Drift, vedligeholdelse og fornyelse af vejafvanding er vigtig uanset, om man taler om almindelige nedbørshændelser eller om ekstremregn. Manglende vedligeholdelse af alle elementer i afløbssystemet fører til oversvømmelser af veje og bygninger – selv i forbindelse med almindelige nedbørshændelser. En af de udfordringer, vi bør fokusere på fremadrettet er, at tilstanden af stikledninger fra vejbrønd til hovedledning i mange kommuner i dag rent faktisk er kendt af forsyningsselskaberne.

En historie fra vort naboland Sverige, hvor vejmyndighederne for alvor har fået øjnene op for de fordele, som er forbundet med at anvende strømpeforingsteknologi til fornyelse af rørunderføringer.

Der findes i dag en række forskellige metoder til opgravningsfri fornyelse af stikledninger – fra såvel hovedledning som igennem vandlås i en nedløbsbrønd. Ligeledes findes der flere metoder til opgravningsfri afpropning af døde stikledninger.

En dag for flere år siden ”faldt” en bil igennem belægningen på en parkeringsplads ved et indkøbscenter i Norrköping i nærheden af hovedvejen til Stockholm. Det grus og sand, som skulle garantere stabiliteten, var simpelthen forsvundet igennem utætheder i et ø2000 mm rør.

Monsterregn er en ny betegnelse i afløbsbranchen. Monsterregn er betegnelsen for de kraftige regnhændelser, som vi igennem det sidste års tid har set forekomme i forskellige byer. Regnhændelser, som kun skulle ske for hvert tyvende eller for hvert halvtredsindstyvende år, falder nu oftere umiddelbart efter hinanden. Dette stiller store krav til kendskab, drift og vedligeholdelse af ledningsnettet, uanset om det ejes af vejafdelingen eller kloakforsyningen. Men en ting er sikker, uanset hvem der ejer rørene, så bliver de ikke yngre. Ligesom vore veje og broer løbende bliver efterset og vedligeholdt, skal rørene under vore veje også efterses, og om nødvendigt fornys. Nu hvor strukturreformen er slået igennem, og alle efterhånden har fundet sig til rette i de nye funktioner, er arbejdet med at fordele ejerskab og ansvaret for drift og vedligehold af ledningsnettet under vejene også ved at have fundet sit leje. Derefter er tiden kommet til, at man skal i gang med at se på tilstanden på de rør, man enten selv tidligere har haft ansvaret for, eller som man har overtaget i forbindelse med ændrede ejerforhold af vejnettet. Den gamle holdning til, at vejafdelinger ikke ejede kloakker, er korrekt, men man ejer de rør, som bortleder det regnvand, som falder på vejene, samt de rør, som fører vand på tværs af vejene i rørlagte grøfter. Oversvømmede veje er ikke altid kloakafdelingens problem. Vejafdelingen har ansvaret for bortledning, indtil det sendes videre til kloakafdelingens område, som ofte er fra det tidspunkt, hvor der tilledes vand fra ejendomme. Rør ejet af vejmyndigheden kan have mange funktioner, og kan opdeles i to kategorier: En hvor rørene skal aflede det nedbør, der falder på vejbanen, og en hvor rørene har som opgave at flytte vandet fra den ene side af vejen til den anden. Fælles for begge kategorier er, at de skal efterses og om nødvendigt fornys. Dette ikke mindst for fortsat at kunne aflede den øgede nedbør, der tilsyneladende tilskyndes os i forbindelse med de klimaforandringer, som alle taler om. Rørenes tilstand er igennem årene også præget af den øgede belastning fra den mere intense og tungere trafik. Rørenes alder og dermed restlevetid skal tages i betragtning. Mange rørlagte grøfter er udført som runde eller kvadratiske stenkister, som med årenes belastning og øget trafik sammen med oftere belastning fra nedbør begynder at smuldre, og sten falder ud. Resultat er, at vejene falder sammen. Hvem ejer hvad, og hvem har ansvaret for drift og vedligehold? Vejmyndighedens manglende eller nedsatte frekvens med tømning af sandfang i vejbrøndene har længe været kendt, og hvad er risikoen for vejmyndigheden – ingen! Sand og grus, som ikke opfanges af sandfanget, løber blot ned i ledningssystemet, bundfældes med deraf følgende manglende kapacitet med oversvømmelser til følge. I den sidste ende vedligeholdes disse ledninger ofte den kommunale kloakforsyning. Denne oprensning belaster ikke vejafdelingens økonomi, som det gør at vedligeholde vejbrøndene. Ødelagte vandlåse ved nedløbsbrøndene er ligeledes et kendt problem. Her indsiver grusmaterialer fra vejkasseopbygningen ligeledes i afløbssystemet, som vedligeholdes af den kommunale kloakforsyning. Som No Dig entreprenør virker det forkert, at vi i forbindelse med fornyelse af hovedledninger og stik for den kommunale kloakforsyning stort set altid springer vejafdelingens stik over. Disse stik er i lige så dårlig forfatning som kloakafdelingens! Rotterne bor også her, men der er åbenbart fred, når man er en ”vejrotte”!

Tv-inspektioner af rørbroer under de tidligere amtsveje på Bornholm viste massevis af brud. Under ekstreme vejrforhold brugte Per Aarsleff A/S blot tre dage på at forhindre sammenbrud og sætninger. Løsningen holder i minimum 100 år og kunne gennemføres uden opgravning og trafikgener.

Hvordan sikrer ledningsejere sig gode resultater, når de vælger at få foretaget opgravningsfri ledningsrenovering? – Det er vigtigt at begynde med en Tv-inspektion med klassifikation og udvælgelse af ledningsskader til renovering. – Kontrol, dokumentation og synlighed er nøgleord i hele processen.