Der er to væsentlige årsager hertil: 1. Man vil studere belægningernes evne til at modstå påvirkninger over tiden, fra klimaet og ikke mindst fra trafikken. Ud fra dette kan der opbygges erfaringer til konstruktion af holdbare be-lægninger. 2. Man vil kende belægningers funktionelle og strukturelle tilstand og udviklingen af denne for at kunne iværksætte vedligeholdelsestiltag på rette tid og sted.

I midten af 1970-erne, da vejdatabanken skulle etableres, skulle 10.000 km vejes bredder m.v. indgå. Dette måtte derfor måles ind. Flere stationcars blev udstyret med ret nøjagtige triptællere samt skriveborde.

For at udvide vejdatabankens anvendelsesmuligheder var der i begyndelsen af 1970’erne behov for at kende vejenes linieføring – både horisontalt og vertikalt.

Næsten lige siden man begyndte at arbejde med faste belægninger på vejene, har vejingeniører stillet sig en række aktuelle spørgsmål: Vejoverfladers geometri, hvordan stemmer vejoverfladen med den projekterede flade, og hvilken indflydelse har det på kørselskomforten?

Måling af vejbelægningers ruhed eller den friktion, et bilhjul kan have mod en vejbane, var et pro-blem, der allerede var fremme i 1937, men der viste sig adskillige vanskeligheder med at finde frem til et egnet måleapparat.

En vejingeniør må – udover at kende vejens egenskaber og tilstand – vide, hvad der påvirker vejtil-standen. Det er tiden, klimaet og brugen af vejen.

SV-laboratoriet begyndte at bruge Benkelman-målinger i 1999. Apparatet dertil er udviklet af og navngivet efter amerikaneren Benkelman. Senere blev det afløst af et mere automatisk udstyr efter amerikansk forbillede – deflektografen.

I midten af 1930-erne var Danmarks landeveje asfalteret med tynde, overfladebehandlede belægninger. Det var først i 1950-erne, de blev belagt med et egentligt asfaltlag på cirka fem centimeters tykkelse eller derover.

Mennesket har altid interesseret sig for stiers og vejes egenskaber. Selv i vikingetiden var der i nogle norske forordninger i Magnus Lagabøters Landslov (1274-76) med krav til ridestiers åbning i krat og skov. Åbningen skulle måles med et spyd på 8 alen, der lagdes over en hesteryg. Stod der et træ i vejen, vankede der en bøde på 1 ørtug sølv til kongen.