Ved faldlodsmålinger findes, at underbundens bæreevne afhænger af den dynamiske stødkraft. Dette kaldes nonlineariteten og beregnes traditionelt ensartet i de forskellige faldlodsanalyseprogrammer. Triaksialforsøg viser, at den dynamiske effekt bør suppleres med indflydelse af det statiske tryk, i vejbefæstelsen vil dette være overlejringstrykket. En ny målemetode med stødkræfter i tre niveauer, kaldet ”3-drop-metoden”, fastlægger parametrene i en model, der indregner både dynamisk og statisk tryk, og fastlægger et bundmodul, der er cirka 3 % højere, end man finder ved den traditionelle model.

I over 50 år har en af kronjuvelerne i dansk befæstelsesdimensionering været J.M. Kirks kriterier for tilladelige påvirkninger i asfalt og ubundne materialer, præsenteret i 1971. For asfaltkriteriet angav Kirk ikke nogen E-modul-afhængighed, det vil sige, at den samme tøjning i et koldt, stift henholdsvis varmt, blødt asfaltmateriale ville have ens skadevirkning. Dette forekommer ulogisk, da der ved samme tøjningsniveau må blive afsat væsentlig mere energi, det vil sige større nedbrydning i stive materialer i det bløde materiale. I 1967 havde Kirk faktisk publiceret forskning, der understøtter E-modul-afhængigheden, og her i 2024 udføres et projekt, der skal klarlægge, om resultaterne fra 1967 kan eftervises og lægges til grund for et revideret dansk asfalt-udmattelseskriterie. Artiklen giver et bud på, hvordan kriteriet kan komme til at se ud, og hvorledes det påvirker lagtykkelser og dimensioneringstemperatur.

Vejbygning ændres hastigt i disse år, og nye materialer udvikles og testes med tidssvarende metoder og materiel for at kunne indføjes i dimensioneringspraksis. For denne er der imidlertid en række udfordringer: • Det nuværende asfaltkriteries nedbrydningsmodel medtager ikke effekt af E modul – samme tøjning giver større skadevirkning, jo blødere asfalten er. • HBB-lag ender måske ikke på en stabil sluttilstand. • Bæreevne af friktionsmaterialer øges ikke ved stærkere underlag. • Bestemmelse af underbundens bæreevne medtager ikke overlejringstryk. Det er nødvendigt, at gamle og nye materialer håndteres ligeværdigt og i videst muligt omfang i overensstemmelse med de faktiske fysiske forhold. De traditionelle materialer bør derfor ”gentestes” efter nugældende retningslinjer, og nedbrydningsmodeller tilrettes herefter

Stenuldsmaterialet Rockflow, der leveres som stive batts, er i nogle år anvendt i LAR belægninger i Holland og enkelte steder i Danmark. For at materialet på normal vis skal kunne indgå som et alternativ i dansk belægningsdimensionering har producenten Lapinus – en del af Rockwool koncernen – initieret en koordineret videns indsamlings- og udviklingsindsats, der skal lede frem til fastlæggelse af de nødvendige parametre til MMOPP dimensionering.

Udviklingen af højfunktionelle, bituminøse belægningsmaterialer tog sit udgangspunkt i Frankrig i halvfjerdsernes slutning, hvor den kraftige vækst i trafikbelastningen medførte et behov for udvikling af højstabile bærelag, som efterfølgende kunne overdækkes med et passende slidlag afhængigt af den specifikke anvendelse. I Frankrig eksisterer i dag mere end 30 års erfaring med disse Enrobés à Module élevé (EME), som er den officielle franske betegnelse, og anvendelsen har herfra bredt sig til opbygning af tungt trafikerede belægninger i andre europæiske lande.

Knust affaldsglas kan opgraderes til et pimpstensagtigt materiale. En forsøgsbelægning ved Ballerup har vist, at materialet kan indbygges som letfyld, der gør den samlede belægning næsten belastningsneutral. 3 serier faldlodsmålinger udført igennem et år har godtgjort, at materialet umiddelbart kan indregnes med samme E-modul som ”standard” bundsikring. Materialet vil blive anvendt til at eliminere ekstrabelastning på ruinmuseet under Christiansborg i forbindelse med en kommende renovering af slotspladsen.

MMOPP simulationer for trafikklasse T2 og T4 for traditionelt opbyggede og LAR befæstelser. LAR befæstelserne er opbygget med ”NCC DrænStabil®”, som har et porevolumen på 30%, men bæreegenskaber mindst svarende til stabilt grus. En såkaldt 5-års hændelse giver kun 11,4 mm vand på 10 minutter, hvilket vil fylde porerne i NCC DrænStabil® i mindre end 4 centimeters højde. De udførte MMOPP simulationer viser under de gjorte forudsætninger, at asfaltlevetiden fordobles ved anvendelse af DrænStabil. For sporkøring og jævnhed fordobles levetiden også, hvis der foretages foranstaltning til hurtig bortledning af nedsivende vand. På basis af undersøgelserne kan det forventes, at LAR belægninger til en given trafikklasse kan udføres med reduceret koblingshøjde og muligvis også en reduceret tykkelse af asfaltlaget.

En ny undersøgelse foretaget af Grontmij for Asfaltindustrien fastslår, at tungere gyllevogne øger sliddet på de små og mindre kommunale veje med 34%. Det skaber en reel risiko for kollaps på de svageste veje. Grontmij og Asfaltindustrien anbefaler sideudvidelser, forstærkninger og vigepladser.

I juni 2011 opdateredes vejreglen for ”Dimensionering af Befæstelser og Forstærkningsbelægninger” med tilhørende program MMOPP 2011 og brugervejledning. Opdateringen er et delresultat af arbejdet i Vejregel Arbejdsgruppe P.21, der har ansvaret for at udvikle dansk dimensioneringspraksis i takt med samfundets behov samt materiale- og udførelsesteknik.

Dimensionering af nye vejbefæstelser og forstærkningsbelægninger efter den analytisk-empiriske metode sker efter retningslinjer, hvis oprindelse ligger snart 40 år tilbage. Vejregelarbejdsgruppe P.21 har siden 2003 arbejdet med at tillempe resultater fra forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter til praktisk anvendelse i dimensioneringsprocessen. I den forbindelse har den sammenfattet grundlaget helt tilbage fra Kirk’s første opstilling af en analytisk dimensioneringsmetode frem til nutidens MMOPP program i et statusnotat, der vil blive gjort tilgængeligt på Vejdirektoratets hjemmeside.