Viser artikel 1-10 af 1 resultat(er)
Ved forbrænding af husholdnings- og erhvervsaffald produceres årligt 5-600.000 tons slagger. Frem for deponering er en stor del af disse genanvendt som erstatning for fyldjord i bygge- og anlægsarbejder. Genanvendelsen har været reguleret af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske. Denne bekendtgørelse er for nyligt erstattet af Miljøministeriet bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og forurenet jord til bygge- og anlægsarbejde. I denne stilles krav til udvaskningen af en række parametre. Slagger fra affaldsforbrænding kan vanskeligt overholde disse krav. Derfor er der lagt et væsentligt arbejde i at udvikle metoder til behandling af forbrændingsslaggen, så de nye krav kan efterleves og en høj genanvendelse dermed kan opretholdes.
