Danmark er blandt verdens små nationer, og det anser vi mange grunde for et gode. Også for vejsektoren byder det overvejende på fordele: de geografiske forskelle er små, og organiseringen enkelt og overskuelig. På mange niveauer kender vi i vejsektoren hinanden på tværs af geografiske og organisatoriske grænser, og det er yderst fremmende for kommunikationen og udveksling af viden inden for sektoren. Når det gælder professionel viden, byder nationens beskedne størrelse imidlertid på særlige udfordringer. Vi har som bekendt ikke særligt mange ressourcer til den forskning og udvikling i vejsektoren, som er en forudsætning for megen innovation. Hvis vi vil følge med, må vi derfor lukke vinduer og døre op og bruge de muligheder, som de åbne grænser tilbyder os. Vi må skaffe os gode internationale netværk, hvad enten vi vil kende ”best practice” eller få del i de nye indsigter, som opstår i internationale forsknings- og udviklingsmiljøer ved selv at levere begrænsede, men kvalificerede bidrag til disse. Da vi ikke alle kan være med i sådanne netværk, må vi også sørge for, at de, der har fået denne privilegerede mulighed, finder gode måder at dele deres viden på med andre. Dansk Vejtidsskrift er en vigtig kanal for formidling af viden fra praksis, fra forsknings- og udviklingsmiljøer, og selvfølgelig fra internationale netværk. Dette nummer handler bl.a. om kommunikation og bringer samtidig en række artikler om PIARC, som jo er et af de internationale netværk, som den danske vejsektor drager nytte af. Dermed afsluttes rækken af artikler om resultater fra PIARC’s tekniske komitéer, som har været bragt i Dansk Vejtidsskrift siden januar og forhåbentlig har ladet nyttig viden komme videre til mange læsere. Og dog bringer de jo kun prøver på den viden om ”best practice”, som disse komitéer besidder. Man kan få meget mere at vide og bygge videre på sit personlige, faglige netværk på PIARC’s Verdensvejkongres, som holdes i Paris i dagene 17.-21. september 2007.

Indgangen til det nye år giver Vejdirektoratet en helt ny rolle både i vejsektoren og i forhold til omverdenen. Det samme gælder kommunerne, og begge parter må nu tage rollen på sig og få udbygget sektoren, så den også fremover står stærkt.

Vejdirektoratet og de nye 98 kommuner har nu taget hul på dialogen om det fremtidige samarbejde, og de første møder har vist sig meget frugtbare.

Som følge af Folketingets vedtagelse af kommunalreformen på vejområdet arbejder Vejdirektoratet nu på en decentral struktur, der bl.a. medfører etablering af seks vejcentre.

