår der senest er saltet eller ryddet sne via de unikke tjenester på vintertrafik.dk på web og vintertrafik på app. Nogle gange kan det opleves noget uretfærdigt, at trafikanter og offentligheden generelt slet ikke lægger mærke til den store indsats, der lægges for dagen for at sikre, at vi kan opretholde trafiksikkerhed og fremkommeligheden om vinteren. Men måske skal vi bare glæde os over, at vores dygtige og engagerede kolleger på vinterområdet, året rundt, udfører et så godt arbejde, at vi også om vinteren kommer nemt og sikkert frem uden de store gener. Jeg vil gerne kvittere og sige tak for indsatsen!

Vejdirektoratet har sammen med kommuner og politiet udpeget et strategisk vejnet, der skal få trafikanterne nemt og sikkert frem.

Det europæiske projekt EasyWay har udviklet en række Deployment Guidelines (retningslinjer for implementering) for centrale ITS tjenester. Retningslinjerne sendes til høring i de europæiske lande i begyndelsen af 2012.

Network Operations er et begreb, der er opstået hos de europæiske vejmyndigheder i erkendelsen af, at vejmyndighederne i fremtiden må ændre fokus fra alene at anlægge og drive veje til at være en servicevirksomhed, der stiller en velfungerende infrastruktur til rådighed for trafikanterne. Begrebet Trafik Manager er Vejdirektoratets interne projektbetegnelse for det, som på engelsk kaldes ”Network operations”. Arbejdet med Network operations betragtes internationalt, som det vigtigste strategiske indsatsområde til imødekommelse af stigende trafikale udfordringer og øgede krav til servicering og fremkommelighed blandt trafikanterne.

Alle vil gerne kende effekterne af forskellige ITS løsninger. Og hvor kan man finde resultater og erfaringer? Findes der hjælp, retningslinjer og gode råd til evaluering af ITS projekter? Begge dele findes i EasyWay, et stort fælles europæisk projekt, som Vejdirektoratet deltager i.

Intelligente Transport Systemer (ITS) anvendes i stigende grad af stat og kommuner, samt kollektivselskaber til at lette trafikken og gøre transporten af mennesker og gods mere effektiv, mere miljørigtig og mere sikker. Vejdirektoratet har udgivet en håndbog om ITS, der indeholder eksempler på vellykkede ITS-projekter, og som belyser de forskellige trin ved gennemførelsen af ITS-tiltag.