Ser vi med Statler og Waldorf på balkonen i Muppet Show på, hvordan forskningen i veje og trafik gennem de sidste hundrede år har præget sektorens udvikling, er indtrykket, dels at aktiviteten har været meget alsidig, dels at indsatserne ofte har haft kort levetid. Over scenen går en revy med fokus på tidsaktuelle udfordringer, men med få langsigtede og vedholdende missioner. Med artiklens nedslag vil vi give eksempler såvel på forskningsområder, der har båret frugt, som på muligheder, der blev forsømt.

Efter et vådt efterår er jorden langs mange veje stærkt vandlidende. Det er et vilkår for alvorlige skader ved tøbrud. Fader Frost afgør, om vi får et ”rigtigt” tøbrud. Er vi beredte, hvis det bliver aktuelt at iværksætte restriktioner for færdslen?

Tilslutningskanter udformet efter vejreglerne uden passende brug af sund, kritisk sans beslaglægger unødig megen plads og giver uhensigtsmæssige løsninger. Konkret ingeniørmæssig modellering kan give løsninger, som er bedre og billigere. Fornuftige anbefalinger står godt gemt væk i vejreglerne og er ikke gjort operationelle.

I et bachelorprojekt har tre studerende udviklet en app, som kan registrere og behandle hastigheder ved den såkaldte spejlmetode. App’en er siden videreudviklet, så registreringerne stedfæstes, tidstemples og uploades til en fælles database. App’en er frit tilgængelig. Den kan bruges af vejforvaltninger og ingeniørfirmaer. Og den kan bruges af skole- og gymnasieelever i naturfag eller ved undervisning i statistik.

I 2004/2005 blev der i det gamle Viborg Amt afprøvet et nyt afmærkningsprincip på de skarpeste vejkurver. Det nye afmærkningsprincip havde til formål at gøre kurverne mere tydelige, så trafiksikkerheden i kurverne blev forbedret. Derfor er det undersøgt, hvorvidt det nye afmærkningsprincip reducerer antallet af ulykker. Saneringen ser ud til at have en positiv effekt på personskadeulykker, omend resultatet dog ikke er statistisk signifikant.

Nogle spørgsmål er sværere at svare på end andre. Det gælder blandt andre overskriftens, som temaplanlæggeren stillede mig. Det gør ikke nødvendigvis, jævnfør den gamle talemåde, spørgeren til en tåbe. Det kunne jo skyldes manglende visdom hos svareren. Måske kombineret med at spørgsmålet ikke er så ligetil endda.

Fejltolkning af vejr- og føreforhold er ofte en medvirkende årsag til, at ulykker opstår. Det skyldes, at trafikanterne bevidst eller ubevidst vælger en højere hastighed, end forholdene tillader. For at hjælpe trafikanterne med at vælge korrekt hastighed har man i udlandet, og i begrænset omfang i Danmark, benyttet vejrstyrede variable vejtavler. Resultaterne viser, at skiltene i de fleste tilfælde sænker hastigheden, forbedrer trafikantadfærden og muligvis mindsker antallet af alvorlige personskadeuheld. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at vejrstyrede variable vejtavler kun i meget beskedent omfang tillades i de danske vejregler.

Vejsalt er et fremmed stof i naturen. Dets brug skal begrænses til det, der netop er nødvendigt for at imødegå glat føre. Alt herudover er spild. Derfor skal saltet spredes præcist, så det gør nytte. Men hvad er præcision ved spredning af vejsalt? hvordan udtrykkes præcisionen? … og hvilken præcision kan saltsprederne levere?

Der er brug for at styrke uddannelsen af vejingeniører i Danmark ved at tiltrække nye studerende til sektoren eller omskole ingeniører fra andre sektorer. En forudsætning for dette er at have gode, tidssvarende lærebøger, der kan tilpasses forskellige faglige behov.

Sortpletarbejdet har i en årrække været en hjørnesten i de danske vejbestyrelsers trafiksikkerhedsarbejde. For at sikre, at vejbestyrelsernes indsats fortsat resulterer i omkostningseffektive forbedringer af trafiksikkerheden, er udvikling af nye udpegnings- og prioriteringsmetoder påkrævet. Behovet forstærkes af en fortsat stigning i uheldsstatistikkens mørketal.