Den 16. juni 2005 vedtog Folketinget de sidste af de 48 love, som danner rammen for kommunalreformen og ændringen af den offentlige sektor i Danmark. Vejloven var én af disse love. Med vedtagelsen er der nu skabt kendte rammer, og udfordringen er nu at udfylde disse rammer bedst muligt. I Vejdirektoratet har vi beskrevet en ny struktur for løsningen af Statens vejopgaver med 6 nye vejcentre. Det vil skabe en daglig opgaveløsning tæt på vejene, trafikanterne, naboerne og de kommunale samarbejdspartnere. Men samtidig skal det sikres, at vore løsningsvalg bygger på den samlede organisations kompetence, at der er en fælles linie i det, vi gør, at vi optræder som én virksomhed, og at vi løbende optimerer og effektiviserer. Vi vil få en udfordring i at få den decentrale og centrale dimension i vores organisering til at fungere i balance. Samtidig vil vi arbejde med begrebet ”kompetencecentre”, hvor vi samler eksperter inden for et fagspeciale, der skal rådgive på tværs i organisationen. Kompetencecentre kan placeres overalt i organisationen. Da vi derudover fortsat ønsker at løse visse opgaver i form af projekter, vil vi have i alt fire dimensioner i vores organisering af opgaverne. I sig selv en udfordring; men vi tror, at betingelserne i vidensamfundet for at udvikle og effektivisere vejbestyrelsesarbejdet vil medføre krav om bredere og mere smidige organiseringsformer og en løbende dynamik hen imod den selvledende og den videndelende virksomhed. Ledergruppe og medarbejdere får herved en fælles udfordring, som sikkert ikke bliver let; men som indeholder nye og spændende muligheder og frigørelse af kompetencer og virkelyst. Forhåbentlig fremgår det, at når vi siger ”Det nye Vejdirektorat”, så mener vi ”det nye”. Nye rammevilkår og et nyt virkegrundlag kræver en anderledes organisering og en fælles ny virksomhedskultur i pagt med tiden. I det kommende år skal mange nye og gamle medarbejdere i det statslige vejvæsen kunne tænke sig ind i de fremtidige rammer. Forskellig baggrund, kultur og det egnsspecifikke skal smelte sammen til et nyt mønster, som vil være selve indholdet i ”Det nye Vejdirektorat”. En meget spændende udfordring og en proces med helt nye muligheder. Det danske vejvæsen har i 30 år været opdelt i 290 vejbestyrelser. Det bliver fremover til 100 vejbestyrelser, som i fællesskab skal løfte en række opgaver på tværs. Erfaringsopsamling, vejregler, forskning og udvikling, implementering af vejlovgivningen i praksis, en sammenhængende vejudformning, intermodalitet, trafiksikkerhed, trafikledelse (informatik) miljøhensyn osv. Det kan ikke løses uden en bred medvirken og skal derfor tænkes ind i planlægning, budgettering og handlingsplaner hos alle nye vejbestyrelser. Vi skal finde de rigtige samarbejdsorganer og former for dette fælles arbejde. På dette felt overtager kommunerne og staten arv og gæld fra amterne, der hidtil har bidraget væsentligt i det vejsektorrettede arbejde. Vejdirektoratet vil forstærke indsatsen på dette område. Kommunerne vil forhåbentlig tilsvarende øge deres deltagelse i vejsektorarbejdet fremover. Det vil være en forudsætning for at kunne løfte vores fælles ansvar. Tilstrækkelig mobilitet er en forudsætning for en fortsat udvikling af vores samfund og for de private aktiviteter, vi hver især ønsker at fylde vores liv ud med. Og 90% af mobiliteten skabes på vejene. Alle bruger hver dag vores produkt, vejene. Derfor skal produktet være i orden. At bevare og udvikle et sammenhængende, effektivt, velfungerende, borgernært, smukt, ressourcebesparende og selvforklarende vejnet er nu vores fælles udfordring. Politikerne har gjort deres arbejde. Vi glæder os nu til at gøre vores del. Det bliver spændende.

