Viser artikel 1-10 af 9 resultat(er)
Vejdirektoratet udskiftede i 2008 den sydlige af de to parallel broer over Borrevejle Vig . Sydbroen var til i modsætning til Nordbroen hårdt nedbrudt af alkalikiselreaktioner. Udskiftningen af broen var i sig selv en udfordring både med hensyn til det tidsmæssige aspekt, trafikafviklingen under arbejderne samt hensynet til påvirkningen af det omkringliggende vådområde. Broen blev udskiftet i løbet af godt 3 måneder med minimalt indflydelse på trafikafviklingen og miljøet.
I løbet af de kommende år er der i Danmark behov for at udskifte fugtisoleringen på broerne for et meget stort beløb. Det er derfor af stor betydning, at denne udskiftning sker på det rigtige tidspunkt, inden konstruktionsbetonen skades betydeligt. De traditionelle metoder til tilstandsvurdering af fugtisoleringen er omkostningskrævende og giver måske ikke et helt retvisende billede af fugtisoleringens tilstand. I artiklen beskrives mulighederne for at supplere den traditionelle metode med ikke destruktive metoder (NDT-metoder) og monitering.
I de senere år er der konstateret skader på belægninger på en del af Vejdirektoratets store broer på stærkt trafikerede motorveje. Ofte ses udvaskning (stripping) af bindemidlerne i de underliggende asfaltlag, der er så fremskredne efter 20-30 år, at belægningerne ikke kan nødrepareres.
Vejdirektoratet har på det sidste afprøvet partneringmodellen med rimelig succes i forbindelse med gennemførelsen af en række driftsarbejder. I denne artikel beskrives de erfaringer, Vejdirektoratet har opnået ved at bruge partneringmodellen på et mindre reparationsarbejde. Konkret drejer det sig om etablering af katodisk beskyttelse på Karlstrup Mose Pæledæks endevederlag. Dette arbejde er gennemført i henhold til en partneringaftale mellem Vejdirektoratet, NCC, Cowi og Grønvold & Karnov.
Igennem de sidste mange år har det været diskuteret, om det er nødvendigt at fugtisolere betonbroer. Argumentet imod har været, at det er en dyr og langsommelig teknik, og at det med den moderne betonteknologi er muligt at etablere så tætte betoner, at det er unødvendigt at fugtisolere broer.
Fra midten af 1980’erne til midten af 1990’erne gennemførte Vejdirektoratet et stort antal reparationer af korrosions-skadede søjler og vægge på motorvejsbroer. Reparationerne blev primært udført som traditionelle reparationer. I en-kelte tilfælde blev katodisk beskyttelse anvendt som reparationsmetode. Anvendelsen havde primært karakter af for-søgsreparationer. En arbejdsgruppe under Vejdirektoratet har anno 2002 vurderet Vejdirektoratets anlæg. I den for-bindelse er det fundet, at katodisk beskyttelse kan standse korrosion. I tillæg er metoden fundet teknisk såvel som økonomisk velegnet som alternativ til andre renoveringsmetoder i en række tilfælde.
I 1999 gik en række nordiske vejmyndigheder, entreprenører og forskningsinstitutioner, her i blandt det Danske Vejdirektoratet, sammen for at studere ”ikke destruktiv prøvningsteknologi” (NDT). Projektet blev finansieret af Nordisk Industri Fond og blev ledet af FORCE Technology. Projektet blev afsluttet officielt i december 2002.
I 2001 gennemførte Vejdirektoratet et udbud af rådgiverydelserne i forbindelse med drift og vedligehold på 34 store bygværker.
Tøsaltning af vore veje fører til nedbrydning af betonkonstruktionerne i vejbroer. Kantbjælker er særligt udsatte for nedbrydning. Ved tilsætning af korrosionsinhibitorer til betonblandingen ved fremstillingen af tøpåvirkede betonkonstruktioner kan levetiden muligvis forøges.
