Viser artikel 1-10 af 13 resultat(er)
I dag består enhver nyudlagt asfaltbelægning i Danmark i gennemsnit af en tredjedel gammel asfalt, der allerede har været vejbelægning i en årrække. Dette er rigtig god cirkulær økonomi og sparer på årsplan over en million tons stenmaterialer og 50.000 tons bitumen. Der spares desuden i gennemsnit 20 kilo CO2 per ton anvendt asfaltgenbrug – altså over 20.000 tons CO2 om året bare i Danmark!
Et flerårigt udviklingsprojekt mellem Peab Asfalt og Teknologisk Institut, støttet af Miljøstyrelsens MUDP-program, er nu i sin sidste, afsluttende fase. Projektets styregruppe er endvidere fulgt af Vejdirektoratet og Københavns Kommune. Efter et meget omfattende laboratorieprøvningsprogram med fokus på optimering af asfaltbelægningers overfladetekstur er der i år udført en række teststrækninger med de nye belægningstyper rundt om i landet. I projektets afsluttende fase er to produkttyper udvalgt som de bedste valg: SMA 6 XLN og SMA 8 XLN. Produkterne er i laboratoriets omfattende program fundet holdbarhedsmæssigt robuste og giver en pæn støjreduktion i størrelsesorden cirka tre dB(A) i forhold til standardreferencen (Nord2000).
Asfaltindustrien har beregnet, at branchen i dag ligger på et niveau, der er forbedret med cirka 40 % i forhold til 1990. Peab Asfalt er på vej med en halvering af det nuværende niveau - og er dermed næsten i mål i forhold til en 70 procents reduktion i forhold til 1990-niveauet. Med ECO-Asfalt konceptet har vi dog også forpligtet os til fortsatte reduktioner, som vi vil arbejde videre på i de kommende år.
I asfaltbranchen er vi enige med regeringen i, at det offentlige med en indkøbssum på 380 mia. kroner skal være med i front og efterspørge grønne løsninger. Vi er stolte af at kunne tilbyde en bred vifte af grønne og klimavenlige belægningsløsninger til både private og offentlige kunder alt efter behov. Fra 2021 kan de organiserede asfaltfirmaer tilmed tilbyde kunderne præcis information om den enkelte belægnings miljøprofil gennem miljøvaredeklarationer. Det gør det nemt at vælge grønt.
Blandt grønne tiltag efterspørges fortsat effektive og holdbare støjreducerende slidlag. De kendte støjreducerende slidlag er alle udfordrede på holdbarhed, både styrkemæssigt og støjdæmpningsmæssigt over tid. Et nyt udviklingsprojekt støttet af Miljøstyrelsens MUDP-program sætter nu fokus på at udvikle morgendagens støjreducerende asfaltslidlag, hvor de støjreducerende egenskaber optimeres med avanceret laser-teknologi i laboratoriet.
Det kan være vanskeligt at få vedligeholdelses-budgettet til at slå til, at finde de bedste løsninger og ikke mindst at vurdere, hvilken udbudsform der bedst sikrer en optimal anvendelse af midlerne. Vejle kommune og YIT (tidligere Lemminkäinen) har oplevet, at uanset udbudsform er et godt samarbejde vejen til at løse dette. Gennem de seneste 15 år har Vejle Kommune haft partneringkontrakter, en enkelt funktionskontrakt, der afsluttes i år, rammeaftaler og almindelige driftskontrakter med YIT/Lemminkäinen. Den seneste så stor, at den er døbt ”den sorte løber”.
Ved anvendelse af ny teknologi til affræsning, oparbejdning og produktion af asfalt er det nu muligt, at selv de mest krævende asfalttyper som SMA slidlag og ABB bindelag til tung trafik kan fremstilles mere bæredygtigt med tilsætning af genbrugsasfalt – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Denne artikel beskriver det omfattende testprogram, som i et udviklingsprojekt er gennemført for at sikre den fornødne dokumentation.
Når et udslidt asfaltslidlag skal fornyes, er det almindeligt, at det bortfræses til opnåelse af passende lysningshøjde og ikke mindst et sundt underlag for det nye asfaltslidlag. Med udgangspunkt i ønsket om opnåelse af en større grad af bæredygtighed ved at kunne genbruge gammel asfalt bedst muligt i ny varmblandet asfalt er projektet ”Cirkulær asfaltproduktion i Danmark” igangsat. Som en del af udviklingsprojektet er der set nærmere på den anvendte fræseprocedures sammenhæng med den opnåede genbrugsasfalts genanvendelighed.
Et af de emner, der fylder rigtig meget i tiden, er spørgsmålet om, hvad ”Det gode Liv” er, og hvordan man opnår det. Vælger man at definere det som øget tryghed og velfærd, så spiller infrastruktur og vejvedligehold en ikke uvæsentlig rolle.