Forslaget til ændring af vejloven har nu været til førstebehandling i Folketinget. Selvom loven ikke er vedtaget endnu, så er der lagt en køreplan, så vi kan regne med at have en ny lov inden Folketinget går på sommerferie. Når jeg taler med ansatte i amter og kommuner, så er det tydeligt, at der er et stort behov for flere konkrete informationer om, hvordan Vejdirektoratet tilpasser sig den nye situation. Det gælder bl.a., hvilke veje der skal til staten og hvilke til kommunerne, og hvordan personalet skal fordeles. Vejdirektoratets fremtidige lokalkontorer er også et emne, der er stor fokus på. Hvor mange kommer der, hvor skal de ligge, og hvilke opgaver skal de løse? Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke give svar på disse spørgsmål, men det jeg kan sige noget om, er den proces, der skal føre frem til, at vi alle har et klart grundlag at arbejde videre efter. Jeg håber på forståelse for, at der er en række oplysninger, som ikke kan gives endnu af den simple årsag, at den politiske proces om vejloven stadig kører. Der er endvidere pt. ikke sket en afslutning af forhandlingerne om, hvordan amternes økonomi på vejområdet skal fordeles. Det betyder eksempelvis, at vi pt. ikke med sikkerhed ved, hvor mange af de ansatte i amterne der skal have deres nye arbejdsplads i Vejdirektoratet, og hvor mange der skal til kommunerne. Der er således meget, der ikke er afklaret, men det skal ikke forhindre mig i allerede nu at glæde mig til at byde alle de medarbejdere, der til sin tid skal til Vejdirektoratet velkommen. Jeg ved fra de mange gode samarbejdsrelationer, vi har i sektoren, at der i amterne findes en meget kompetent og velmotiveret medarbejderskare. En del heraf skal til Vejdirektoratet, hvor de sammen med mine nuværende medarbejdere kan bidrage til at skabe ny synergi i vejsektoren. Men hvordan kommer vi fra den nuværende situation og over i den nye? Når det gælder de praktiske og faglige opgaver, så har vi etableret et godt samarbejde med henholdsvis Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening. Da valget til Folketinget blev udskrevet, måtte vi holde en pause i dette arbejde, men nu er der fuld aktivitet i de tre grupper: DAP-gruppen (Drift, Anlæg Planlægning), Vinterudvalget og Administrationsgruppen. Her er der nu repræsentanter for både stat, amter og kommuner, og det er mit indtryk, at der samarbejdes godt om at kortlægge opgavernes omfang og at finde løsninger, så vejenes daglige brugere og naboer ikke skal mærke den administrative ændring ved årsskiftet 06/07. Der er naturligvis en vis usikkerhed om, hvordan overgangen kommer til at forløbe i 2006. Som vi ser det, er der ingen tvivl om, at amterne har det reelle ansvar for det amtskommunale vejnet helt frem til nytårsaften 2006, hvorefter kommunerne og Vejdirektoratet tager over. I praksis vil det nok være hensigtsmæssigt med en eller anden form for glidende overgang, i hvert fald i forhold til de praktiske opgaver. Man kan dårligt forestille sig, at alle medarbejdere i amterne kan fungere arbejdsmæssigt i ét system lige til sidste arbejdsdag inden nytårsskiftet, og at alle på første arbejdsdag efter nytår er på plads og i orden i nye rammer. Der må i praksis findes måder at foretage en glidende overgang på. Det bliver en udfordring, men jeg er sikker på, at vi sammen med amterne og kommunerne finder en fornuftig løsning. Vi har overvejet meget, hvordan vi i Vejdirektoratet skal tackle udviklingen frem til 1. januar 2007. Vi er af den overbevisning, at det er mest hensigtsmæssigt, at vi etablerer de nye organisatoriske rammer allerede fra 1. januar 2006. Den første milepæl i dette arbejde vil være, at vi, når lovforslaget er vedtaget inden sommerferien, udmelder den nye organisation, herunder lokalkontorernes placering og opgaver. Målet er, at vi skal være i stand til at kunne tage godt imod vore nye kolleger, og at vi etablerer rammer for effektivt at kunne løse den udvidede opgave. Vi kan ikke på én gang sætte en ny organisation i drift og samtidig integrere et stort antal nye medarbejdere. Vi har sat organisationsprocessen i gang, og fra nu af regner vi med, at der løbende kommer informationer af interesse for de ansatte i amterne. På www.vejdirektoratet.dk vil der derfor om kort tid være etableret en informationskanal, hvor vore kolleger i amterne får mulighed for at følge med i nyheder fra os om de ændringer, der skal ske. Information bliver en nøgleparameter for en vellykket proces. Frem til 2007 vil omstillingen kræve meget af os alle i hele sektoren, men med den professionalisme og det gode samarbejde, vi i fællesskab har opbygget over mange år, er jeg meget optimistisk med hensyn til, at det nok skal lykkes. Samarbejdet med kommunerne både før og efter årsskiftet 06/07 er også et centralt tema. Vi skal set i lyset af langt færre kommuner, vore egne kommende lokalkontorer og en lang række andre ændrede forhold have revurderet, hvordan fremtidens sektorsamarbejde skal forme sig, og hvordan vi i fællesskab udnytter det nye udviklingspotentiale til gavn for det samfund, som vejene betjener.

