Viser artikel 1-10 af 14 resultat(er)
Denne artikel præsenterer i korte træk revisionen af udbudsforskrifterne for Varmblandet asfalt, som blev udgivet februar 2012.
Den efterhånden alvorlige situation omkring lokalt manglende råstoffer til vejbygning har skærpet fokus på opklassificering af materialers egenskaber, således at forbruget af nye sand- og grusmaterialer kan reduceres.
AAB Varmblandet asfalt, november 2006 skal nu revideres. Revisionen fra 2006 var en ”CEN” revision med det formål at implementere de nye europæiske CEN standarder gældende for asfaltområdet. Det tekniske indhold forblev stort set uforandret i forhold til den foregående revision fra november 1998.
Behovet for anvendelse af støjreducerende slidlag på de danske veje er stigende. På landeveje og motorveje, hvor dæk-/vejbanestøjen er den dominerende faktor, er tynde SRS belægninger, med optimeret overfladestruktur, det ideelle valg. Vejdirektoratet og NCC Roads A/S har i 2008 gennemført de første målinger i en ny forsøgsrække, ”Herning-II forsøgene” med disse belægningstyper på motorvejen syd for Herning. De første støjmålinger ser meget fine ud, og belægningerne bliver fulgt i de kommende år.
Stigende trafik og en større koncentration af tunge lastbiler sætter i dag vores veje så meget under pres, at de bliver nedbrudt væsentligt hurtigere end forventet. Ud over den kortere levetid for vejene får vejmyndighederne også stigende udgifter til drift og vedligehold, og de hyppigere vejarbejder medfører tillige store gener for trafikken og erhvervslivet, som følge af den hurtigere nedbrydning.
På motorvejen ved Høgild syd for Herning har Colas Danmark A/S i efteråret 2006 udført en demonstrationsstrækning med højmodul asfalt. Med anvendelsen af denne teknologi åbnes der for nye muligheder for vejbygning i Danmark. Samtidig opnås mindre materialeforbrug samt bedre resistens mod et varmere klima.
De første resultater af støjmålinger viser, at der er opnået op til 5 dB støjreduktion for personbiler for nye optimerede tyndlagsbelægninger på Vejdirektoratets forsøgsstrækning på M64 ved Herning.
Vejdirektoratet indleder i 2007 en strategisk satsning på implementering af nye teknologier og samarbejdsformer i et demonstrationsprojekt, hvor entreprenører, rådgivere og vejbestyrelser har mulighed for at demonstrere ny og lovende teknologi til Fremtidens Vej. Tanken er at demonstrere, hvordan nytænkning og tværgående samarbejde kan spare ressourcer i vejsektoren og hjælpe til at vælge de elementer, hvor man får mest valuta for pengene.
I store dele af landet har man været forvænt med at have gode og billige råstoffer i form af grus- og sandmaterialer lige ved døren. Der har ikke tidligere været behov for nytænkning eller at overveje, hvordan man kan ændre de dårligste materialers egenskaber, så de i højere grad bliver anvendt og ikke bare deponeret. Men levetid på belægninger og flere tunge køretøjer stiller nye krav til vejnettet. Vejdirektoratet har sammen med Cowi de seneste år gennemført to forsøg med at kalkstabilisere to motorvejsstrækninger.
Trafikstøj bliver et større og større problem i Danmark. Derfor har Vejdirektoratet udbudt et støjreducerende slidlag på en del af en motorvejsentreprise ved Herning. Valget faldt på en støjdæmpende belægning benævnt Microville, som nu er blevet udlagt på hele entreprisen. Belægningen er dermed er udført på 315.000 m2, og dette er Danmarks hidtil største entreprise med støjdæmpende asfalt.

