”Den første liste (med ønsker) er etableret og fremsendt – nu afventer afgørelsen af, hvad der sker på området i 2011.” Sådan afsluttede vi præsentationen af den nye Vejregelgruppe Bygværker i en notits i Trafik & Veje, samme tid sidste år. Og ja, der er sket noget: 18 projekter igangsat og p.t. er 5 allerede afsluttet!

Vejregelgruppen Bygværker er ny og skal fungere som en paraply for alt vejregelarbejde relateret til vore bygværker, dvs. broer, stitunneler o.l. Gruppen indstiller en prioriteret liste til Vejregelrådet for, hvilke arbejder der igangsættes (eller videreføres) inden for fagområdet det kommende år. Den første liste er etableret og fremsendt – nu afventer afgørelsen af, hvad der sker på området i 2011.

Sikkerheden er den overordnede styrende parameter, når vedligeholdet af en bygværksmasse skal optimeres. Men hvordan sikres, at sikkerheden til stadighed er intakt på hver enkelt bro i en samlet bygværksmasse på flere tusinde bygværker? Dette spørgsmål besvares på årets brodag 2010 torsdag den 18. marts af en række indlægsholdere under temaet ”Lad falde, hvad ikke kan stå – hvor langt tør vi gå?” De kommer ind på sikkerhedsgrænser, prognosticering af reparationsbehov og bæreevnevurdering af bl.a. AKR-skadede broer, og der gives konkrete eksempler på beslutninger om udbedring af broer, hvor sikkerheden er truet. Ud over temaet vil der være en række forskelligartede indlæg, der spænder bredt inden for arbejdet med broer. Det drejer sig blandt andet om, hvordan man garderer sig over for store regnskyl, der kan borterodere broer – en problemstilling der er uhyggelig aktuel for rigtig mange vandløbsbroer, -tunneler og -rør i Danmark. Der berettes også om en kompliceret forstærkning af en pille på Vilsundbroen, om Funder Ådalbroen, der bygges ved at den skubbes over 700 m ud over dalen samt om det store spagettianlæg med 13 broer i udkanten af København. 14 dage efter brodagen træder de nye nationale annekser til Eurocodes i kraft, og der gives derfor en oversigt over dette kompleks af normer og regler. Og som sædvanlig afsløres den store hemmelighed om, hvem der bliver årets modtager af bro- og tunnelprisen. Det endelige program kan ses på: www.danskbrodag.dk.

I disse år er der en rivende udvikling inden for informationsteknologien. Alle taler om ”online”, ”mobil” og ”trådløs”. Hvordan og hvor kan disse begreber indpasses i moderne anlægsprojekter? Herunder såvel produktionsfasen som driftsfasen. Hvilke udfordringer skal løses for at indføre højteknologi på byggepladsen, og hvilke begrænsninger møder man? Kombinationen af delikate elektroniske komponenter og det beskidte og hårde byggepladsmiljø kræver robuste løsninger, og IT i anlægskonstruktioner kræver intelligent beslutningsstøtte for at udnytte potentialet. Dette er er nogle af de spørgsmål og emner, der indgår i temaet for årets brodag tirsdag den 31. marts. Der fortælles om muligheder og visioner for monitering af anlægskonstruktioner, herunder om grænsebrydende udvikling på store broer. Dette holdes op mod de behov en broejer har, og der gøres status over de erfaringer, der allerede er indhøstet, og hvad der kom ud af det. Ud over temaet vil der være en række forskelligartede indlæg, der spænder bredt inden for arbejdet med broer. Det drejer sig blandt andet om det ulykkelige brokollaps i Minneapolis i 2007, hvor årsagen til kollapset vil blive afsløret. Der er beretning om, hvordan man bygger broer i et OPP-projekt, hvordan man skifter bevægelsesfuger på en stor bro på en af Danmarks mest trafikerede flaskehalse, særlige udførelsesmetoder for brobygning samt status og planer på Femern Bælt projektet. Endelig afsløres det, hvem der bliver årets modtager af bro- og tunnelprisen. Indlederen bliver i år direktør for Eksperimentarium, Asger Høeg. Det endelige program kan ses på: www.danskbrodag.dk.

Der er indgået en aftale om genopretning af jernbanerne i Danmark. Det får stor betydning for reinvesteringer i Banedanmarks jernbanebroer. Hvordan styres denne milliardinvestering i broer, hvilke nye tiltag skal igangsættes af rådgivere, entreprenører og leverandører i den forbindelse og hvilke erfaringer har den danske brobranche at trække på for at løse denne kolossale opgave? Dette er temaet for årets brodag tirsdag den 1. april: Der fortælles overordnet om, hvad reinvesteringsopgaven går ud på, hvor mange hundrede broer det omfatter, strategierne for genopretningen, hvordan klares trafikkens afvikling under arbejdets udførelse. Der gives et eksempel på en tilsvarende kommunal vejreinvesteringsopgave, og der fokuseres på entreprenørens udførelsesmetoder under vanskelige trafikale forhold herunder bortsprængning af gamle broer. Ud over temaet vil der være en række forskelligartede indlæg, der spænder bredt inden for arbejdet med broer. Det drejer sig om nye NDT-metoder, en spektakulær fodgængerbro og klimaforandringers indflydelse på brovedligehold baseret på allerede opnåede erfaringer med bortskyllede broer. Der sluttes af med en konkurrence om bygningen af en meget speciel norsk brotype med dansk deltagelse. Endelig afsløres det, hvem der bliver årets modtager af bro- og tunnelprisen. Indlederen bliver i år Birgit Aagaard-Svendsen, formand for Infrastrukturkommissionen. Det endelige program kan ses på: www.danskbrodag.dk

Stilladskollapset ved Aalborg den 25. april 2006 har fået Vejdirektoratet til at tage initiativ til nye værktøjer, der skal anvendes fra starten af 2007. Værktøjerne skal sikre en større kompetence og forbedre holdningerne hos de personer, der arbejder med brostilladser.

Kommunalreformen er ved årets start trådt i kraft, og dermed har en lang række broer skiftet ejermand. Det indebærer en ændring af mange offentligt ansatte bromedarbejderes arbejdsopgaver og ansvar.

Der er nu opnået så gode erfaringer og så store besparelser med sandsynlighedsbaserede metoder til bæreevneberegning af gamle broer, at Vejdirektoratet til fulde har taget metoderne til sig som en standardiseret fremgangsmåde, der samtidig understøttes af en ny vejledning udarbejdet af Vejdirektoratet.

Dansk Brodag afholdes nu for 5. gang – en brodag, som har udviklet sig til en tradition, hvor der bliver sat fokus på broerne i et godt kollegialt miljø.