I dagene 7. – 9. juni 2004 afholdes Via Nordica 2004 med titlen Mennesker og mobilitet. Under denne titel fokuserer NVF på, hvordan de faglige, teknologiske og geografiske grænser kan nedbrydes inden for den nordiske vejsektor. Kompetence uden grænser er NVF’s vision. Visionen er at skabe et samarbejde på vej- og trafikområdet på nordisk plan. NVF betyder samarbejde over de traditionelle kompetencegrænser, over vej-trafiksystemets grænser og over de nordiske grænser. Der er tale om et netværk, som er unikt i verden. Det er et netværk, hvor vi må arbejde sammen for selv at blive stærkere, men også for at gøre vej- og trafiksektoren stærkere. Vejene skal udvikles på tværs af landegrænser og faglige sektorer – i forståelse af, at vejene har betydning for hele samfundets udvikling. Visionen illustrerer, at der ikke er grænser for udvikling af personlige kompetencer i NVF-regi. Det kommer bl.a. til udtryk i det store arbejde, som NVF’s 18 tværnordiske udvalg gennemfører i forbindelse med kongressen under kongressens overskrift og tre temaer: Tema A, Mobilitet i fremtiden Mobilitet i fremtiden handler overordnet om Nordens rolle i fremtidens mobile Europa, om visioner for nye transportformer og nye samspil mellem transportformerne. Det handler om Nordens særlige styrker og kompetencer, som vi skal lægge vægt på og fortsat udvikle samarbejdet om i fremtiden. Tema B, Perspektiver for planlægning Perspektiver for planlægning handler om, at samfundet har store krav og forventninger til fremtidens vej- og transportsystem. Et samfund i fortsat udvikling betyder, at transportbehovet stiger kraftigt. Udfordringen for vejsektoren er at opnå tilstrækkelig kapacitet til de stadig mere mobile borgere og virksomheder og samtidig tage hensyn til trafiksikkerhed og bæredygtig udvikling. Kongressen ser samtidig på betydningen af de ændringer, der løbende sker i de nordiske vejvæsener og i udviklingen af samarbejdsformerne med rådgivere og entreprenører. Tema C, Bedre og billigere gennem nytænkning og udvikling Det sidste tema – Bedre og billigere gennem nytænkning og udvikling behandler de fordele, der opnås ved de nye udbuds- og finansieringsformer. Temaet belyser bl.a. hvordan roller, fordeling af risici samt forretnings- og arbejdsgange påvirkes af en ændret finansiering i transportsektoren. Der ses på mulighederne og ønskerne til produktudvikling, og hvordan produktudviklingen kan styres. NVF’s udvalg har gennem de sidste 4 år arbejdet med disse temaer og har arrangeret mere end 20 seminarer under disse temaer, der spænder over emner som ”Tilgængelighed for alle”, ”Digital vejforvaltning”, ”Nye finansieringsformer”, ”Vejstøj”, ”Øresundsregionen” og ”Alternative drivmidler” for blot at bringe et lille uddrag af programmet. Udstilling Udstillingen er med til at understøtte kongressens temaer ved at være en udstilling for hele vej- og transportsektoren. Her vil udstillerne vise nogle af de nyeste materialer og derved illustrere, hvordan de bidrager til udviklingen i sektoren. Udstillingen bliver mødestedet for rådgivere, entreprenører, leverandører, forskere og vejvæsener fra Norden, Baltikum og det øvrige Europa. Om onsdagen har Vejdirektoratet desuden inviteret studerende fra DTU og amternes og kommunernes tekniske forvaltninger til at besøge udstillingen. Kongressen Mennesker og mobilitet kommer til at danne basis for ny viden og kompetenceudvikling inden for sektoren. Forhold der er vigtige i en tid, hvor samfundet stiller krav om hurtig omstilling og effektivitet. Sektoren skal tænke i helheder, lære af erfaringerne, tænke fremad og samarbejde. Ét land er ikke længere stort nok, hvis vi skal følge med i den faglige og teknologiske udvikling på vej- og transportområdet. Kun ved at bryde de faglige, teknologiske og geografiske grænser og videndele på tværs skabes nye ideer og en sammenhængende fremtid.

Med fokus på fremkommelighed tog Vejsektorrådet fat på ny i 2003 med en analyse af denne cen-trale udfordring for vejsektoren. Rådet opfordrer sektorens interessenter til at følge op på rådets udmeldinger om fremkommelighed og arbejde videre med de spørgsmål, der er rejst. Rådet vil i 2004 tage nye udfordringer op til analyse. Frem for alt spørgsmålet om, hvordan vi fremover sikrer tilstrækkelig innovation i vejsektoren.

