Viser artikel 1-10 af 14 resultat(er)
Fagnetværk Vintermateriel, der er en sammenslutning af cirka 70 danske vejmyndigheder, har nu afsluttet arbejdet med at færdiggøre stispredertesten, herunder en revision af minimumskravene mv. Desuden har fagnetværket i rapporten ”Anvendelse af test i praksis” angivet metoder for, hvorledes testresultater kan anvendes som parameter ved indkøb. Som sidste led i raketten har fagnetværket i samarbejde med Teknologisk Institut reetableret test-setup, så mobile test af stispredere kan rekvireres fra dette efterår.
Med hele 68 kommuner, Vejdirektoratet og A/S Storebælt ombord er der sat turbo på fælles udvikling af vintermateriel i regi af Fagnetværk Vintermateriel. Den markante opbakning muliggør, at samtlige de planlagte delopgaver fra netværkets idékatalog for perioden 2025–2027 kan gennemføres – og det endda til en reduceret pris per deltager.
Sprederudviklingsgruppen (SUG) har i samarbejde med Teknologisk Institut (TI) og leverandørerne udviklet en test af stispredere. Årets test er nu gennemført og afrapporteret af TI, men usikkerhed om gruppens fortsatte arbejde kan risikere at sætte udviklingen i stå. I det følgende kan du læse om afvikling af årets test og det efterfølgende miniseminar, der blev afholdt med deltagelse af cirka 100 repræsentanter fra vejmyndigheder og andre interessenter.
Ny håndbog om vintertjeneste på cykelstier skal samle eksisterende dokumenteret viden og erfaringer om emnet og herved give vejmyndighederne det optimale grundlag for beslutninger vedrørende planlægning og udførelse af indsatsen på cykelstier. Den skal bidrage til en mere ensartet indsats på cykelstierne, som det er tilfældet på kørebanerne. Arbejdet med udarbejdelse af håndbogen er nu godt i gang, men du kan stadig nå at komme med input til håndbogen.
Med udgangspunkt i den europæiske norm for vejsalt (NaCl) udarbejder arbejdsgruppe under Vinterudvalget en ny kravspecifikation til anvendelse ved vejmyndighedernes indkøb af vejsalt og saltlage.
Langt de fleste kommuner vil nok svare ”ja”. Men kommende vejlovsændring vil ændre på dette, da denne vil kræve en revision af vinterregulativet. Vinterudvalget udarbejder derfor i vejregelregi et revideret paradigme for regulativ med udgangspunkt i den nye vejlov, til brug fra vinteren 2015/2016 og frem.
Ændring i vinterorganisationen har betydet større ensartethed på tværs af landet, også mht. vintermateriel og værksteder. Det har bl.a. medført nye strategier og krav til vintermateriel, samt en bedre entreprisestyring.
Efter et par år i dvale er Vinterudvalget blevet reetableret med nye medlemmer og nye spændende vinterrelaterede opgaver. Er du en af de ildsjæle vi mangler?
En tolkning fra Rigspolitiet vedrørende afholdelse af det ugentlige hvil er kommet bag på mange af vintertjenestens aktører. En arbejdsgruppe med deltagelse af vognmændenes organisationer og Vejdirektoratet har søgt at klarlægge konsekvenserne heraf.
Rapport fra Vinterudvalget skal bidrage til, at restsaltmålinger kan gennemføres uden upålidelige resultater pga. forkert behandling af instrumentet.

