Tiden er forbi, hvor offentlig transport blot kan tilbyde sig som standardprodukt baseret på kørsel fra A til B. Den del af servicen skal naturligvis være i orden, men der skal mere til. Individuel information, tilpassede løsninger og fleksibilitet er nøgleord for HUR’s bestræbelser på at imødekomme kunderne, deres behov og deres ønsker.

Mobility management Samferdselsdepartementet i Norge – svarende til Trafikministeriet i Danmark – har fi-nansieret et flerårigt projekt kaldet ”mobility management i norske byområder”. Som led heri har TØI nu udgivet en rapport, der beskriver, hvad der egentlig ligger i begrebet mobility management. Der lægges særligt vægt på virksomhedernes fordele ved at engagere sig i spørgsmål omkring medarbejdernes pendlingstransport og tjenesterejser i arbejdstiden. Rapporten bygger på den indledende vurdering, at hvis man ser ud over en relativ kort tidshorisont, er der stor grad af enighed om, at det er urealistisk at bygge sig ud af køsituationer i storbyområder. Hvis trafikken – forstået som bilanvendelsen og afstandene – fortsætter med at stige, må man derfor regne med, at fremkommeligheden bliver gradvist dårligere, hvis der ikke gennemføres tiltag, som begrænser trafikvæksten. Det kan ske ved generelle, rent restriktive tiltag iværksat af myndighederne (kørselsafgifter m.m.) eller ved tiltag, som stimulerer til en frivillig ændring af rejsevaner og bilanvendelse. Mobility management er en betegnelse for hovedsagelig såkaldte ”bløde” tiltag rettet mod at påvirke holdninger, præferencer og transportadfærd. Det sker ved at rejse spørgsmål som: • Er alle transporter absolut nødvendige? • Kan transporterne udføres lige så godt eller bedre på andre måder end med bil? • Er køretøjernes kapacitet udnyttet godt nok? • Kan transporterne udføres på et andet tidspunkt? Gennem såkaldte transportplaner kan virksomheder sætte sig som mål at bidrage til at få folk til seriøst at overveje alternativer til alenekørsel i bil. Både virksomheden, de ansatte og samfundet kan have fordel af, at fokus rettes mod omfanget af transporter og den måde, de udføres på: • Virksomhederne kan reducere deres omkostninger til bilpark, transport og parkering • Virksomhederne kan forbedre deres miljøprofil • De ansatte kan få lavere transportomkostninger. • De ansatte kan få bedre heldbred og virksomhederne lavere sygefravær. • Kommunerne kan få en bedre udnyttelse af det eksisterende transportnet (veje og kollektiv trafik). • Behovet for nye, store infrastrukturinvesteringer kan begrænses eller udsættes. Titel: Bedrifters tiltak for å begrense bilbruk og transportomfang Publikation: Rapport udgivet af TØI, Norge 2003 Forfatter: Jan Usterud Hanssen Referent: Tonny Lacomble Nielsen, Vejdirektoratet Emneord: Norge, mobility management, transportplanlægning, transportmiddelvalg

Parkering som virkemiddel Bilen udgør en udfordring for miljø og sikkerhed, både når den er i brug, og når den er parkeret, hvilket den er i 23 af døgnets 24 timer. I begge situationer lægger bilen også beslag på store arealer. Det er udgangspunktet for udredningen ”Parkering som virkemiddel for å begrense biltrafikken”, som TØI har udarbejdet som led i arbejdet med en transportplan for Oslo og Akershus. Rapporten peger på, at parkeringstiltag ofte er enkle, billige og effektive i modsætning til mange andre tiltag, som er orienteret mod brugen af bilen og trængslen på vejnettet. Potentialet for at påvirke valget af transportmiddel er meget stort ved regulering af antallet af p-pladser i den indre by, prissætning og afgiftspolitik, prioriteret adgang til pladser for samkørere og muligheden for at lade arbejdsgivere yde tilskud til kollektiv trafik i stedet for at tilbyde gratis p-plads. Det sidste har gennem en årrække været udbredt i USA under betegnelsen ”cash out parking”. Modelberegninger har vist, at ved at fjerne muligheden for sikker og gratis parkering ved arbejdspladsen påvirkes sandsynligheden for brug af bil i størrelsesordnen 40-60%. En analyse af 5000 erhvervsaktive bosat i regionen syd for Oslo har vist, at parkeringstiltag, alene eller i kombination med andre tiltag, er virkningsfulde. Isoleret set kan valget af transportmiddel ændres med 8-10% ved at fjerne gratis parkering for biler, som ikke benyttes i arbejdstiden. Ved at kombinere dette tiltag med forbedringer af den relative rejsetid i den kollektive trafik og tiltag rettet mod bilkørsel i myldretiden kan denne effekt fordobles, så den eksisterende kollektivandel i korridoren syd for Oslo øges fra 36 til 55%. Rapporten opfordrer til, at der sker en styrkelse af videns- og erfaringsgrundlaget om parkering som virkemiddel. Myndigheder og andre aktører bør bl.a. samarbejde om: • at få en bedre styring af de eksisterende p-pladser knyttet til arbejdspladser • at få virkemidler til at styre og begrænse antallet af nye p-pladser knyttet til virk-somheder • at få afklaret, hvad forskellige typer p-pladser koster for samfundet, og hvad det koster den enkelte at anlægge og drive • at få klargjort i hvilken grad, parkering kan ses som et effektivt virkemiddel, der kan knyttes til andre indsatsområder f.eks. regionalplanlægningen, eller om det snarere bør ses som en indtægtskilde for kommunerne evt. med henblik på finansiering af kollektiv trafik eller andre infrastrukturtiltag. Titel: Parkering som virkemiddel for å begrense biltrafikken. Hvilke tiltak bør inngå i en regional parkeringspolitik i Oslo/Akershusregionen? Publikation: Rapport fra TØI, Norge, juni 2002 Forfattere: Jan Usterud Hanssen og Tor Lerstang Referent: Tonny Lacomble Nielsen, Vejdirektoratet Emneord: Norge, parkering, transportmiddelvalg

