I Danmark undersøges, planlægges og projekteres flere og flere vejtunneler i såvel statslig som kommunalt regi. Hyppigt ses det, at bygherre og rådgivere står usikre over for, hvilke spilleregler der egentligt er gældende under danske forhold. Resultatet bliver ofte et mangelfuldt og utidssvarende projekt med alvorlige følger for trafikanter og bygherrens økonomi. Årsagen skyldes, at vi ikke har en tunnelnorm eller vejregler, der kan tages i anvendelse tilsvarende vores nærmeste naboer. Nærvæ- rende artikel er en sammenfatning af hovedartiklen, der opsummerer seneste nyt fra PIARC med internationale tendenser og anbefalinger ved planlægning og projektering af nye vejtunneler.

I Danmark undersøges, planlægges og projekteres flere og flere vejtunneler i såvel statslig som kommunalt regi, og udviklingen forventes bestemt ikke at aftage i årene fremover. Hyppigt ses det, at bygherre og rådgivere står usikre overfor, hvilke spilleregler der egentligt er gældende under danske forhold. Resultatet bliver ofte et mangelfuldt og utidssvarende projekt med alvorlige følger for trafikanter og bygherrens økonomi. Årsagen skyldes, at vi ikke har en tunnelnorm eller vejregel, der kan tages i anvendelse tilsvarende vores nærmeste naboer som Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien.

Med udsigt til en nærmest fordobling af trafikmængden på det danske vejnet frem mod år 2030, som Infrastrukturkommissionen påpeger i sin nylig offentliggjorte rapport, er der lagt op til fremtidige massive investeringer i infrastrukturen både i statsligt som kommunalt regi. Den stigende trafik har afledte effekter i relation til bl.a. miljø, støj og trafiksikkerhed, hvor støjdæmpende tiltag med nye typer asfalt og opsætning af støjskærme langs begge vejsider ikke alene er holdbare bæredygtige langsigtede løsninger. Ved at lægge trafikken under jorden mindskes belastningen på vores miljø og omgivelser betydeligt samtidigt med, at der åbnes for andre udnyttelsesmuligheder for arealerne over vejen. Flere og flere vejtunneler ser dagens lys hos vores skandinaviske naboer og på europæisk plan.

Planlægning og undersøgelse af mulighederne for en kommende vejtunnel tager grundlæggende udgangspunkt i et velformuleret og politisk accepteret sikkerhedskoncept med deraf følgende opstillede kravspecifikationer til anlægskonstruktioner, tekniske installationer, trafikledelses- og trafikinformationssystemer. Artiklen redegør for de sikkerhedsmæssige betragtninger, der er indarbejdet i forslaget til en kommende ny vejtunnel under Marselis Boulevard i Århus præsenteret i VVM- redegørelsens hovedrapport af juli 2007. Arbejdet er udført af forfatteren hos Grontmij | Carl Bro, der har været tilknyttet som rådgiver i forbindelse med VVM arbejdet.

I forbindelse med planlægning og undersøgelse af mulighederne for en effektiv og fremtidssikret kommende ny vejforbindelse til Århus Havn er hovedalternativet en etablering af en havnetunnel under Marselis Boulevard samt en udvidelse af Åhavevej til 4-sporet vej. Der er tale om et omfattende projekt, som både vil berøre de tæt beboede byområder, der grænser op til Marselis Boulevard og Åhavevej – og som vil påvirke vejnettet og trafikafviklingen i større dele af det centrale byområde i Århus.

Ny klassificering af de store danske broer er med til at minimere de trafikale gener og dermed øge både fremkommeligheden og trafiksikkerheden.

I Limfjordstunnelen mellem Aalborg og Nørresundby udgør standsede køretøjer nu så stor en risiko, at Vejdirektoratet har besluttet at etablere et Automatic Incident Detection (AID) system. Via kameraer detekteres langsomtkørende og standsede køretøjer automatisk og afgiver alarm hos Aalborg Politi. Politiet kan efterfølgende afværge den kritiske situation via tunnelens fjernbetjente trafikreguleringsanlæg. Med etableringen af AID systemet har Vejdirektoratet og Politiet samtidigt fået et godt hjælpeværktøj til en hurtigere indsats ved en eventuel brand i tunnelen.

Langelandsbroens piller er efter ca. 40 års levetid i aggressivt miljø under stærk nedbrydning fra klorider i havvandet. Der er konstateret igangværende korrosion på hovedarmeringen i et omfang, der bevirker, at Vejdirektoratet inden for en kortere årrække må påregne en total hovedistandsættelse af samtlige 20 bropiller.

Efter ca. 20 års levetid i et aggressivt miljø var tiden inde til at hovedistandsætte brorækværkerne i ydersiderne samt midterautoværnet på Vejlefjordbroen. Arbejdet i 3 etaper blev gennemført med et minimum af gener for trafikanterne og uden uheld for såvel entreprenørens folk som bilisterne, takket være fokusering på sikkerheden under arbejdet og fremkommeligheden for trafikanterne uden at tilsidesætte kvaliteten af det færdige arbejde. Ca. 25% af de samlede udgifter var knyttet til sikkerhedsmæssige og færdselsregulerende foranstaltninger.

Vi har gennem de sidste 2 år været vidner til tragiske uheld forårsaget af brand i Alpe-tunnelerne med tab af mange menneskeliv til følge. Vi spørger derfor med rette os selv: ”Kan dette ske i de danske vejtunneler?”. Vejdirektoratet har på denne baggrund gennemgået sine 4 store tunnelanlæg med speciel fokusering på sikkerheden i og omkring tunneler-ne for trafikanterne. Sikkerheden i de danske vejtunneler på statsvejnettet ligger generelt på et højt internationalt ni-veau, hvilket der her redegøres for.