- Vi bruger det alle sammen. Hver dag. Vi går på det, cykler på det, kører i bil eller i bus på det. Vejenes belægninger. Vi bedømmer transportkomforten, trafiksikkerheden og fremkommeligheden efter, om belægningerne er i orden og vedligeholdt eller ej. Vi tænker ikke meget over det i dagligdagen, for den er der jo, vejen. Kun når den er i stykker, når vi ikke kan komme frem, når der er dækstøj, eller det ser grimt ud, bliver vi opmærksomme på vejens tilstand. Med bilismens udvikling i 1920’erne steg behovet for mindst ét sted i Danmark at have viden og spidskompetence om vejbygningsmaterialer og arbejdsmetoder, der kunne sikre, at danske veje blev bygget og vedligeholdt rigtigt gennem rådgivning til vejenes ejere – vejbestyrelserne – samt rådgivende ingeniører og entreprenører. Overalt i Europa oprettede man nationale vejlaboratorier som videncentre for vejsektoren og som redskab til en fortsat forskning og udvikling. Vi havde og har samme behov i Danmark for at sikre en økonomisk effektivitet gennem en viden om korrekt materialeanvendelse, korrekt opbygning af vejbanen for at modstå de mange påvirkninger en vej udsættes for og for gennem et internationalt netværk at kunne trække på ny viden og erfaringer. Veje laves af naturens materialer, grus og sten (eller nedknust granit), som kan være bundet sammen af cement eller bitumen, der fremkommer som destillat af råolie. Som bekendt varierer geologien fra sted til sted, og naturens materialer er ikke ens. Det giver en variation i råstoffernes egenskaber, som man hele tiden må tage højde for i materialesammensætningen, i lagtykkelser og i indbygningen. Der skal løbende være styr på arbejdsmetoder, funktionskrav og kontrolmetoder. Og på miljøforhold, genanvendelsesmuligheder, nye materialer, overfladeegenskaber, bæreevne og holdbarhed. Det hele optimeret, så der arbejdes økonomisk effektivt. Det er vejingeniørens arbejdsfelt, og inden for dette fagområde har Vejteknisk Institut nu fungeret i 75 år. Først under navnet Dansk Vejlaboratorium, så som Statens Vejlaboratorium og siden 1994 som Vejteknisk Institut. Der er grund til at udbringe et stort til lykke. Ikke mindst gennem Vejteknisk Instituts indsats har dansk vejbygning haft en løbende faglig udvikling, og vi har kunnet klare os i en international ”benchmarking”, også ud fra en økonomisk synsvinkel. Vejteknisk Institut har sikret, at ny faglig viden i udlandet er blevet implementeret til en dansk praksis med anvendelse af danske råstoffer. Og vi har haft nicheforskning, som har medført, at vi er velanskrevne forskningspartnere i internationale netværk, der kan tiltrække international finansiering, ikke mindst fra EU. Samtidig er det ad-gangsbilletter til den udenlandske, brede videndannelse. For de danske vejbestyrelser er det vigtigt at have et neutralt fagligt bagland, der kan sikre en faglig ligevægt med rådgivende ingeniører og entreprenører. Sådan virker et hvert aftaleforhold nu engang bedst. Den danske transportsektor skaber en væsentlig del af bruttonationalproduktet hvert år. Danmarks konkurrenceevne er afhængig af, at vi har et velfungerende vejnet, der drives effektivt. Den danske vejkapacitet udnyttes mere og mere af den stigende trafik. Som bygherre og driftsherre har de danske vejbestyrelser derfor en voksende opgave med at styre vejaktiviteterne rigtigt. Vi vil gerne have langtidsholdbare veje, der ikke støjer, har et pænt udseende, er jævne, med tilstrækkelig friktion og bæreevne, kan genbruges og repareres uden gener for trafikafviklingen. Alt sammen indenfor en ramme skabt af vedtagne fælleseuropæiske normer, der skal indføres i dansk lovgivning i de kommende år. I 1972 havde Vejteknisk Institut 150 ansatte. Ved den seneste personaletilpasning blev antallet af medarbejdere nedsat til 60. Heri ligger der en kæmpe udfordring i fortsat at fastholde en faglig kompetence, så Instituttet kan deltage i international videndannelse og samtidig sikre bidraget til den nødvendige faglige udvikling i dansk vejbygning og den nødvendige skabelse af effektivitet og konkurrencedygtighed. Faglig kompetence kan fjernes så let som ingenting, men det kræver år at genopbygge den. Vi skal huske på, at ”benchmarking” og ”best practice” i det lange løb er vejen til stagnation. Kun gennem innovation, forskning og udvikling skaber vi den nødvendige nye viden, som kan gøre en forskel. Forhåbentlig kan Vejteknisk Institut medvirke til denne nye videndannelse og dens omskabelse til praktisk brug i mange år fremover. Til gavn for os alle i vejsektoren, transportbranchen og samfundet.

”Unge vil være ingeniører igen”. Sådan stod der i Berlingske Tidende den 17. juni kort før sommerferien. Baggrunden var, at de foreløbige tal fra DTU viste, at 15% flere unge vil læse til ingeniør på DTU i forhold til sidste år. Dette var selvfølgelig dejligt at læse som vejdirektør og som formand for Nordisk Vejteknisk Forbund (NVF), hvor rekrutteringen til vejsektoren i disse år er et naturligt punkt på dagsordenen.