Opslag i tykke publikationer, som du ikke kan finde? Sanseløs famlen rundt på nettet efter netop det tal, du har brug for? De tider er forbi! Vejdirektoratet har lanceret en ny brugerorienteret service på nettet, som giver dig et hurtigt overblik over aktuelle tendenser inden for trafik- og transportsektoren.

Ifølge en ny rapport fra en ekspertgruppe under OECD er tiden kommet til et skift væk fra den traditionelle ”Predict-and-Provide” tilgang indenfor transportplanlægning. Grundlæggende har den traditionelle metode bestået i at fremskrive trafikken på overordnet niveau eller for specifikke kor-ridorer og derefter udvikle løsninger i overensstemmelse hermed. Løsningen har ofte bestået i kapacitetsudvidelse af infrastrukturen. Men der er behov for nytænkning, siges der i konklusionerne for rapporten. Som begrundelse henvises der til: ·at en videreførelse af ”Predict-and-Provide” tilgangen risikerer at forværre presset på vejnettet snarere end at afhjælpe det, ·at ”Predict-and-Provide” tilgangen ikke er tidssvarende i forhold til bestræbelserne på at opfylde kravene i internationale miljøaftaler, herunder Kyoto-protokollen, ·at ny dansk forskning indikerer, at mange determinanter bag trafikvæksten ligger udenfor trafikmyndighedernes domæne, hvorfor en bredere og mere nuanceret planlægningsmæssig tilgang er nødvendig. På den baggrund lanceres der et nyt begreb ”Anticipate-and-Manage”, som lægger op til at forebygge trafikvækst eller minimere effekterne heraf. ”Efficient” transportplanlægning må overordnet set fokusere på begrebet tilgængelighed – som kan opnås med forskellige midler så som vejinfra-struktur, banetrafik og virtuel mobilitet – snarere end fremkommelighed for biltrafikken som måle-stok for transportsystemets kvalitet. Ud over strategiske overvejelser indeholder rapporten også 10 kapitler om internationale erfaringer med ”best-practices” og lovende nye tiltag på en række forskellige felter inden for trafik- og transportplanlægning. Emneområderne dækker over: ·Land Use and Transport Planning ·Communication Substitutes (forskellige former for virtuel mobilitet) ·Traveller Information Systems (infosystemer til trafikledelse) ·Economic Measures (bl.a. forskellige former for ”road user charges”) ·Administrative Measures ·Parking Management ·Traffic Management (fysiske tiltag i relation til trafikledelse) ·Preferential Treatment (bl.a. busbaner og HOVs) ·Public Transport ·Freight transport (bl.a. citylogistik projekter). Rapporten indeholder desuden et helt kapitel om mulige pakkeløsninger. Titel: Influencing road travel demand. You can’t reach Kyoto by car Forfatter: OECD, ekspertgruppe under Programe of Research on Road Transport and Intermodal Linkages Kilde: http://www.oecd.org/pdf/M00020000/M00020525.pdf

Transport Demand Management (TDM) har gennem de senere år opnået stigende opmærksomhed i internationale overvejelser om trafik- og transportplanlægning. Baggrunden herfor og hovedprincipperne bag TDM skitseres her.